On-page SEO guide

On-page SEO handler både om at målrette dine sider til brugerne og optimere dem til søgemaskinerne. I dag sættes der store krav til indholdet på hjemmesider, der både skal være relevant, unikt og godt. Samtidig er sociale medier blevet en vigtig faktor for søgemaskinerne i deres vurdering af dit indhold. Her får du en tjekliste med nogle af de vigtigste områder indenfor on-page SEO.

1. Title-tag

Dette er den vigtigste on-page faktor indenfor SEO optimering. Title-tagget fortæller søgemaskinerne hvad din side omhandler og hvilket søgeord eller tema som siden målretter. Det er essentielt at alle title-tags på din hjemmeside er unikke og struktureret så der ikke er flere title-tags der målretter det samme søgeord.

I søgeresultaterne vil du også se, at dit søgeord fremhæves med fed når en brugers søgestreng matcher dit søgeord i din titel. Det øger både synligheden og din click-through-rate (CTR).

Før du overhovedet kaster dig over arbejdet med at gå dine title-tags igennem, bør du få et klart overblik over hvilke søgeord du vil målrette og hvilke sider som dine søgeord skal mappes til. At finde de helt rette søgeord kan du bl.a. gøre igennem en søgeordsanalyse.

Bedste praksis:

  • Dit title-tag bør struktureres således: Primært søgeord – Sekundært søgeord | Brand
  • Benyt en bindestreg ”-” imellem dine søgeord og en pipe ”|” før dit brand-navn
  • Lav altid unikke titler
  • Brug en call-to-action hvis ikke brugt i din meta-beskrivelse
  • Hold dine title-tags til ca. 55 tegn eller 512 pixels.

Værktøj: Test dine sidetitler og metabeskrivelser

Eksempel på et Title-tag set i en browser:

Title i browser

Eksempel på et Title-tag set i Google:

Title i Google

2. Meta-beskrivelse

På trods af din meta-beskrivelse eller meta-description ikke har en direkte effekt på din rankering på samme måde som med din titel, er det stadig et af de absolut vigtigste on-page SEO-elementer at bruge tid på. Det vigtigste her er, at du skriver en tekst der skiller sig ud fra de øvrige søgeresultater, viser du har noget af værdi og præciserer hvad brugeren finder på landingssiden.

Som sagt påvirker din meta-beskrivelse ikke din rankering direkte men en god beskrivelse vil modtage flere kliks og dermed øge din CTR som netop er en faktor søgemaskinerne kigger på.

Bedste praksis:

  • Skriv fængende, anderledes og præcise beskrivelser
  • Lav altid unikke beskrivelser
  • Brug en call-to-action hvis ikke brugt i din titel
  • Hold dine beskrivelser under 156 tegn
  • Undgå brug af non-standard ASCII karakterer

Eksempel på en Meta-beskrivelse set i Google

Meta beskrivelse

3. Indhold

Siden Google Panda opdateringen er det blevet vigtigere end nogensinde før at levere unik og relevant indhold. Har du sider der ligner hinanden på indholdet, eller indhold der matcher andres indhold på 3. part domæner, kan du risikere at blive straffet af Google hvilket kan påvirke dine resultater i søgemaskinerne. Ved helt grove tilfælde kan din hjemmeside blive udelukket af søgemaskines indeks. En anden ting der kan udløse en straf er, hvis du gentager dit søgeord unaturligt mange gange igennem indholdet. Tænk på søgeordet som dit tema og skriv så naturligt om det. Brug også synonymer og semantiske variationer for at gøre sproget mere levende.

Bedste praksis:

  • Skriv indhold der er relevant i forhold til dit søgeord
  • Brug søgeordet naturligt igennem indholdet
  • Brug variationer, f.eks. synonymer og semantiske søgeord
  • Link til dit indhold fra andre relevante sider på din hjemmeside (interne links)
  • Skriv indholdet i det sprog din målgrupper bruger. Publicerer du dit indhold til andre medier, f.eks. pressen eller en blog, så omskriv teksten i stedet for at kopiere den for at undgå at blive straffet i forhold til duplicate content

4. Overskrifter / Headings

Overskrifter eller headings fungerer som over- og underoverskrifter på din side. Header tags er også kendt som H1, H2, H3 mv. og her bør du bruge dit søgeord i H1-tagget. Hvis du også vælger at bruge søgeordet i dine underoverskrifter så pas på at det ikke kommer til at virke unaturligt. Tænk hele tiden på hvordan læseren opfatter dine headings og hvordan du kan gøre dem fængende.

Bedste praksis:

  • Brug kun søgeordet én gang i dit H1-tag
  • Brug underoverskrifter – h2, h3, h4 mv. – naturligt igennem indholdet
  • Brug tid på at lave fængende headings

5. Social

Sociale medier fylder mere og mere på nettet og i vores hverdag. Der er tale om menneskelige relationer og engagement og det er i høj grad noget som søgemaskinerne kigger på når de vurderer et stykke indhold. Derfor er det essentielt at du ikke blot producerer godt indhold, men at du også tænker Social SEO og giver din målgruppe mulighed for at dele og tilkendegive det på de sociale medier hvor din målgruppe er tilstede.

Bedste praksis:

  • Tillad dine brugere at tilkendegive og dele dit indhold med sociale knapper så som +1, like, share m.m
  • Brug kun integration med de sociale medier hvor din målgruppe er tilstede og aktive på
  • Placer dine sociale knapper til sidst på siden så brugeren kan tilkendegive og dele indholdet efter at have læst det
  • Gør det muligt for dine brugere at bidrage, f.eks. i form af kommentarer og andet feedback

6. Billeder

Men siger at billeder siger mere end 1.000 ord men for søgemaskinerne er det en anden sag. Her er det vigtig at du hjælper dem med at forstå relationen hvilket bl.a. kan gøres igennem brug af ALT-tekst, billets filnavn og det omkringliggende indhold. Du skal med andre ord forsøge at bruge dit søgeord i billets ALT-tekst, filnavn og i indhold omkring billedet, f.eks. i en kort billede-beskrivelse.

Bedste praksis:

  • Lav korte men beskrivende ALT-tekster der målretter dit søgeord
  • Brug bindestreg ”-” i stedet for ”_” til at lave mellemrum i dit billedes filnavn
  • Undgå brug af yderligere tegnsætninger i billets filnavn

7. Formateringer

Dette er ligeledes noget som både er til gavn for dine brugere og søgemaskinerne. Brug formateringer så som paragraffer, fed-skrift, punktopstilling, understregning mv. hvor det er naturligt. Det gør bl.a. indholdet nemmere at læse og er med til at fortælle søgemaskinerne hvad der er vigtigt på siden. F.eks. kan punktopstilling bruges til at opsumere noget indhold og derfor være endnu et godt og naturligt sted at bruge dit søgeord.

Bedste praksis:

  • Brug paragraffer til at lave afsnit og opdele lange sætninger
  • Brug punktopstilling og inkluder gerne dit søgeord
  • Pas på overbrug af formateringer. Brug kun naturlige formateringer

8. Interne links

Interne links er en stor hjælp til søgemaskinerne i deres forsøg på at forstå temaet på dine sider. Interne links er vigtige fordi de er med til at styrke søgeordet på de sider de linker til. Med andre ord fortæller de søgemaskinerne og brugerne at siden er relevant i forhold til den ankertekst der linkes med. Derfor er det vigtigt at du arbejder struktureret med dine interne links og de anker-tekster du benytter. Anker-teksten er den tekst der udgør linket, f.eks. ”klik her” eller ”læs mere om interne links her”.

Bedste praksis:

  • Når du linker til andre sider så brug en god anker-tekst med dit søgeord
  • Link fra andre relevante sider og fra relevant indhold

Eksempel på brug af interne links

Interne links

9. URL’er

URL’erne giver ligeledes søgemaskinerne en idé om hvad siden omhandler. Her er det vigtigt at du bruger dit primære søgeord og gerne i kombination med relateret søgeord. URL’er bør såvidt muligt være korte, præcise, rene og statiske. Med statiske mener jeg f.eks. at du såvidt muligt undgår parametrer så som “?”, “&”, “%”. Det er også vigtigt at du bruger “-” for at søgemaskinerne forstår din ord-opdeling korrekt. Sidst men ikke mindst så husk altid kun at have én URL til en given side da du ellers vil skabe duplicate content.

Bedste praksis:

  • Struktur: http://www.domaene.dk/kategori-soegeord/subkategori-soegeord/primaere-soegeord/
  • Omskrivning af danske bogstaver: æ=ae, ø=oe, å=aa
  • Sørg for at dine URL’er er korte, præcise og inkluderer dit primære søgeord længst til højre
  • Brug statiske url’er fremfor dynamiske (dvs. undgå unødvendige parametrer)
  • Til orddeling bruges “-” og ikke “_”, “+” m.fl.
  • Vær sikker på der altid kun findes én URL til en given side for at undgå duplicate content.

10. Meta keywords

Kort sagt, hvis du stadig bruger meta-keywords tagget, så bør du fjerne det fra dine sider. Google og andre søgemaskiner pålægger ikke længere meta-keywords-tagget nogen form for værdi og det har de ikke gjort i mange år.

On-page SEO herfra

Der er self. flere on-page faktorer du kan arbejde med. Har du video er der ligeledes metoder til at optimere disse på hvilket du kan læse i den forrige artikel om Video SEO.

Af Jesper Damtoft

Mit navn er Jesper og jeg er Adwords og SEO ekspert hos Citona. Jeg blogger flittigt omkring emner der omhandler søgemaskiner, annoncering og...
Se alle artikler af Jesper Damtoft

2 kommentarer til "On-page SEO guide"

  1. Martin Thorgaard den 4. november, 2016 kl. 11:34

    Hvordan med 2 links fra samme side og til samme url: Det ene link er et “rent” link f.eks “www.mitdomæne.dk” og det andet er et link med ankertekst. Kan jeg have gavn af det, eller må jeg kun have ét link til én underside, når det er fra samme side?

    • Jesper Damtoft (udgiver) den 6. november, 2016 kl. 17:11

      Har Martin,

      Tak for spørgsmålet.

      Ift. ankertekst så viser vores seneste tests, at det kun er ankerteksten fra det første link der bliver overført. Dette taget i betragtning, at begge links på siden peger på den samme URL. Derudover vil linkjuicen, jf. det oprindelige PageRank dokument, blive delt imellem dine links, hvorfor du ikke vil opleve en fordobling af den værdi, som bliver sendt til din side. Hertil skal du også være opmærksom på, at der i dag er mange andre faktorer der spiller ind ift., hvor meget værdi Google rent faktisk tildeler et link, såfremt det ikke bliver de-valued. Herunder placering, styling, omkringliggende tekst m.v. Du kan læse mere om disse faktorer i denne guide:

      Sådan ved du om et link et godt eller skidt

      Vh Jesper

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Vi vil meget gerne ringe dig op til en uforpligtende dialog.

2785 0203 / man-fre, 9-17

Share This

Modtag vores nyhedsbrev

Vil du have gode tips, guides og nyheder indenfor SEO og online markedsføring?