Interne links
Interne links er links, der henviser fra en side til en anden på samme website. Interne links er især nyttige til etablering af en god websitearkitektur og i forhold til SEO, der kan forbedre dine siders rangering i Google.
Hvad er interne links?
Interne links er hyperlinks der forbinder en side med en anden, på det samme domæne. Alle websites har dem. Interne links skiller sig ud fra eksterne links, der forbinder et domæne med et andet.
Ved at bruge interne links strategisk, kan man forbedre et websites ydelse i søgemaskine og samtidig forbedre brugeroplevelsen. Interne links hjælper både søgemaskiner og brugere med at finde vigtige sider.
Interne links er vigtige af 3 grunde:
- De hjælper brugere med at navigere på et website
- De hjælper med at skabe en informationsarkitektur på et website
- De hjælper med at sprede linkjuice rundt på et website
At planlægge og optimere din interne linkstruktur, er med andre ord, en fundamental nødvendighed indenfor SEO i dag.
Hvorfor er interne links vigtig for SEO?
Interne links hjælper Google med, at finde og indeksere siderne på dit website. Links kan desuden sende autoritet – også kendt som PageRank – til sider der linkes til. Her er en forenklet illustration af, hvordan PageRank fungerer.
Interne links er derfor vigtige for de websider, som du ønsker at rangere højere i Google.
Du kan tænke på interne links som broer imellem dit indhold. De er ikke kun nødvendige for at brugere og Google kan opdage dit indhold. De hjælper også Google med at forstå strukturen på dit website og emnet på dine websider.
Her er hvad Google siger (kilde):
Websider som ikke har interne links der peger på dem kaldes for forældreløse sider, eller på engelsk, Orphan pages. Det er noget skidt, da forældreløse sider kan resultere i spildt crawl budget eller generelt bare en dårlig brugeroplevelse.
Interne links kan ligeledes bidrage til en bedre PageRank-distribution imellem dine websider og sende mere til autoritet til dine vigtigste sider. Det betyder kort sagt, at websider med meget autoritet, kan styrke andre websiders autoritet, med henblik på at forbedre deres placeringer i Google.
EVALUER din interne linkstrategi
Det er afgørene for dit websites SEO, at du løbende evaluerer din interne linkstruktur og strategi. Ved at have de rette interne links, vil du samtidig sende de rigtige signaler til søgemaskiner. Dette hjælpe Google med at forstå:
- Relevansen imellem dine sider
- Relationen imellem dine sider
- Værdien af dine sider
Den rette linkstrategi har stor indflydelse på dit websites SEO.
Sådan optimerer du dine interne links
I de næste afsnit vil du lære alt om, hvordan du optimerer dine interne links i forhold til SEO og brugere. At forbedre din interne linkstruktur, har afgørende betydning for dine brugere og for at rangere højere i Google.
Start med en god website arkitektur
Interne links kan hjælpe med, at skabe en website arkitektur, som gør det nemt for Google og brugere at finde hvad de søger. Når det kommer til arkitekturen på dit website, så bør du også tænke over, hvor i strukturen dit indhold hører til.
Du kan forestille dig at dit website er en pyramide. Øverst har du din hjemmeside, herunder har du eventuelt nogle produktkategorier og længere nede, individuelle produkter og artikler. Dine vigtigste sider placeres længst oppe i pyramiden.
Øverst har du din hjemmeside og nedenunder de næstvigtigste sider – om os, kontakt, produktkategorier – m.v. Under dine produktkategorier har du så underkategorier eller individuelle produkter og igennem hele hierakiet er relevansen derfor vigtig.
Relevans opnås ved at gruppere tematisk-relaterede websider via dine interne links. Denne gruppering kaldes også for indholdssiloer og kan illustreres således:
Her indgår hver webside under 2 særskilte grupper:
- Websider om kaffe
- Websider om kværne
Websiderne linker til og fra hinanden og udgør derfor en klynge af relevante websider, som giver mening for såvel brugere som søgemaskiner.
Og fordi undersiderne også linker til hovedkategorierne som er “kaffe” og “kværne”, så bliver mere autoritet ført videre til dine vigtigste websider. En af måderne du kan sikre, at der altid linkes til dine hovedkategorier, er ved at benytte en brødkrummesti.
En brødkrummesti reflekterer strukturen på dit website. Dette hjælper brugere med at forstå, hvorhenne de befinder sig på dit website.
Derudover hjælper en brødkrummesti din SEO, da der linkes til vigtigere sider, som er placeret længere oppe i strukturen. Brødkrummestier kan også blive vist i Googles søgeresultater, hvilket fortæller brugere, hvor en webside hører til på dit website.
Link kun til de vigtigste websider i hovedmenuen
Udover at have et velstruktureret website, så er også vigtigt at have en god navigation. Din primære navigation bør bestå af en site-wide hovedmenu.
Din hovedmenu bør kun linke til dine vigtigste websider. Hvis du har et stort website med mange over- og underkategorier, så kan du også have en sekundær menu, som er relevant for den kategori som brugeren kommer ind på.
En overflod af links i din hovedmenu kan også betyde, at hvert link vægter mindre, i takt sidens autoritet bliver spredt ud over flere interne links.
Brug søgeord i dine links ankertekst
Sørg for at bruge søgeord i dine ankertekster, som giver mening i forhold til sidens emne, som du linker til. Du kan med fordel både bruge ankertekster med eksakte søgeord samt mere beskrivende ankertekster.
Google kigger i høj grad på ankerteksterne i dine interne links, til at få en bedre forståelse af konteksten på din websider. Dette blev også bekræftet af Googles John Mueller:
Most links do provide a bit of additional context through their anchor text. At least they should, right‽
— ? John ? (@JohnMu) November 23, 2017
Hvis du derfor har en produktkategori hvor du sælger kaffebønner, så vil du gøre bedst i, at linke til kategorien med ord i ankerteksten så som “kaffebønner”, “bønner” og “køb kaffebønner”. Dette vil hjælper Google med at forstå, at siden omhandler kaffebønner og muligvis fortjener, at rangere på kaffebønner samt relaterede søgetermer.
Og for lige at slå det helt fast, så anbefaler Google også, at du bruger søgeord i dine ankertekster – med omtanke.
Det er derfor vigtigt, at du ikke spammer din webside med de samme ankertekster igen og igen. Dette vil hurtigt lede til unaturlige links, overoptimering og en dårligere brugeroplevelse. Mere beskrivende ankertekster er den foretrukne løsning at bygge interne links på i dag.
Men hvordan finder du så relaterede websider at linke fra?
For at finde websider der har relevans til et bestemt søgeord eller en søgeordsfrase, så kan du søge i Google med følgende kommando:
site:ditdomæne.dk "søgeord eller frase relateret til websiden"
Dette vil returnere websider på dit website, som nævner et bestemt ord eller en frase. Med andre ord relaterede websider, som du kan lave et internt links fra til din webside.
Link mere til dit vigtigste indhold
Det er vigtigt at du tager stilling til, hvad der er dit vigtigste indhold. Det vigtigste er det indhold, som du helst vil have at brugere finder, når de søger på bestemte søgeord. Ved at linke mere til disse sider, kan du give dem bedre betingelser for at rangere i Google.
Når du linker til en anden side på dit website, så sender du samtidig autoritet til siden. Jo mere autoritet siden opbygger, jo nemmere vil den have ved at rangere i Google. Interne links er ikke er nær så stærke som links fra andre websites men de hjælper stadig.
Af samme er det vigtigt, at du strategisk linker til dine vigtigste sider. Med SEO værktøjer så som Ahrefs og Moz Pro, kan du f.eks. se, hvilke sider der har mest linkautoritet. Link nu fra disse sider i en relevant kontekst og til dine vigtigste sider.
Links fra dine stærkeste autoritetsider kan gøre en stor forskel for især nye sider. Husk også at linke med relevante søgeord i din ankertekst hvor muligt.
Evaluer dine interne links med Google Search Console
Du kan i Google Search Console under Links rapporten evaluere, hvilke sider der linkes til. I rapporten kan du se, hvordan dine interne links bliver brugt og hvilke sider der modtager flest links.
Websider med flest links indgår ofte i websitets primære navigation, header og footer. Dette bør derfor være dine primære sider. Og med flere interne links til disse websider, vil de akkumulere mere autoritet.
Du kan dog også bruge rapporten til at finde sider af lavere prioritet, som får en masse interne links, hvilket er noget du hurtigt kan løse.
Giv dine vigtigste links en prominent placering
Selvom du har flere links på en side, så vægter de ikke nødvendigvis det samme. Flere studier viser, at links som er placeret i en sides header, bliver set mere og modtager flere kliks, sammenlignet med et link i en footer.
Et par relevante links som er placeret i toppen af en side, kan også være med til, at reducere afvisningsprocenten og få brugere til at opholde sig længere på dit site. Sidstnævnte er også kendt som Dwell Time.
Udover at placere vigtige links i toppen, så kan du også gøre linket mere prominent igennem formatering. Et link som er farvet, bruger en større font eller fed skrift, vil ofte være mere iøjefaldende end et link uden nogen styling.
Et links prominens kan altså have stor indflydelse på, hvor meget værdi søgemaskinerne vælger at tillægge det og siden det linker til.
Undgå automatisering
Der findes flere værktøjer på markedet som tilbyder, at automatisere opbygningen af interne links. Det giver næsten sig selv, at disse værktøjet kan give dit website problemer med overoptimering og derfor bør undgås.
De primære grunde til at vi fraråder automatisering:
- Værktøjerne ved ikke hvilke sider der kræver mest linkjuice eller hvilke sider der kan bidrage med mest linkjuice.
- Værktøjerne linker altid med eksakte ankertekster, hvilket virker unaturligt og kan resultere i overoptimering.
- Værktøjerne tager ikke højde for brugere når de opbygger interne links.
Nofollow links
Nofollow links er links med en rel="nofollow"
attribut, som tilføjes til linkets HTML a-element. Nofollow attributten fortæller søgemaskiner, at linket ikke skal influere rangeringen af den side, som linket henviser til.
Engang var det sådan, at du kunne forhindre din side i at sende linkjuice til et link, ved at tilføje nofollow til linket. Dette blev hurtigt misbrugt i et forsøg på, at kanalisere mest muligt linkjuice til vigtige sider. Denne taktik som også kaldes for “PageRank Sculpting” fungerer ikke længere og skal derfor undgås.
Et nofollow link sender også et signal til Google om, at du ikke kan stå inde for siden som du linker til. Derfor må du aldrig nofollow på interne links, som leder til andre sider i dit website-hieraki.
Link fra din hjemmeside
Din hjemmeside er din mest autoritære side. Det er den side, som i langt de fleste tilfælde, modtager flest backlinks. Jo tættere en underside er på din hjemmeside i form af link hop, jo mere PageRank vil den pågældende underside modtage.
Din hjemmeside bør derfor linke til dine absolut vigtigste sider. Samtidig bør du linke strategisk. Har du mange produkter, så kan du linke til produktkategorier, som så videresender linkjuice til dine produkter.
Har du mange blogindlæg, så kan du linke til din blogs indeksside, som så videresender linkjuice til dine blogindlæg.
Forsøg også at begrænse antallet af interne links på din hjemmeside til dine vigtigste websider, så disse websider modtager mest autoritet.
Tilføj links til gamle sider
Måske har du nogle gamle sider, som er “evergreen indhold” eller bare stadig har relevans for din målgruppe. Gamle sider kan med tiden miste styrke. For at booste disse sider, kan du tilføje interne links fra nyere sider.
Flere interne links vil sende mere linkjuice og autoritet til dine gamle sider, hvilket kan hjælpe dem frem i Google. Er dit gamle indhold mindre relevant, så kan du også give det en indholdsoptimering, eftersom Google også værdsætter friskt indhold.
Brug ikke den samme ankertekst til flere sider
Dette kan mildest talt forvirre Google og andre søgemaskiner. Hvis du på en side linker til andre sider med den samme ankertekst, så sender du ikke et klart signal om, hvilken side der skal rangere på den pågældende ankertekst.
Brug derfor forskellige ankertekster og gerne beskrivende ankertekster. Dette gælder også selvom siderne er tematisk relaterede. Derudover bør du undgå, at have flere sider som målretter det samme emne – også kendt som søgeordskannibalisering.
Interne links giver en mere effektiv indeksering
Google afsætter en vis mængde tid til at crawle et website – også kendt som et crawl budget. Hvis du har et meget stort website, så kan det betyde, at Google kun vil crawle en procentdel af dine sider.
Interne links kan gøre det nemmere for Google at finde dine sider. Dette gælder især hvis du har en meget dyb website arkitektur.
En dyb website arkitektur kan også betyde, at du har sider som er “glemt” – også kaldt “Orphan sider”. For at sikre at du internt linker til alle sider, kan du også oprette et XML sitemap, som automatisk opdaterer når du tilføjer eller fjerner sider.
Et XML sitemap kan du også uploade til Google Search Console. Dette giver Google kendskab til alle dine sider.
Brug den samme linkstruktur på desktop og mobil
Ifølge Google er det ikke nødvendigt, at have den samme interne linkstruktur på desktop og mobil men det anbefales ikke. Ligesom med indhold og design, så bør URL’er holdes ens på tværs af enheder for en mere mobilvenlig oplevelse.
For det første er det sværere, at vedligeholde en differentieret linkstruktur på tværs af enheder. Derudover ser vi ofte fejl i implementeringen af adskilte URL’er, hvilket kan betyde, at vigtige sider aldrig bliver fundet af Googlebot.
Ankerteksten i det første link tæller
I nogle situationer kan der opstå 2 links som peger på den samme side. Dette oplever vi f.eks. tit i drop-down-menuer, hvor der er et hovedlink og et underlink. Begge linker til den samme URL.
Her er det vigtigt at være opmærksom på ankerteksten af de 2 links. Det er nemlig kun ankerteksten på det første link som Google tæller. Dvs. det link som er placeret længst oppe på siden vil overskrive ankerteksten på det efterfølgende link.
Det er blandt andet derfor, at ankerteksten på de links, som du har i din primære navigation er så vigtige. Sørg for at de linker med den mest optimale ankertekst.
Hvad er intern linkbuilding?
Intern linkbuilding handler om at bygge links der både hjælper søgemaskiner og brugere. Antallet af interne links der peger på en side, er et signal til Google om, hvor vigtig en side er og kan bidrage til sidens rangering.
Interne links hjælper også søgemaskinerne med:
- At forstå en sides emne igennem linkets ankertekst
- Crawle andre sider for en mere effektiv indeksering
- Forstå stukturen og websitets arkitektur
Intern linkbuilding er en integreret del af SEO.
Hvad er en linkstruktur?
Linkstrukturen på et website består af indgående links (backlinks) og interne links. Begge linktyper vægtes forskellige af søgemaskiner. Hvor backlinks hjælper med at øge en sides autoritet, så viderefører interne links linkjuicen til andre sider.
Indhold
Lær mere
Godt gået! Du har nu læst guiden "Interne links" og er sikkert blevet meget klogere. Du er klar til at kaste dig over den næste lektion.