Content marketing

Content marketing er en strategisk tilgang til produktion og distribution af relevant og værdifuldt indhold. Formålet er hermed, at tiltrække og engagere et klart defineret publikum og skabe profitable kundehandlinger.

Content marketing

Hvad er content marketing?

Content marketing eller indholdsmarkedsføring er en strategisk marketingteknik, der fokuserer på at skabe og distribuere værdifuldt indhold, der tiltrækker et bestemt publikum, engagerer dem og ultimativt, leder til salg.

Content marketing

I denne guide vil du blandt andet lære hvorfor content marketing er vigtig, hvordan en strategi giver fokus og hvordan du arbejder med processerne – fra udvælgelse af emner til udarbejdelse af dit indhold og promovering.

Hvorfor er content marketing vigtig?

I takt med at forbrugere er blevet trætte af billige salgskneb og påtrængende reklamer, så tiltrækkes de i dag af ægthed, gennemsigtighed og ikke mindst virksomheder, som de har tillid til. Og det er her hvor content marketing kommer ind.

Modsat traditionel reklame, så er formålet med indholdsmarkedsføring, at opbygge relationer og pleje forbrugerne på deres købsrejse, ved at give dem værktøjer og viden, som hjælper dem med tage informative beslutninger.

Content marketing er virkelig kunsten at kommunikere uden at sælge.

For eksempel bruger vi selv content marketing til, at uddanne vores målgruppe indenfor meget tekniske fagområder så som SEO. Når potentielle kunder finder vores indhold, værdsætter det og kontakter os, så ved de allerede, at de vil samarbejde med os. Der er skabt et tillidsbånd, allerede før vi kender den potentielle kunde.

Content marketing er desuden vigtig for SEO, fordi det åbner op for synlighed på søgeord, som dit publikum bruger. Derudover kan det rette indhold skabe stærke backlinks, der forbedrer dit websites søgeordsplaceringer i Google.

Fordele ved content marketing

Der er mange fordele ved content marketing, uanset om henvender til virksomheder (B2B) eller forbrugere (B2C). For at forstå den reelle værdi af denne marketingtaktik, så er det vigtigt, at du kender de primære fordele. Dem kigger vi på nu.

Højt investeringsafkast

Afkastet på content marketing er fænomenalt, hvis det udføres korrekt. Bortset fra tid, så har vi ikke brugt så meget som en krone på indhold. Næsten 75% af alle leads vi får ind, kan spores til en håndfuld artikler, som dækker over få dages arbejde. Og alene på basis af indholdsmarkedsføring, har vi oplevet en vækst på næsten 650% det seneste år.

Brand awareness og anerkendelse

At have kvalitetsindhold promoveret på tværs af relevante sociale kanaler, vil få dit brand foran din målgruppe og et publikum, der leder efter en løsning på deres problem. Og kan du konsekvent levere svarerne på din målgruppes spørgsmål, så kan din virksomhed også blive anerkendt som en ressource indenfor din branche.

Bedre placeringer i søgemaskiner

Content marketing er en af de absolut bedste måder til, at forbedre din SEO og synlighed i søgemaskiner som Google. F.eks. arbejder vi med at skabe godt indhold for vores kunder, som en del af vores linkbuilding, med henblik på at skabe stærke backlinks.

Backlinks påvirker søgeordsplaceringer i Google

Backlinks er i dag den bedste måde til, at booste dine søgeordsplaceringer.

Øget trafik til dit website

Som følge af de bedre placeringer i søgeresultaterne, så vil du automatisk tiltrække organisk trafik til dit website, måned efter måned. Dette gælder især hvis du formår, at dække emner som din målgruppe interesserer sig for.

Organisk trafik

Og jo bedre dit indhold er, jo bedre vil det være til at generere leads, hvilket leder os til den sidste af de primære fordele.

leadgenerering

Indholdsmarkedsføring er ligeledes en af de mest effektive måder til at skabe leads til dit website. Ifølge et studie fra Content Marketing Institute, så genererer content marketing i gennemsnit 3 gange så mange leads som betalt søgeannoncering og koster 62% mindre. Denne marketingteknik er derfor også førende indenfor leadgenerering.

Få fokus med en content marketing strategi

En content marketing strategi er en plan for, at opbygge et publikum ved at offentliggøre, promovere og vedligeholde værdifuldt indhold, der uddanner, underholder eller inspirerer til, at gøre fremmede til følgere og følgere til kunder.

Det handler med andre ord om, at konsekvent skabe indhold af høj kvalitet, der er designet til at gøre fremmede til kunder. Din strategi definerer, hvordan din virksomhed vil bruge indhold til at nå jeres mål og imødekomme brugernes behov.

strategiske mål

Det første og vigtigste trin i din strategi bør være, at sætte nogle strategiske mål, så de resultater du leder efter, er på plads fra starten. Strategiske mål kan f.eks. være:

  • At blive en brancheautoritet
  • At skabe kundeloyalitet
  • At opnå organisk vækst (SEO)
  • At opnå flere kundeemner
  • At opnå øget salg
  • At få en større market reach
  • At øge brand awareness

Hvor nogle af dine mål bør være løbende, så kan andre være kampagnemål. Et kampagnemål kan f.eks. være, at du ønsker at opnå 30 kundeemner fra et publikum, som har downloadet din gratis PDF indenfor 60 dage.

Definer dit publikum

Det næste du skal gøre er, at identificere og definere dit publikum. Hvad ønsker de og hvordan kan du tjene deres ønsker med dit indhold. Ved at kende dit publikum, kan du give dit indhold mere personalisering.

At kende dit publikum vil også sikre, at du kan foretage mere informative beslutninger om, hvad du skal skrive om og at emnerne er i synk med deres forventninger.

En måde du kan gøre dette på er ved at lave kundepersonaer, som beskriver de mennesketyper, som din forretning tjener. Tænk på personaer som profiler, der definerer detaljer om dem så som demografi, motivationer, udfordringer og mindset.

Persona

Du kan også prøve at svare på følgende spørgsmål, hvilket vil give dig et godt udkast til din strategi og en bedre forståelse af dit publikum.

  • Hvad vil du opnå (dine strategiske mål)
  • Hvem er dine brugere?
  • Hvem er dine konkurrenter?
  • Hvad bringer du til bordet?
  • Hvad interesserer dine kunder?
  • Hvilket indhold har du allerede?
  • Hvad er formålet med dit indhold?
  • Hvor ofte skal du offentliggøre indhold?
  • Hvordan distribuerer du dit indhold?
  • Hvem har ansvaret for dit indhold?
  • Hvem producerer dit indhold?
  • Hvem vedligeholder dit indhold?
  • Hvem er ansvarlig for resultaterne?

En content marketing strategi behøves ikke at være omfattende. Den er til for at at guide dig igennem distraktioner og vanskeligheder, der følger med at opbygge et publikum med indhold. Derudover skal den fortælle dig, hvor du er nu, hvor du skal hen og hvordan du skal komme dertil. Herunder også hvilke ressourcer du har brug for.

Sådan kommer du igang med content marketing

Når du har defineret din strategi, så er du klar til at afdække de emner, som er aktuelle for dit publikum og bør udarbejde dit indhold omkring. Og herefter kommer den vigtige promovering, så dit publikum også får øje på indholdet.

1. Find aktuelle emner

For at forstå dit publikums købsrejse, så må du også kende deres søgeadfærd. På den måde ved du, hvilke emner og fraser, du skal skabe dit indhold omkring. Dette gøres med en søgeordsanalyse, som er en af de absolut vigtigste faser.

Hvordan du udfører analysen i praksis, kan du læse alt om i vores komplette guide til søgeordsanalyse. Særligt i forhold til indhold, anbefaler vi, at identificere informative søgeord og spørgsmål, som interesserer dine potentielle kunder.

I Ahrefs Keywords Explorer findes der f.eks. en særlig rapport, der kan give dig indsigt i mange af de spørgsmål, som målgruppen stiller til et emne.

Spørgsmål i Ahrefs Keywords Explorer

Derudover kan du kigge på, hvad der allerede virker for dine konkurrenter. Også her har Ahrefs en særlig rapport i deres Site Explorer, som kan rangere sider på et website, alt efter hvor meget organisk trafik siderne tiltrækker.

Top sider i Ahrefs Site Explorer

Rapporten viser dig tilmed hvad deres “top søgeord” er for siderne. Med andre ord de søgeord som sender dem mest trafik.

En søgeordsanalyse vil give dig en god liste med søgeordsemner. Herefter gælder det blot om, at udvælge emnerne med størst potentiale.

2. Udvælg emner med størst potentiale

Næste trin er at filtrere din liste med søgeordsemner, så kun de bedste er tilbage. Ideelt vil du fokusere på emner, som har trafikpotentiale, forretningsværdi og er i lav konkurrence.

Find de bedste emner

Men hvorfor lav konkurrence?

Hvis du har et forholdsvis nyt website, som har begrænset autoritet i søgemaskinerne, så vil dine chancer for at få indholdet til at rangere højt være eksponentielt lavere. Hvorvidt et søgeord er i lav konkurrence, kan du du en indikation af med et værkstøj så som Ahrefs Keyword Explorer eller Keyword Difficulty Tool fra SEMrush.

Det næste du skal forholde dig til er trafikpotentialet. Selv hvis et søgeord har lav konkurrence og dermed er relativt let at rangere på, så er det sandsynligvis ikke et godt søgeord at fokusere på, hvis kun det har meget få søgninger. Du kan ligeledes bruge ovenstående værktøjer til at afdække trafikpotentialet.

Du har nu en liste med emner der både har trafik og er i lav konkurrence. I det sidste trin skal du tage et kig på emnerne og tænke på deres forretningsværdi. Hvor vigtigt er dine produkter eller ydelser, når det kommer til at løse hvert problem.

Du kan f.eks. inddele hvert emne efter forretningsværdi, på en skala fra 0-3:

  • #3 – Jeres produkt er en uerstattelig løsning på problemet.
  • #2 – Jeres produkt kan hjælpe med at løse problemet, men ikke er essentiel for at løse problemet.
  • #1. Jeres produkt kan kun nævnes flygtigt og mest i forhold til brand awareness fremfor i salgsmæssige sammenhænge.
  • #0 – Jeres produkt kan på ingen måde nævnes.

Herefter kan du med fordel, fokusere på emnerne med en score fra 2-3 og helt undlade at spilde tid på dem der har 0. Husk også at når du nævner dine produkter eller ydelser i indholdet, at gøre det naturligt og uden at virke sælgende. Når det kommer til content marketing, så handler det om at kommunikere værdi fremfor salg.

3. Skab det bedste indhold

Du har nu udvalgt de bedste emner at skrive dit indhold om. Den næste fase handler derfor om, at skrive dit indhold. Og ikke bare indhold men det bedste indhold, så hvordan gør du det?

Noget vi ser der virker godt er, at inkludere ny viden og data, som f.eks. bloggere og journalister kan citere i deres artikler. Faktisk viser et studie foretaget af BuzzSumo, at 74% af alle folk som publicerer originale data, hjælper dem med at få mere trafik.

Marketing fordele på basis af originale data

Så hvis du vil have flere backlinks, mere trafik og delinger fra dit indhold, så skal du arbejde på, at skabe originalt indhold der bringer noget nyt til bordet. Måder du f.eks. kan gøre det på er ved at:

Bidrage med mere værdi: Her kan du kigge på, hvad der allerede findes af populære artikler, indenfor det emner du ønsker at dække. Her kan du f.eks. benytte Google, Ahrefs Content Explorer og BuzzSumo. Herefter skaber du et stykke indhold, der bidrager med mere værdi end de konkurrerende artikler. F.eks. ved at bruge komponenter så som infografikker, video eller bare ved, at lave en mere fyldestgørende guide.

Fokusere på nye emner og trends: Hvis du går fast i et specifikt emne og har brug for mere inspiration, så kan du starte med, at søge mere information om emnet i Google eller på YouTube. Du kan også benytte Google Trends eller Ahrefs Content Gap værktøj for at finde mere inspiration.

Sørge for at dine data er pålidelige: Hvis du vil have dit publikum til at tage dit indhold seriøst, så skal dine data være 100% pålidelige. Er det ikke det, så kan lede til misforståelse og give dit brand et dårligt ry. Det kan derfor være en god idé, at henvise til en autoritær datakilde der underbygger din påstand. Du kan også bruge websites så som Statista og CB Insights for at indhente statististiske data.

Visualiser dine data: Billeder og video kan gøre dine data nemmere at forstå. Dette gælder især, hvis det emne du skriver om er meget teknisk. Grafiske elementer så som infografikker kan også give bloggere noget at indlejre i deres indhold, hvilket kan lede til redaktionelle backlinks til dit indhold.

En sidste ting som vi anbefaler er, at tildele hvert emne til den person i dit team, som gør det bedste job med det. På den måde vil du naturligt opnå et mere fyldestgørende stykke indhold, der dækker flere underemner, hvilket tilmed gavner din SEO.

4. Promover dit indhold

Hvis ingen ser dit indhold, så vil ingen blive til kunder. Jo flere øjne der er på dit indhold, større er chancen for, at at dit indhold gør en fremmede til kunde. Promovering er derfor en vigtig del af enhver content marketing strategi.

SEO promovering

Efter vores mening er dette den mest effektive form for promovering. Og har du fulgt alle forrige trin, så anvender du allerede SEO i din strategi i en vis udstrækning.

Ved at SEO optimere dit indhold, så har du ikke brug for at promovere det igennem traditionelle metoder. Her søger og finder dit publikum naturligt dit indhold i søgeresultaterne. Og modsat mange traditionelle metoder, så er publikummet allerede interesseret i dit emne og kan derfor også forstå værdien af din virksomhed.

Pro tip: Hver gang du udgiver noget nyt indhold på dit website, så bør du sikre, at du optimerer siden til søgeord og traditionelle on-page SEO faktorer. Dette vil hjælpe dig med, at tiltrække mere passiv trafik til dit indhold og over længere tid.

Traditionelle on-page SEO faktorer

Derudover er SEO i høj grad skalerbar. Tænk på at jo mere indhold du producerer omkring relevante emner, jo flere kundeemner kan det lede til dit website. Det er en løbende proces og ikke en enkeltstående promoveringskampagne.

Godt indhold der tænker SEO ind fra start har også tendens til, at kontinuerligt levere en lind strøm af trafik fra søgemaskiner som Google.

Når flere nyder dit indhold og deler det, kan det sprede sig til et større publikum, som så videreformidler det og måske endda opretter et backlink til det fra deres blog. Sidstenævnte vil især øge dets chancer for en højere søgeordsplacering.

Smart genanvendelse

Genanvendelse af indhold er endnu en fantastisk metode til, at skalere din content marketing, uden at starte forfra hver gang du vil skabe noget nyt.

Genanvend indhold

Genanvendelse af indhold handler om, at genbruge dit indhold fra f.eks. et blogindlæg i flere forskellige formater så som video, animationer og infografikker. I dag er det dog vigtigt, at du ikke bare laver en 1-1 kopi af dit indhold.

Vil du have succes med smart genanvendelse af indhold, så må du tilpasse det til hvert format. Det kan også være, at det giver bedst mening for det nye format, kun at genanvende en del af det originale indhold.

I takt med kvaliteten af indhold på nettet er blevet langt bedre i de seneste år, så er du nød til at sikre kvalitet samtlige formater, hvor du genanvender dit indhold.

Betalt annoncering

Hvis du allerede har et veldefineret publikum – hvilket du har hvis du har fulgt denne guide – så kan du også bruge betalt annoncering, til hurtigt at få dit indhold ud til flere.

Uanset om du bruger Facebook, Google Ads eller et helt tredje medie, så er det vigtigt at huske på, at du betaler for sporbare resultater. Dette gælder lige fra visninger til kliks og endda konverteringer.

I Google kan du f.eks. tiltrække meget opmærksom fra målgruppen, hvis dit emne både er fremhævet i de organiske og sponsorerede søgeresultater.

Google SERP

I vores arbejde med promovering af eget og kunders indhold, der ser vi stort set altid en positiv effekt, i form af engagement og konverteringer fra content marketing kampagner.

Dette gælder både på basis af organisk og sponsoreret trafik. Derudover er prisen pr. klik (CPC) ofte er meget lav og så er responsen god, da det handler om at dele indhold af værdi fremfor rent salg.

Email promovering

Dette er måske det ældste trick i bogen men det er der også en grund til. Email promovering virker og trender stadig i 2021.

Dette gælder især, når der er tale om deling af nye indhold. Ifølge et studie foretaget af Content Marketing Institute, så har 79% af alle marketers sagt, at email er deres mest effektive distribueringskanal.

Har du f.eks. et nyhedsbrev, hvorfor så ikke sende dem en kort mail om, at du har udgivet en ny artikel og hvad de kan forvente at få, ved at læse den. Her er et eksempel på, hvordan du eventuelt kan skrive:

Emne: Content marketing-strategi

Hej Lars,

I dag vil jeg vise dig min eksakte content marketing-strategi.

(Step-by-step)

Faktisk har denne 12 trins-strategi hjulpet mig med, at øge min månedlige organiske trafik med 10.800 besøg om måneden.

Så hvis du vil have mere trafik til dit indhold, så vil du elske dagens indlæg.

Tjek dagens indlæg lige her

Og skriv en kommentar.

Vi tales ved,
Jens

Og har du et stort netværk på linkedin, så kan du også række ud til folk, som kunne have interesse i at læse dit indhold.

5. Overvåg dine resultater

Hvor skabelsen af dit indhold er den centrale del af content marketing, så er det desværre ikke nok. Du er også nød til at holde øje med, hvordan dit indhold yder over tid, så du kan holde det relevant for dit publikum.

Trafik og engagement

En måde du kan evaluere dit indhold på, er ved at kigge på, hvad det modtager af trafik, engagement og hvor succesfuld det er i, at lede brugere til salg eller konverteringer. Til at måle på det kan du f.eks. bruge Google Analytics.

I vores daglige arbejde foretager vi f.eks. regelmæssigt indholdsanalyser på vores kunders website, med henblik på at vurdere den almene interesse fra potentielle kunder. Hvis noget af deres indhold ikke yder som ønsket, så hjælper vi dem med at forbedre det igennem indholdsoptimering.

Indhold der ikke yder godt kan også være en showstopper, for det der egentlig skaber værdi for din virksomhed, så som kundeemner eller salg. Det er derfor vigtig at være opmærksom på, hvordan dit indhold hele tiden bidrager til dine strategiske mål.

Organisk synlighed

En anden måde du bør overvåge dit indhold på, er ved at kigge på hvor godt det rangerer i søgemaskinerne. Hvis ikke dit primære søgeord ligger på side 1, så er der chance for, at dit indhold modtager meget lidt trafik. I dette tilfælde vil man skulle arbejde med, at styrke indholdets søgeordsplaceringer igennem linkbuilding.

6. Hold dit indhold ajour

Så vi påpegede i forrige afsnit, så er det vigtigt at holde øje med, hvordan dit indhold klarer sig på ethvert tidspunkt. Hvis du f.eks. oplever, at dit indhold går tilbage i søgeresultaterne, så trænger det formentlig til en opdatering.

Dette kan du f.eks. gøre ved at:

Opdatering: Friskheden af dit indhold kan hjælpe din rangering på søgeforespørgsler som kræver det. Hvis ikke du er sikker på hvad du skal tilføje eller ændre, så gå tilbage i forrige afsnit, hvor vi snakker om at finde ny inspiration, for at komme på nogle ideer.

Omskrivning: Hvis dit indhold er mere end 6 måneder gammelt og stadig ikke bidrager til dine strategiske mål eller rangerer på dit primære søgeord, så anbefaler vi, at du overvejer en omskrivning. Dette gælder selvfølgelig kun, hvis dit indhold er tekstbaseret. Overvej også, om det søgeord du målretter stadig er aktuelt for at sikre, at der stadig er interesse fra dit publikum.

Brudte links: Er der brudte links i dit indhold? Brudte links i dit indhold er skadeligt for brugeroplevelsen og kan samtidig signalere til søgemaskinerne, at dit indhold ikke bliver holdt ved lige. Det er derfor vigtigt, at du overvåger dine interne og eksterne links. Bruger du WordPress, så kan du også overvåge for brudte links automatisk og få en mail tilsendt, så snart de opstår.

Sammenlægning: Har du flere artikler der berører det samme emne, så overvej at slå dem sammen, ved at omdirigere de gamle URL’er til den nyeste med 301 directs. Dette vil også sikre imod såkaldt søgeordskanabalisere, hvor søgemaskinerne kan blive i tvivl om, hvilken side der fortjener at rangere på det pågældende søgeord.

De sidste 2 er som regel mere tekniske udfordringer, som vi normalt løser for vores kunder på basis af en indholdsanalyse. Ændringer i URL’er skal altid håndteres korrekt, da det ellers kan give problemer for både brugere og søgemaskiner.

7. Gentag processen

Du har formået at lave indhold som er tæt knyttet med dine forretningsmål, som rangerer i søgemaskinerne og tiltrækker masser af organisk trafik.

Det sidste trin er blot en opfordring til, at at gentage processen. Igen og igen.

Som du har lært i denne guide, så handler content marketing om, konsekvent at skabe indhold af høj kvalitet, der er designet til, at få fremmede til at blive til fans og fans til kunder.

Sørg især for, at holde dig ajour med dit publikums interesser igennem en regelmæssig søgeordsanalyse. Dette vil give dig ideer til nyt indhold i fremtiden. Udvælg emner af høj prioritet – og koncentrer dine ressourcer omkring dem, der vil gøre en forskel.

Overvej en content marketing kalender

En content marketing kalender er et værktøj, der kan hjælpe dig med at planlægge og udføre din content marketing strategi på en effektiv og rettidig måde.

Content marketing kalender

Det er en kalanderbaseret plan for dit indhold, der giver overblik over, hvordan dit indhold bliver publiceret over et bestemt tidsrum, af hvem og i hvilken rækkefølge.

Fremtiden for content marketing

I 2021 vil content marketing og SEO smelte endnu mere sammen. Vi går en lys fremtid i møde med mere nyttigt, lærerigt og teknisk indhold, der stemmer overens med brugervaner, præferencer og søgebehov.

Indholdet bliver også bedre, fordi vi bliver klogere om, hvordan vi planlagger, undersøger, skaber, udgiver og promoverer det.

Content marketing er ikke længere et marketingeksperiment men en gennemprøvet strategi, der kan generere forbløffende resultater for ethvert firma eller brand.

Digital marketing

Digital marketing

Få eksklusive tilbud, nyheder og stærke marketingtips tilsendt på mail.

Tak for din tilmelding!