SEO tekster

SEO tekster er enhver form for tekstbaseret indhold på et website, der er optimeret til at rangere højt i søgemaskiner. At skrive tekster til SEO involverer alt fra planlægning til tekstforfatning og optimering.

SEO tekster

Hvad er SEO tekster?

SEO tekster er arbejdet med at skabe indhold, der målretter specifikke ord eller sætninger – også kaldet søgeord eller søgeordsfraser. Formålet med teksterne er, at opnå høje organiske placeringer i søgemaskinerne.

Udfordringen ved at skrive SEO indhold består i, at afbalancere indholdet for at hjælpe søgemaskiner med at rangere det, samtidig med, at det også forbliver interessant for læseren og appellerer til deres søgehensigt.

Typer af indhold

SEO tekst kan tage mange former men en ting som de har til fælles er, at indholdet kan blive fundet og indekseret af søgemaskiner.

Typer af indhold til SEO tekster

De mest almindelige typer inkluderer indhold til websites og blogs. Der findes dog mange flere tekstbaserede typer som du bør kende:

  • Produktsider der beskriver fordelene ved produkter eller ydelser.
  • Blogindlæg der engagerer og skaber følgere igennem vidensdeling.
  • Guides der løser en given problemstilling og inspirerer målgruppen.
  • Infografikker der kombinerer billeder, tekst og statistik på en visuel måde.
  • Ordlister der definerer almindelige begreber indenfor en branche.
  • Lister der linker til udvalgte websites og nyttige kilder.
  • PDF filer der kan læses online og er indekserbare af Google.

Derudover findes der mere visuelt indhold som kan optimeres til søgemaskiner, men som ikke ikke er direkte relateret til tekst. Dette kan være video, billeder, lydklip m.m., hvor andre SEO-teknikker benyttes til, at give søgemaskinerne en bedre forståelse af, hvad indholdet omhandler.

Hvorfor er SEO tekster vigtige?

I dag er godt indhold kritisk for at rangere i Google. Men godt indhold er sjældent nok. For at dit indhold skal rangere højt, så har det også brug for legitim søgeordsoptimering. En basal forståelse for SEO, herunder on-page optimering er derfor nødvendigt.

Kombinationen af godt indhold og on-page optimering skaber derimod harmoni i søgemaskinerne. Googles fornemmeste opgave er nemlig, at fremhæve det bedste og mest relevante indhold i forhold til brugerens søgeforespørgsel. Er dit indhold ikke at finde på side 1, så vil det i mange tilfælde ikke blive fundet. 

Generelt om SEO skrivning

Arbejdet med at skrive SEO tekster består af både planlægning, udvikling og optimering. I de næste afsnit vil vi kigge nærmere på, hvordan du skriver til din målgruppe, deres søgehensigt, hvordan du bruger søgeord i dit indhold.

Herefter vil du også få tips til, hvordan du optimerer og promoverer det, så det kommer ud til din målgruppe og foran potentielle kunder. 

Skriv til din målgruppe

Processen med SEO skrivning starter allerede inden du har tastet det første ord. For at få succes med SEO og indholdsmarkedsføring er du nemlig nød til, at identificere de emner, som din målgruppe interesserer sig for. Dette kan gøres på flere måder.

Answer The Public: Dette værktøj kan hjælpe dig med, at identificere spørgsmål, som din målgruppe stiller udfra det emne, som du indtaster i værktøjet. Nemt, smart og hurtigt i din indledende research.

Find søgeord med Answer The Public

Trends: For at skrive til din målgruppe bør du også have en forståelse af, hvilke emner der trender indenfor netop din branche. Dette kan du blandt andet finde ud af igennem Google Trends, der også viser relaterede emner og populariteten heraf.

Google Trends

Interne søgninger: Hvis du har et søgefelt på dit website, så kan du spore hvad dine brugere indtaster igennem Google Analytics. Dette kan give nogle klare indikationer om hvad dine brugere søger og samtidig oplagte emner at gå i dybden med.

Site search i Google Analytics

Se konkurrenten over skulderen: Kig også på hvad dine konkurrenter skriver om. Her kan du også bruge værktøjer så som Ahrefs og SEMrush til, at identificere dine konkurrenters mest populære sider. Dette vil give dig en klar idé om, hvorvidt emnerne også har potentiale for din målgruppe.

Top sider i Ahrefs

Infinite Suggest: Fungerer ved at scrape resultaterne fra Google Suggest. Når du indtaster et emne og søger, returnerer værktøjet en liste med relaterede søgeord til dette emne. Desværre viser værktøjet ikke hvor meget søgevolume hver term har. Det giver dog en masse god søgeordsindsigt, som du kan arbejde videre med.

Find søgeord med Infinite Suggest

Lyt til dine kunder: Har du en supportafdeling eller kundeservice som dagligt er i dialog med dine kunder så bed dem notere kundernes spørgsmål. Dette kan give gode input, f.eks. til at lave en FAQ-side men også fyldestgørende guides eller blogindlæg, om emner der har interesse for din målgruppe.

Konverter dine emner til søgeord

For at få en bedre idé om hvilke underliggende søgeord som dine emner dækker over, skal du foretage en søgeordsanalyse. Søgeordsanalysen er nok den mest populære del af processen med at skrive SEO tekster. Det er nemlig her du finder ud af hvor meget søgevolume der findes på de pågældende søgeord under hvert emne.

Heldigvis findes der et hav af gode søgeordsværktøjer, der kan hjælpe med, at give nogle mere konkrete svar på dette. Lad os fremhæve nogle enkelte.

Google Søgeordsplanlægning: Har du en Google Ads-konto, så kan du også få søgeordsvolume med igennem Google Søgeordsplanlægning. Efter du har indtastet dit emne spytter værktøjet relaterede søgeord ud på en liste foruden søgeordsvolume. Søgevolumen skal dog tages med et gran salt, da den er baseret på betalt trafik igennem Google Ads.

Find søgeord med Google søgeordsplanlægning

Keywordtool.io: Et andet populært værktøj er Keywordtool.io. Her har du mulighed for at finde søgeordsforslag fra en lang række kilder – herunder også sociale medier så som YouTube, Instagram og Twitter. Værktøjet kommer ligeledes i en Pro-udgave, hvor du kan se hvor meget søgevolume hvert søgeord får med mere.

Find søgeord med KeywordTool.io

Keywords Everywhere: Det sidste værktøj som vi vil dække kaldes Keywords Everywhere. Værktøjet er en browserudvidelse til Chrome og Firefox, der genererer søgeordsideer baseret på de sider som du besøger. Hvis du f.eks. besøger Amazon, så kan du se søgeordsvolume for alle de termer som du indtaster i søgeordsfeltet.

Find søgeord med Keywords Everywhere

Match indhold og søgehensigt

For at rangere i Google og samtidig opnå den bedste respons fra din målgruppe, så er du nød til, at udarbejde indhold som er tilpasset brugernes søgehensigt. Søgehensigt handler om at forstå forstå, hvad brugeren vil opnå med sin søgeforespørgsel.

Hvad er søgehensigt?

Søgehensigt er ‘grunden’ til en søgeforespørgsel. Hvorfor foretog personen denne søgning? Vil de lære noget? Er de på udkig efter et køb eller leder de efter et firma? At forstå grunden er afgørende for at give personen det bedste svar.

Hvorfor søgehensigt betyder noget

Googles mål er at returnere de mest relevante søgeresultater for en søgeforespørgsel. Det er herigennem Google har opbygget sin forretning og det er samtidig hvad vi forventer af deres søgemaskine.

Googles mission: At omorganisere verdens information og gøre dem universalt tilgængelige og nyttige.

Men hvad skal dette så betyde i denne sag?

Hvis du vil rangere i Google i 2023, så er du også nød til, at være det mest relevante i forhold til søgeforespørgslen. Dette handler netop om, at skabe indhold der er tilpasset den pågældende søgehensigt.

Så hvis du forsøger at rangere for “bedste huslån” og præsenterer en landingsside med “byggefirmaer”, så har du ikke forstået brugerens hensigt. Google ved hvad brugerne ønsker at se, når de søger efter denne søgefrase, hvilket er sammenligninger, anmeldelser, charts med mere.

Relevans er fundamentet for succes med SEO.

3 typer af søgehensigt

Stort set alle søgninger kan grupperes under 3 kategorier. Informationelle, navigationelle og transaktionelle søgninger. Det er vigtigt at forstå hver af dem, så du kan tilrettelægge dit indhold ud fra brugerens søgehensigt. Lad os kigge på hver kategori.

Søgehensigt

Informationelle: Søgeren leder efter information. Dette kan være svaret på et simpelt spørgsmål. Dette kan også kræve et længere og mere dybdegående svar. Det er dog ikke alle informationelle søgninger der er formuleret som et spørgsmål.

Eksempler på informationelle søgeord:

  • Det danske kongehus
  • Donald Trump
  • Vejret
  • AAPL kurs

Navigationelle: Søgeren leder efter et specifikt website, brand eller firma. De ved allerede hvor de vil hen. Det er formentlig nemmere og hurtigere for dem at Google lokationen, fremfor at indtaste URL’en direkte i browserens adressebar. Eller også er de usikre på URL’en.

Eksempler på navigationelle søgeord:

  • Ahrefs
  • Facebook
  • Guide til SEO hos Citona
  • Telenor login

Transaktionelle: Søgeren er på vej til at foretage et køb og er klar til at tage det sidste skridt. Ofte ved de allerede hvad de vil købe. De leder nu efter stedet at købe det, hvor pris, leveringstid, anmeldelser m.m. kan spille en faktor i deres købsbeslutning.

Eksempler på transaktionelle søgeord:

  • Køb iMac Pro
  • Værdikode Allbuy
  • iPhone 11 Pro tilbud
  • Kontorstol black friday

Søgehensigt er en af de vigtigste faktorer som du skal tænke over, når du arbejder med SEO i 2023. Hvis ikke du giver søgeren hvad han vil have, så er dine chancer for at rangere meget snæver. Med andre ord: Giv søgeren hvad han vil have. Google vil i næsten alle tilfælde belønne dig for det.

Skriv fyldestgørende indhold

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Google elsker fyldestgørende indhold. Flere studier har nemlig vist, at længere indhold ofte udkonkurrerer kortere indhold i Google, med højere placeringer til følge.

Antal ord vs. placering i Google

Denne korrelation kan både skyldes, at længere indhold generelt genererer flere sociale delinger eller blot bliver favoriseret af søgemaskinerne. Andre teorier går på, at længere indhold er med til, at booste en sides relevans, hvilket giver Google en bedre forståelse for indholdets emne.

Længere indhold kan desuden sende positive signaler til Google om, at forfatteren interesserer sig for, at udgive gennemarbejdet indhold.

Med andre ord: Hvis du ønsker at rangere i Google, så bør du udgive indhold der er fyldestgørende og dækker dit emne på en enkelt side.

Brug dine søgeord i indholdet

At tilføje søgeord i dit indhold er en stor del af det at skrive SEO tekster. Det er ofte her hvor mange fokuserer på nøgleordstæthed eller keyword density, hvilket kan resultere i unaturlige gentagelser og deraf overoptimering som straffes af Google.

Faktisk findes der heller ikke en perfekt nøgleordstæthed og Google har da også udtalt, at de ikke kigger på nøgleordstæthed eller anbefaler det som en metode til, at få ens indhold til at rangere højere. Vores erfaringer viser dog også, at dette fokus ikke gør noget godt for hverken brugere eller søgemaskiner.

Omvendt har vi erfaret, at lokationen af dit søgeord er langt mere vigtig, sammenlignet med hvor mange gange du bruger det.

Traditionelle on-page SEO faktorer

Helt specifikt bør du sikre dig, at dit søgeord bruges i:

  • Dit title tag
  • Din URL
  • De første 100-150 ord i brødteksten
  • I dit H1 tag foruden et H2 tag
  • I et billeds ALT-tekst tag

Du kan også vælge at inkludere dit søgeord i sidens meta description. Søgeordet vil dermed også blive fremhævet med fed i din beskrivelse, hvilket kan trække lidt mere opmærksomhed fra søgeren.

Optimer din Title for en højere organisk CTR

Ifølge et studie fra Moz har organisk click-through-rate vist sig at være et af Googles ranking signaler. Vi har også selv erfaret, at en højere CTR ofte resulterer i højere rangeringer i Google.

Organisk CTR

Udover at bruge dit søgeord i sidens title-tag, så findes der også flere teknikker som du kan bruge til at optimere sidens organiske CTR. Noget vi ser der virker rigtig godt i 2023, er brugen af tal og indramning af ord i paranteser eller beslag sidst i title-tagget.

Her er nogle eksempler du kan bruge sidst i dit title-tag hvor relevant:

  • [X% Off]
  • (Opdateret)
  • (Case)
  • [Interview]
  • (Ny Guide)
  • [+Checklist]
  • (Med Eksempler)
  • [Video]
  • (Tillid fra X kunder)
  • [Guide]
  • (Ingen gebyrer)
  • [Skabelon]

Og i starten af title-tagget kan du f.eks. på tal og følelsesmæssige udtryk i stil med:

  • 7 trin til en søgeordsanalyse i 2023 (Ny Guide)
  • 5 enestående tips til SEO begyndere [Video]

Du kan blandt andet benytte Google Search Console til at overvåge dine siders CTR – deraf teste forskellige variationer af dit title-tag.

Overbevis med en god meta beskrivelse

Meta beskrivelser kan være en afgørende faktor for, om folk klikker sig ind på dit website eller ej. Selvom en meta beskrivelser ikke direkte påvirker dine placeringer i Google, så kan en iøjnefaldende beskrivelse ofte booste sidens organiske click-through-rate.

Og eftersom en sides CTR er en ranking faktor i Google, så kan vi klart anbefale, at du gør dig ekstra umage med at skrive unikke meta beskrivelser for hver side på dit website. Her gælder det om at overbevise søgeren om, at han skal klikke på dit søgeresultat.

En god meta beskrivelse eller meta description bør:

  • Holde sig indenfor det maksimale antal tegn som søgemaskinerne kan vise.
  • Give en kort og præcist resumé af hvad søgeren kan forvente at finde på din side.
  • Være handlingsrettet, spændingsfyldt og altid inkluderer en call-to-action (CTR).

En meta beskrivelsen kan ligeledes påvirke din sides afvisningsprocent. Dette sker hvis sidens indhold ikke lever op til det der står i beskrivelsen. Der er med andre ord mange grunde til, at du bør tage arbejdet med dine meta beskrivelser seriøst.

Brug interne links

Interne links er en god måde til at optimere dit indhold til både søgemaskiner og brugere. Interne links hjælper dine brugere med at finde relateret indhold på dit website. Derudover giver det søgemaskinerne en bedre forståelse af dit websites struktur.

Interne links

Når du skriver tekster om visse emner, så bør du linke dem sammen. Dette vil vise Google – og brugere – at disse artikler er tematisk relateret. Du kan linke direkte fra sætninger i din tekst – også kaldt kontekstuelle links – eller tilføje links i bunden af din tekst.

Sørg for at dine links ankertekst altid ser naturlig ud i dine tekster. Det er fint at bruge søgeord men undgå at tilføje eksakte søgeord til hvert links ankertekst. Interne links bestående af 2 eller flere ord er ofte en god tommelfingerregel.

Hvad er dit vigtigste indhold?

Derudover bør du vise Google, hvilken artikel der er dine “hjørnesten”. En hjørnesten – også kaldt cornerstone content – er den vigtigste artikel indenfor et bestemt emne. Her skal du sørge for, at linke til din hjørnesten fra alle relaterede artikler indenfor samme emne. Glem heller ikke at linke tilbage fra din hjørnesten til individuelle artikler.

Du kan også styrke dine hjørnesten ved at tilføje links fra f.eks. din hjemmeside eller hovedmenuen i toppen. Din hovedmenu bør altid linke til dine vigtigste sider eller indlæg. Disse links har ekstra høj værdi i Googles øjne og vil styrke dine sider.

Link til eksterne sider og kilder

Hver side bør bestå af både interne og eksterne links. Eksterne links forbinder dine side med andre websites og kan ifølge Moz, hjælpe med at forbedre dine placeringer i Google, hvilket giver god mening hvis man tænker over det.

Eksterne links til autoritært indhold

Google ønsker at sende brugere til indhold, som giver svar på alle brugerens spørgsmål. Med alle menes også, at der linkes til andre websites, som er relateret til det pågældende emne.

Ved at tilføje eksterne links til autoritært indhold, kan du altså gøre dit eget indhold mere SEO-venligt. Når du tilføjer eksterne links bør du især tænke på, hvilke links der hjælper dine brugere til at lære mere om emnet eller underemner, som du fremhæver i din tekst.

Brug LSI søgeord i indholdet

LSI står for Latent Semantic Indexing og er en matematisk teknik, der identificerer måden hvorpå ord hører sammen i forudsigelige mønstre. Søgemaskiner bruger blandt andet disse mønstre til at forstå kontekst.

LSI søgeord er ord der er semantisk relateret til dit primære søgeord. Det er ord som ofte bliver fundet sammen med dit søgeord og deler den samme kontekst. Et godt ekspel kan være ‘kaffe’ og ‘mælk’ som er sammenknyttede LSI søgeord.

LSI søgeord

Flere studier viser, at semantiske søgeord virker godt i forhold til SEO. Ved at kombinere semantisk relaterede ord hjælper du din teksts SEO af 2 primære grunde:

  1. LSI søgeord giver Google en fuld forståelse for emnet af din side.
  2. LSI termer kan hjælpe din side med at rangere på flere relaterede søgeord.

Sørg altid for at bruge LSI søgeord naturligt i dit indhold. Hvis du ønsker at finde semantisk relaterede søgeord, så kan du f.eks. benytte LSIGraph til at generere en liste. Et andet sted hvor du kan finde semantisk relaterede søgeord er i Googles billedsøgning.

Brug andre Medier i dit indhold

En god måde til at gøre dit indhold mere interessant, delbar og engagerende er at bruge multimedie. Multimedie kan være alt fra infografikker til video, billeder, podcasts, diagrammer og slideshows.

I disse dage er folk blevet ekstremt visuelle og tendensen ser ud til at fortsætte. Multimedie kan blandt andet resultere i større engagement og brugere der opholder sig længere tid på din side. Sidstenævnte kaldes også for Dwell Time.

Dwell Time er den tid en person bruger på at se din webside, efter de har klikket på dit søgeresultat. Søgemaskiner ved at hvis en bruger lander på din webside og bliver på siden, så har siden med al sandsynlighed også besvaret hans spørgsmål.

Ved at bruge multimedie aktivt i dit indhold, kan du forbedre dine brugers adfærd og overordnet skabe en bedre oplevelse på din side. 

Promover dit indhold

Efter dit indhold er publiceret mangler du det sidste ingrediens, promovering.

Promovering af indhold

Hvis du undlader eller glemmer promovering, så kan det betyde, at dit indhold får svært ved at rangere i Google. Dette gælder især hvis dit brand eller website er nyt og dermed ikke har nok autoritet til, at indholdet kan “ranke af sig selv”.

For at opnå de bedste resultater bør du have en strategisk tilgang til din promovering. Det handler kort og godt om, at sprede ordet om, at du netop har publiceret nyt indhold til din målgruppe. At sikre at din målgruppe får øje på dit indhold.

Afhængig af hvilke medier din målgruppe bruger, findes der et vælg af muligheder som du kan benytte dig til i denne proces. Nogle af de mest populære er:

  • Facebook boosted opslag (med retargeting)
  • LinkedIn syndikering
  • Twitter syndikering
  • Udsend et simpelt nyhedsbrev omkring dit nye indhold
  • Konverter dit indhold YouTube videoer
  • Promover det på events du deltager på 
  • Send en notifikation på e-mail (email outreach)
  • Send en Push Notifikation via dit website
  • Få det fremhævet af indflydelsesrige personer i din branche
  • Bed andre sites om at inkludere et link til dit indhold
  • Del dit indhold i sociale grupper
  • Gør det muligt at dele og kommentere dit indhold

Og mange flere måder, hvorpå du kan få dit indhold ud over rampen på. Hvis dit indhold er godt og bringer noget nyt til markedet, så vil du også have en god chance for, at andre websites linker til det.

Indhold

Indhold

Lær mere

Godt gået! Du har nu læst guiden "SEO tekster" og er sikkert blevet meget klogere. Du er klar til at kaste dig over den næste lektion.

Flere emner

Teknisk SEO

Teknisk SEO

Linkbuilding

Linkbuilding

User Experience

User Experience