Linkbuilding
Linkbuilding er processen med, at skaffe nye indgående links (backlinks) til dit website fra eksterne websites. Formålet med linkbuilding er som regel, at øge trafikken fra søgemaskiner, der kan resultere i flere leads og/eller salg. I dette kapitel vil du lære hvordan du finder gode og relevante links i 2025.
Hvad er linkbuilding?
Linkbuilding er processen med, at opbygge links til dit website, også kendt som backlinks. Målet er som regel, at øge den fremtidige søgetrafik fra Google, selvom links fra populære websteder også kan være en fantastisk kilde til henvisningstrafik.
Populære taktikker for opbygning af links inkluderer indholdsmarkedsføring, opbygge relationer med medier, e-mail outreach, stille brugbare værktøjer til rådighed, brudt linkbuilding og mange flere.
I dag har antallet og kvaliteten af links til dit website meget højere indflydelse på dine søgeordsplaceringer i Google, sammenlignet med on-page faktorer så som meta tags, brugen af søgeord i indholdet m.v.
Linkbuilding er derfor en essentiel del af arbejdet med SEO, udover at det er den sværeste disciplin at mestre.
I denne omfattende guide kan du bl.a. læse om, hvordan søgemaskinerne vægter links. Derudover vil du få indsigt i mange af de taktikker, som vi selv bruger – og har gode erfaringer med – når vi bygger backlinks for forskelligartede kunder.
Men inden vi kommer dertil, så lad os tage et nærmere kig på nogle af de fordele, som linkbuilding ellers kan bidrage til.
Fordele ved linkbuilding
Udover at linkbuilding har stor indflydelse på, hvordan Google rangerer dit website i deres søgeresultater, så findes der også andre fordele, der kan være mindre indlysende, men som er værd at tage i betragtning.
Opbygning af relationer
Linkbuilding involverer ofte kontakt til relevante websites og blogs i din branche. Denne opsøgning vedrører desuden ofte promovering af noget, som du lige har skabt. Det kan f.eks. være en ny guide eller en visuel grafik.
Et mål med denne opsøgning er at få et link, men hvad mange ikke tænker på er, at det også kan opbygge langsigtede relationer, f.eks. med influencers i din branche. Relationer som disse kan både opbygge tillid og skabe god omtale for din virksomhed.
Henvisningstrafik
En anden ting som links kan have en stor påvirkning på, er din henvisningstrafik. Et godt link fra et velbesøgt website kan altså lede til flere besøg. Og hvis websitet samtidig er relevant i forhold til din forretning, så kan disse besøg lede til mere salg.
Her handler værdien om links ikke kun om SEO – det handler også om kunder.
F.eks. skrev vi et gæsteindlæg omkring SEO på IVÆKST, hvor folk er passioneret omkring opstart og vækst af deres virksomhed. Dette ledte til en markant stigning i vores henvisningstrafik, fordi målgruppen var langt mere tilbøjelig til at tage imod råd.
Branding
Den rette linkbuilding kan også hjælpe med, at opbygge dit brand og etablere din virksomhed som en autoritet indenfor din niche.
Der findes flere effektive taktikker, som du med fordel kan bruge, til at opbygge dit brand og links. Nogle af disse er:
- Brudt linkbuilding: Identificer websites med en høj domæneautoritet, som har sider med brudte links. Send derefter en personlig email til websitet, der påpeger de brugte links og inkluder dit eget link som en relevant løsning til problemet.
- Infografikker: F.eks. en kollektion af billeder, charts og minimal tekst, der giver en let forståelig oversigt over et emne. Tag nu kontakt til relevante websites, der kunne få gavn af din infografik.
- Sociale medier: Udover at udgive nye opslag, så er det at deltage aktivt i dit netværk og relevante grupper, en god vej til branding og links.
Når du har opbygget et stærkt brand, så vil folk begynde at linke naturligt til dit website, fordi de anerkender dit brand.
Hvorfor er linkbuilding vigtig for SEO?
Selvom Googles algoritmer er komplekse og konstant er i udvikling, så forbliver links en vigtig faktor for, hvilke websites der rangerer på hvilke søgeord.
Linkbuilding er vigtig for SEO, fordi links er et signal til Google om, at dit website er en kvalitetskilde, der er værd at fremhæve i søgeresultaterne.
Websites med mange backlinks har derfor også tendens til, at opnå både højere og mere stabile søgeordsplaceringer i Google.
Der er dog et par vigtige ting, som er vigtige at huske på, når man bygger links. Et link fra et autoritært website så som DR, vil have større indflydelse på dine placeringer, end et link fra et lille og nystartet website.
I forhold til SEO bør du derfor foretrække, at få links fra websites med en højere domæne autoritet end dit eget – og som selv har en anstændig mængde backlinks.
Hvorfor er links så vigtige?
I tidernes morgen var det søgemaskiner så som Yahoo! og AltaVista der var de dominerende spillere. Disse søgemaskiner rangerede deres søgeresultater 100% baseret på indholdet af en webside.
I 1998 kom der en ny spiller på markedet; Google. Google ændrede bogstaveligtalt markedet for altid, med deres populære PageRank algoritme.
Dette gjorde det muligt for Google, ikke kun at vurdere kvaliteten af en webside ud fra indholdet, men også hvor mange folk der linkede til den.
Og det virkede! Næsten 20 år senere er links stadig den bedste måde til, at vurdere kvaliteten af en webside. Det blev hurtigt klart for branchen, at backlinks var Googles vigtigste signal, når man skulle højere op i søgeresultaterne.
I årerne derefter begyndte folk derfor også, at manipulere med PageRank algoritmen, ved at bygge unaturligt mange links til deres sider. Dette med henblik på at komme øverst i søgeresultaterne på deres foretrukne søgeord.
Google fik heldigvis, nogle år senere, dæmmet op denne linkspam, takket være algoritmiske opdateringer som Google Penguin i 2012.
I dag fokuserer Google langt mere på link kvalitet fremfor kvantitet. Men hvad er et link af høj kvalitet egentlig? Og hvordan bygger du dem? Det kan du læse meget mere om i de kommende afsnit.
Typer af links
Der findes overordnet 2 linktyper, som du bør kende. Den ene kaldes for earned links, som er redaktionelle links der opstår naturligt. Den anden kaldes for acquired links, som er links du selv går ud og bygger. Lad os kigge nærmere på forskellen.
Earned links
Earned links – også kaldt naturlige, organiske eller redaktionelle links – involverer ingen udveksling af penge eller pres fra det brand, der bliver linket til. Her har forfatteren af indholdet selv tilføjet linket efter eget ønske.
Normalt tilføjes links til et stykke indhold, fordi de ses som værdifuld ressource, der supplerer det omkringliggende indhold. Google elsker naturlige, optjente links og ser dem som signaler for kvalitet og autoritet.
Denne linktype er den sværeste at opnå, da det som regel kræver, at websitet bringer noget unikt eller anderledes til markedet. Det er dog også den linktype, som normalt bidrager med mest SEO-værdi.
Acquired links
Acquired links er links som du selv går ud og skaber. F.eks. ved at tage kontakt til forskellige websites, oprette links i relevante fora, sponsoreret indhold, udgivelse af gæsteindlæg, opslag på sociale medier og meget mere.
Dette kan både være links som branded selv har tilføjet, eller links som er tilføjet igennem påvirkning af en tredjepart. Med den rette strategi, så kan acquired links have stor værdi og effekt, på trods af der er tale om ikke-redaktionelle links.
Denne linktype er nemmest af opnå. Der er dog også stor forskel på værdien af de links som kan opnås, afhængig af de taktikker der anvendes.
Hvilken type links flytter nålen?
Før vi dykker ned i de mange linkbuilding taktikker, så er det også vigtigt at forstå, hvad der skaber et godt eller dårligt link. På den måde kan du nemlig fokusere på, at bygge links af høj kvalitet, som rent faktisk flytter nålen for dine placeringer i Google.
autoritet af siden
Har siden der linker til dig en høj autoritet (PageRank), så kan linket have stor indflydelse på dine placeringer.
Faktisk viser vores og internationale studier, at autoriteten af den side der linker til dig, har større indflydelse end nogen anden faktor. Det skyldes at links fra autoritære sider kan overføre mere PageRank til dit site.
Du kan hurtigt få en indikation af en sides autoritet (URL Rating) ved hjælp af Ahrefs. Hvor mange domæner der linker til den pågældende side har direkte indvirkning på URL Rating, der måles på en skala fra 0-100.
Autoritet af domænet
Kvaliteten af et link bestemmes også ud fra domænets samlede autoritet.
F.eks. vil et link fra et website så som DR vægte meget højere, end et link fra en ukendt blogger. Og selvom disse links ofte er sværere at få, så er de ofte besværet værd.
Igen kan du få en god indikation et domænets autoritet (Domæne Rating) ved hjælp af Ahrefs. Denne rating måles ligeledes en skala fra 0-100, hvor 0 er ingen autoritet (f.eks. et domæne uden backlinks) og 100 er det højeste.
Relevansen af domænet
Udover autoritet så har websitets relevans stor betydning for linkets kvalitet.
Hvis du f.eks. driver et website om motion og fitness, og du får et link fra et autoritært domæne der omhandler kaffepulver. Vil dette link så stadig tælle?
Ifølge en tidligere Google-ansat så er svaret, ikke rigtig:
At få et link fra en høj PageRank-side plejede altid at være værdifuldt. I dag handler det mere om relevansen af webstedets emne sammenholdt med din. Relevans er den nye PageRank.
Ideelt set ønsker du derfor, at få links fra websites, som både har en høj autoritet og relevans i forhold til emnet på dit website og din branche.
Linkets placering
Linkets placering og prominens på siden, kan også have stor indflydelse på, hvor meget autoritet linket kan overføre til dit website.
Er dit link f.eks. indlejret i sidens primære indhold, eller er det begravet i sidens footer?
Flere Google-repræsentanter har bekræftet, at links som er gemt væk i footeren eller i en sidebar, bare ikke giver så meget vægt, sammenlignet med links der er indlejret i det primære indhold midt på siden.
Derudover foreslår Googles ‘Reasonable Surfer’ patent fra 2004, at Google også forsøger at fastlægge sandsynligheden for, at et link bliver klikket på. Dette når de skal beslutte, hvor meget autoritet linket skal overføre.
Det er derfor at foretrække, at dit link bliver placeret i sidens primære indhold, hvor der er største chance for at det bliver set.
Er linket redaktionelt?
Uanset hvor dit link er placeret, så tildeler Google redaktionelle links langt større vægt, fordi det er links som er opstået naturligt.
Google: Oprettelse af links, der ikke er godkendt af websitets ejer eller placeret på en side som følge af en redaktionel beslutning, også kaldet unaturlige links, blive anset som en overtrædelse af vores retningslinjer.
Et naturligt link vil sige, at nogle har linket til dit website, fordi de reelt synes om indholdet. Ikke fordi de blev påvirket til at oprette linket. Dette er også hvad vi kalder et earned link, som beskrevet i tidligere afsnit.
Ankertekst
Ankerteksten er den klikbare tekst i et link. Google bruger ankerteksten som et ranking signal, da den er med til at signalere, hvad siden der linkes til omhandler.
Hvis du f.eks. får et link til dit website med ankerteksten “kaffemaskine”. Dette vil fortælle Google, at siden der linkes til må omhandle “kaffemaskine”. Dette er derfor langt mere sigende for søgemaskiner, fremfor en ankertekst så som “klik her”.
Ifølge et nyere studie baseret på 16.000 søgeord, så viser det sig, at der stadig er en stærk korrelation imellem ankertekster og rankings.
Det skal dog lige siges, at Google i dag benytter mange forskellige analyser til, at forstå en sides emne. Og ligesom med så meget andet indenfor SEO, så kan søgeordsrige ankertekster også blive misbrugt.
I dag bliver et stort antal eksakte ankertekster fra links betragtet som spam, da en naturlig linkprofil, som regel vil bestå af meget varierede ankertekster.
Af samme grund anbefaler vi ikke at bygge søgeordsrige ankertekster. Men hvis du indimellem får dit søgeord med i ankerteksten, så kan det bestemt hjælpe din side.
Link co-forekomster
Co-forekomster – også kaldt implicit links – er forekomsten af lignende ord på siden og deres nærhed til brands og links. Google fik et patent på co-forekomster i 2011 og de bruger sandsynligvis dette, som en form for supplerende ankertekst.
Dette giver også ret god mening, da teksten omkring dit link kan være med til at fortælle, hvad din side omhandler.
Nofollow og Dofollow links
HTML-elementet rel="nofollow"
er en attribut, som kan tilføjes i et linktag. Dette instruerer Google om, at linket ikke skal indflydelse på sidens rangering.
Et nofollow-link ser således ud i sidens kildekode:
<a href="domain.dk" rel="nofollow">Dette er et nofollow link</a>
Som udgangspunkt ønsker du derfor, at få links som ikke inkluderer denne attribut, hvilket vi i fagsprog også kalder et dofollow-link.
Det betyder dog ikke, at du systematisk skal styre udenom nofollow-links. Hvis din linkprofil udelukkende består af dofollow-links, så kan Google få mistanke om, at dit website strider imod deres guidelines. Dette er ikke naturligt.
Du er derfor nød til, at balancere dine links og arbejde med begge linkvarianter. Et sundt miks af nofollow-links kan tilmed have god indflydelse på dine dofollow-links. Husk også på, at nofollow-links kan have værdi for din forretning, dit brand og produkter.
Med en grundlæggende forståelse for hvad et godt link er, så vil vi i de næste afsnit kigge på, hvordan du arbejder med linkbuilding i praksis.
Linkbuilding strategi
En linkbuilding strategi (linkstrategi) er en overordnet handlingsplan for, hvilke metoder og taktikker du skal bruge, for at nå din målsætning med SEO.
En linkstrategi udarbejdes på baggrund af en konkret vurdering af dit website og konkurrencelandskab. Her analyseres der på forskellige parametre, så som konkurrenternes linkprofil og indsats.
Linkbuilding taktikker
Linkbuilding taktikker er de faktiske metoder, der skal bruges til at opfylde en eller flere målsætninger. Dette kan være at skabe en bedre linkprofil end dine konkurrenter.
Taktikkerne kan både bestå af “earned” og “acquired” links, hvoraf nogle taktikker er hurtigere at eksekvere end andre. I de næste afsnit vil vi guide dig igennem flere populære taktikker, som vi selv bruger for kunder og har stor succes med.
Indholdsmarkedsføring
Indholdsmarkedsføring (content marketing) er en strategisk tilgang til markedsføring, der involverer produktion og distribution af indhold, med det formål, at tiltrække og engagere målgruppen samt skabe rentable kunderelationer.
Men indhold har også altid være en god måde til, at tiltrække fantastiske og naturlige backlinks på. Denne form for indhold kaldes ofte for “link bait”, der er white hat linkbuilding i sin reneste form.
Det er dog ikke alt indhold der resulterer i links. Visse typer virker bedst i forhold til linkbuilding. Her er nogle typer som typisk leder til flest links.
Lister
En nummereret liste med gode tips, teknikker, anbefalinger eller noget helt fjerde, kan være til stor værdi for mange websites.
Faktisk foretog Moz en analyse på tværs af 1 million artikler som viste, at listeindlæg genererede flere backlinks end noget format. Konkurrerende formater var f.eks. video, infografikker og quizzer.
Indholdstype | Gns. delinger | Gns. henvisende domæner |
Liste | 10.734 | 6,19 |
Quiz | 1.374 | 1,60 |
Hvorfor | 1.443 | 5,66 |
Hvordan | 1.782 | 4,41 |
Video | 17.708 | 4,13 |
Infografik | 268 | 3,67 |
Tilfældige indlæg | 257 | 0,75 |
Prøve | 4.393 | 3,77 |
Lister er derfor et af de formater, som vi ofte arbejder på i samspil med kunder.
Visuelle aktiver
Visuelle aktiver er f.eks. infografikker, illustrationer, charts, diagrammer, billeder m.m. Du kan gøre det meget nemt at linke til disse formater, ved at tillade deling.
F.eks. publicerede vi for et års tid siden en infografik, der satte fokus på 10 forbedringer af din on page SEO.
En anden gang udarbejdede vi en infografik, der var en vejledning til skatteregler for virksomheder. Med lidt outreach blev grafikken hurtigt blev delt på flere websites, fordi den gjorde det let for deres egne brugere, at forstå et ellers kompliceret regelsæt.
Visuelle aktiver kan udarbejdes på stort set alle emner.
F.eks. inkluderer Ahrefs også nogle gange interaktive charts i deres indlæg, som visualiserer noget kompleks data. I bunden af disse charts findes en “embed this chart” knap, som gør det nemt at indlejre formatet på ens eget website.
Taktikken består altså i, at du skaber en relation med folk, som ønsker at dele dit visuelle format og til gengæld får du et backlink.
Statistik og data
Indhold sat sammen på data fra egen research, brancheundersøgelser eller spørgeskemaer har ligeledes et højt linkpotentiale.
Backlinks opstår typisk når nogle citerer dine data og dette kan hurtigt skalere til rigtig mange links, jo mere brugbare og aktuelle dine data er.
Omfattende guides
En omfattende guide er en ressource, der dækker alt, hvad der er at vide om et givent emne. Nogle vil også kalde det en ultimativ guide, der samler al information på ét sted, fremfor at splitte det op over flere artikler.
F.eks. stiller mange i dag det grundlæggende spørgsmål “Hvad er SEO?”. Et spørgsmål der kræver et fyldestgørende svar, hvorfor vi udgav guiden: Hvad er SEO? Komplet guide til optimering i Google [2025].
En sådan guide har også tendens til, at blive favoriseret af både brugere og søgemaskiner, fordi den besvarer brugerens søgeforespørgsel.
Men hvad kan ellers gøre, for at få flere til at linke til en god guide?
Det korte svar er promovering. I det næste kapitel kan du læse mere om opsøgende emails, der er en effektiv måde til, at få dit indhold ud til sandsynlige linkere.
Genanvend dit indhold
Nogle brugere foretrækker visuelle illustrationer fremfor tabeller med statistik. Andre foretrækker podcasts over e-bøger. Ved at genanvende dit indhold til andre medier, kan du appellere til en større målgruppe og udvide din rækkevidde.
Derudover kan genanvendelse af indhold være en god måde til, at presse mere værdi ud af dit indhold og tiltrække stærke backlinks.
F.eks. kan du genanvende et blogindlæg til:
- En infografik
- En video
- En PDF
- En e-bog
- En præsentation
Derefter kan hver indholdtype deles på relevante medier, hvorfor mange vil give mulighed for at få et link. Når du genanvender dit indhold, så husk at indholdet ligeledes skal være af høj kvalitet.
Opsøgende emails
For at bygge gode links i 2025 og frem, så gør du bedst i at benytte opsøgende emails. Udfordringen med email outreach er ofte, at det kan virke påtrængende eller i værste fald som spam, hvis ikke det bliver udført med omtanke.
Det første du bør fokusere på er, at identificere folk, der med al sandsynlighed har lyst til at linke til dit indhold. Vi kalder disse folk for “sandsynlige linkere”.
Sandsynlige linkere
En af måderne du kan gøre dette på er igennem Google. Start nu med en søgning på dit primære søgeord.
Kopier derefter URL’en fra et første resultat og sæt det ind i dit foretrukne linkværktøj for nærmere analyse. Som udgangspunkt benytter vi Ahrefs.
Tjek nu sektionen med backlinks til den pågældende URL. De links du finder her, er dine sandsynlige linkere. Hvis antallet af backlinks er begrænset, så kan du gentage processen for det næste resultat i Google osv.
Når du har en god liste, så er det tid til at finde ud af hvem du skal kontakte.
Find deres emailadresse
Start med at besøge de websites som du fandt frem til via dit linkværktøj. Deres email adresse vil typisk stå i footeren, med mindre alt kører igennem en kontaktformular.
Som udgangspunkt anbefaler vi ikke at foretage din outreach via en kontaktformular. De bedste resultater opnås igennem en ren og personlig e-mail.
Du kan også benytte et værktøj så som Hunter.io, til at identificere potentielle emailadresser tilknyttet et website.
Er der tale om et stort website, så kan du også forsøge at identificere emailadressen på en person med værktøjet VoilaNorbert. Her indtaster du personens navn du ønske at kontakt og domænet de arbejder hos. At stile din email til en person giver ofte de bedste resultater i forhold til respons, hvorfor det er vores foretrukne “go-to” løsning.
Send en personlig mail
Du er nu klar til at sende en personlig mail til flere websites eller personer, som du har identificeret i det forrige afsnit.
Fordi du skal ud til mange, så anbefaler vi lidt automatisering af processen. I dette tilfælde en emailskabelon.
Her er en skabelon som ofte skaber resultater:
Hej [Fornavn],
Jeg søgte efter indhold på [Emne] i dag, da jeg snublede over din artikel: [Artikeltitel].
Fantastisk læsning! Jeg nød især [Noget specifikt fra deres artikel].
Desuden har jeg lige udgivet en ny guide til [Dit emne]: [URL]
Som nogen der skriver om [Emne], troede jeg, at du kunne lide det.
Min guide kan muligvis også blive en god tilføjelse til din side. Uanset hvad, fortsæt det fantastiske arbejde med [Website]!
Vi tales ved,
[Dit navn]
På trods af at vi anvender den samme skabelon til flere websites, så vil emailen stadig inkludere masser af personlisering i forhold til modtageren.
Gæsteblogging
Gæsteblogging betyder at skrive og offentliggøre en artikel på en andens website eller blog. Denne taktik fortsætter med at være effektiv til, at få din forretning foran nye målgrupper og bygge links, der booster dit websites autoritet.
Selvom Google er ude med riven i forhold til gæsteblogging, så forbliver gæsteindlæg af høj kvalitet en foretrukken metode til at opnå stærke (white-hat) backlinks.
En ting at være opmærksom på er, at hvis du udelukkende skaber dit gæsteindlæg med henblik på at opnå backlinks, så kan det nemt virke spammy. Ting som kan betyde, at Google tillægger dit gæsteindlæg begrænset værdi:
- Nogle er betalt for at udgive indlægget
- Indlægget indeholder eksakt match ankertekst
- Websitet eksisterer udelukkende for at udgive gæsteindlæg
- Websitet har ikke relevans til dit
Kan du derimod udgive et fantastisk gæsteindlæg på et autoritært og relevant website, så kan det bestemt hjælpe din rangering i Google.
I de fleste nicher vil der være masser af kvalitetsblogs. Du behøves dog ikke decideret søge efter websites, der skilter med at de accepterer gæsteindlæg. Kig blot efter relevante websites og pitch din idé for dem på email.
Her er en gennemtestet skabelon, som du eventuelt kan bruge:
Hej [Fornavn],
Jeg har længe fuldt dit website. Du har muligvis bemærket min kommentar til dit indlæg om [Artikel]. Fantastisk artikel forresten.
Jeg kontakter dig fordi jeg ville elske at bidrage med et gæsteindlæg på [Website].
Jeg har tænkt på nogle emner, som jeg tror, at dine læsere vil synes om:
[Idé nr. 1]
[Idé nr. 2]
[Idé nr. 3]
Jeg vil desuden sørge for, at artiklen er original og ikke findes andre steder.
For at give dig en idé om kvaliteten af den artikel jeg vil skrive til dit website, er her et gæsteindlæg, som for nylig blev offentliggjort på [Andet website].
På forhånd tak,
[Dit navn]
Vil du have hjælp til at finde emne-relevante websites der accepterer gæsteindlæg, så kan du også benytte Ahrefs Content Explorer.
Brudt linkbuilding
Brudt linkbuilding (broken linkbuilding) er en af vores foretrukne taktikker, når det kommer til at bygge nye links. Her hjælper du grundlæggende et andet website med deres brudte links, som så kan belønne sig i et backlink til dit website.
Helt konkret involverer processen 4 simple trin:
- Find et brudt link på et relevant website
- Tjek for brudte links
- Skab noget der ligner den brudte side
- Email websiteejeren om deres brudte link
Lad os tage et kig på, hvordan dette skal gøres i praksis.
1. Find et relevant website
Forsøg altid at finde et website, som har relevans til dit, da det kan give dig et link af højere værdi. Kig også efter sider med mange udgående links. Jo flere udgående links en side har, jo større chance er der for, at en af dem vil være brudt og linke til en 404-fejlside.
Generelt har vi gode erfaringer med ressourcesider og lister, som du f.eks. kan finde frem til ved hjælp af søgekommandoer i Google, så som:
- “Søgeord” + inurl:links
- “Søgeord” + intext:links
- “Søgeord” + “nyttige links”
- “Søgeord” + “nyttige sider”
Du kan også prøve en søgekommando så som: “bedste [emne] blogs” eller “liste med [emne] blogs”. Det kan derfor godt tage lidt tid, at finde den optimale søgestreng, afhængig af hvilken branche du er i.
2. Tjek for brudte links
Når du har fundet siden, så kan du tjekke den for brudte links. Her kan vi anbefale en browser udvidelse så som “Check My Links” til Chrome.
Dette vil afsløre brudte links på den pågældende side. Du kan dog også bruge et gratis program så som “Integrity” fra PeacockMedia, til at scanne hele websitet for brudte links.
3. Skab noget der ligner den brudte side
Det er nu tid til, at skabe noget indhold, der ligner den brudte side. Hvis du vil have lidt inspiration, så kan du bruge Wayback Machine til at se, hvordan siden engang så ud.
Her anbefaler vi at skabe et stykke indhold, som er endnu bedre end den tidligere side. Dette vil gøre det mere oplagt for websitet, at linke til din side fremfor en anden. Også hvis den brudte side bare er flyttet til en anden URL.
4. Email websiteejeren om deres brudte link
Sidst men ikke mindst, skal du gøre websiteejeren opmærksom på deres brudte link(s), og foreslå indholdet fra dit eget site som en erstatning.
Her kan du f.eks. benytte denne emailskabelon:
Emne: Problemer med [Navnet på deres website]
Hej [Fornavn],
Opdaterer du stadig dit website?
Jeg søgte efter indhold på [Emne], da jeg stødte på din fremragende side [Sidetitel eller URL].
Jeg bemærkede dog, at et par links ikke så ud til virke:
[URLer med brute links]
Derudover har jeg for nylig udgivet [Kort pitch af indhold]. Det kan være en god erstatning for [Påpeg et specifikt brudt link].
Uanset hvad, så håber jeg, at dette hjalp dig. 🙂
På forhånd tak,
[Dit navn]
Alt dette lyder måske som meget arbejde for bare ét link. Men her kommer så et PRO tip. Hvis du indtaster URL’en til den brudte side i et linkværktøj så som Ahrefs, så kan du under backlinks-rapporten se, hvem der linker til den brudte side.
Med andre ord finde flere sandsynlige linkere, som du med fordel kan række ud til på mail og opnå et backlink fra.
Newsjacking
Newsjacking handler om, at kapre aktuelle begivenheder og ride med på medieomtalen. F.eks. ved at gøre dit eget brand eller ideer til en del af nyhedshistorien.
Dette kan være en effektiv måde til at opnå links fra autoritære medier. Timingen er dog afgørende for, hvor succesfuld du vil være. I takt med en nyhed breaker, så vil journalister forsøge at dække unikke vinkler og citater fra eksperter, der kan tilføje indsigt.
Interviews
Mange aspekter af moderne linkbuilding har meget tilfælles med traditionel PR. Opbygning af links igennem interviews falder ind under denne kategori. Interviews kan opnå i mange forskellige sammenhænge så som:
- Blog interviews
- Deltagelse i ekspertundersøgelser
- Podcasts
- Webinars
I alle tilfælde ovenfor vil målet være, at brande dig indenfor din niche og samtidig opbygge nogle links. Det er samtidig denne type links, som kan være med til at generere masser af trafik, hvilket gør denne white-hat taktik særdeles effektiv.
Lokale citationer
Virksomhedsfortegnelser er essentielle for din forretningsidentitet. De afspejler din virksomheder og er din målgruppe lokal, så vil de også være den første interaktion, som potentielle kunder har med din virksomhed. Det er derfor vigtigt, at du bruger tid på at oprette fortegnelser, der bedst afspejler din virksomhed og hvad du tilbyder.
At bygge lokale citationer i virksomhedskataloger og på portaler, er derfor en effektiv taktik til at booste din synlighed, både i og udenfor søgeresultaterne.
Virksomhedskataloger har tendens til at acceptere flere virksomheder end generelle linkkataloger og så viser de kun legitime virksomheder. Særligt sidstnævnte betyder, at de sandsynligvis er mere betroet af Google.
Modsat traditionel linkbuilding, så inkluderer lokale citationer ikke altid et backlink til dit website. Google tager dog informationer så som din virksomheds navn, adresse og telefonnummer i betragtning, når de skal bestemme, hvilke virksomheder der skal vises på geo-målrettede søgninger.
Bidrag til niche forums
Et forumlink har potentiale til at sende god henvisningstrafik til dit website. Men endnu vigtigere er det, at et forumlink eksponerer dig for en nichemålgruppe. Der skabes med andre ord en relation og relationer kan også lede til flere kunder.
Hvis du er en aktiv deltager i et forum, så vil der ikke være noget problem i, at du lejlighedsvis kaster et relevant link ud, hvis det samtidig tilføjer værdi til tråden eller svarer på et specifikt spørgsmål.
Disse links er som sagt både gode for trafik og konverteringer. At deltage i et forum kan også være med til, at opbygge din ekspertise og autoritet. Derudover gøre dig til en mere troværdig kilde i dit netværk. Der er med andre ord også rigtig mange indirekte fordele.
Sponsorater
Mange velgørenhedsorganisationer herhjemme vil offentliggøre deres sponsorer. Dette ofte med navn og et link tilbage til sponsorens website.
Samtidig har disse organisationer ofte et website med en høj domæneautoritet, hvilket gør et backlink fordelagtige i forhold til at opnå bedre placeringer.
En anden taktik indenfor samme boldgade er, at tilbyde tjenester i bytte for blive inkluderet på det pågældende velgørenhedswebsite.
Arbejder du f.eks. for en nyhedsmedie, så kunne du promovere en af deres begivenheder. Og er du fotograf, så kunne du tage billeder under begivenheden, hvoraf nogle af billederne skulle bruges på deres website med linknavngivelse.
Sponsoreret indhold
Mange bloggere og websites vil gladeligt udgive dine artikler eller skrive om dine produkter eller tjenester i bytte for kompensation. Det kan være både være monetær, gratis produkter eller endda licenser.
For at overholde Googles retningslinjer for linkordninger, så skal denne form for indhold markeres som sponsoreret og links skal have en nofollow-attribut. Dette gælder også selvom du forærer et gratis produkt i bytte for et link.
Hvorvidt du vil overholde disse guidelines er selvfølgelig op til dig. Brug af denne taktik bør derfor altid udføres med forsigtighed.
Avancerede linkbuilding tips
Her er en liste med mere avancerede linkbuilding tips, som har vist sig at have stor effekt. Vi bruger som regel disse som et supplement til de øvrige taktikker, som vi var igennem i forrige kapitel.
Link genvinding
Link genvinding (link reclamation) er processen med at genvinde tabte links. Du havde et link. Du mistede et. Du vil have det tilbage. Så du tager skridt for at prøve at genvinde det. Der er umiddelbart 3 almindelige årsager til linktab.
- Forfatteren fjernede dit link fra siden
- Den linkende side er blevet fjernet
- Du har fjernet destinationssiden
Dit job er altså at forstå årsagen til det tabte link. Først da kan du tage de passende handlinger for at genvinde det. For at forstå årsagen, så kan du bruge et værktøj så som Wayback Machine og sammenligne den arkivet version af siden med den nuværende.
Lad os kigge nærmere på de konkrete løsninger.
Forfatteren fjernede dit link fra siden
Hvis linket er blevet fjernet fra den linkende side, så er det formentlig sket af en grund. Måske har forfatteren opdateret indholdet og samtidig fjernet dit link. I Ahrefs Site Explorer kan du under Lost backlinks-rapporten se, om et link har et “link removed” tag.
Skulle dette være årsagen til dit linktab, så se først om der er et passende sted for dit link i det nye indhold. Er der det, så ræk ud til websitet og foreslå, at de tilføjer dit link igen. Lad dog være med at blive nøjeregnende.
Den linkende side er blevet fjernet
Er den linkende side blevet fjernet, så kan du også prøve at række ud til websitet, så de ved at siden er forsvundet. Dette kan sagtens være sket ved en fejl. I så fald vil de typisk kunne genetablere siden og dermed også dit link.
Du har fjernet destinationssiden
Sidst men ikke mindst kan det ske, at destinationssiden på dit website er blevet fjernet. I dette tilfælde kan du selv genetablere siden eller omdirigere URL’en til en anden men relevant landingsside.
Husk altid at bruge en permanent omdirigering (301 redirect), med henblik på at genoprette den tabte PageRank.
Ligesom med andre taktikker, så er link genvinding ikke en engangsproces. Du mister hele tiden links af forskellige årsager. Det belønner sig derfor, regelmæssigt at tjekke for tabte links og genskabe dem du kan.
ikke-linket omtale
Ikke-linket omtale (unlinked mentions) opstår når nogen f.eks. nævner dit brand i en artikel. De burde linke til dig men det gør de ikke. Taktikken er derfor sammenlignelig med link genvinding.
Med ikke-linket omtale du altså halvvejs mod at tjene et link. Men hvordan finder du først og fremmest omtale af dit brand eller website?
Du kan f.eks. benytte BuzzSumo til dette formål. Eller du kan gøre det igennem Ahrefs Content Explorer, der kan fremhæve domæner som omtaler dig men ikke linker.
Send herefter en venlig mail til websitet. Langt de fleste websiteejere vil gladeligt gøre omtalen af dit brand til et link.
Brug omvendt billedsøgning
Hvis du udgiver mange visuelle aktiver så som infografikker, illustrationer og charts, så er der formentlig mange websites, som benytter dem uden at have fået lov.
Ligesom med link genvinding, så kan en venlig email til disse websites konvertere mange af disse muligheder til links. Her kan du benytte Googles omvendt billedsøgning, til at finde dine billeder uden et link.
Send dine mails ud om eftermiddagen
Når du sender opsøgende mails ud, så er det ofte en god idé, at sende dem afsted om eftermiddagen fremfor om morgenen. Hvorfor?
Hvis du sender dine mails ud om morgenen, så er der større chance for, at de forsvinder i mængden af andre mails, som modtageren også er nød til at tage sig af. Om eftermiddagen er der generelt mindre konkurrence i modtagerens mailboks.
Find sandsynlige linkere med Link Intersect
Hvis nogle linker til din konkurrenter, så er der også stor sandsynlighed for, at de vil linke til dig. Og hvis nogle linker til mere end en af dine konkurrenter, så er sandsynligheden for at få et link fra dem endnu større.
Men hvordan finder du websites, der linker til mere end en af dine konkurrenter?
Taktikken hedder link intersect og det er et værktøj, som blandt andet Ahrefs stiller til rådighed. I værktøjet lister du 2-3 af dine største konkurrenter. Herefter vil værktøjet vise dig, hvilke websites der linker til alle.
Smart og særdeles effektivt.
Hvad er black hat linkbuilding?
Black hat linkbuilding består af links som strider imod Googles retningslinjer for webmastere og som kun har det formål, at forbedre placeringer. Black hat bruges oprindeligt i forbindelse med hacking (black-hat hacker).
Modsat white hat, så er black hat SEO ikke designet til at forbedre brugeroplevelsen, men forsøger udelukkende at udnytte systemet igennem beskidte tricks. Her kan links være opnået igennem hacking, cloaking, link farms, scripts med mere.
Betyder det, at du skal styre udenom black hat linkbuilding?
Det er et valg som kun du kan tage. Vi anbefaler aldrig black hat links, fordi risikoen ikke kommer tæt på at retfærdiggøre belønningen. Derudover virker mange black hat taktikker ikke eller også virker de kun kortsigtet.
Google er også for længst blevet opmærksomme på sådan praksis, der forsøger at spille systemet til at booste et websites placeringer. Google har udviklet algoritmer der straffer denne form for aktivitet, hvilket er vigtig for dig at kende.
Google Penguin
Google Penguin er en algoritmisk søgemaskinestraf, der specifikt er rettet imod websites, der bruger spammy linkordninger, med henblik på at manipulere PageRank. Dette kan f.eks. være brugen af lyssky splogs eller kommentarspam.
Den bedste måde til at undgå Google Penguin, er kort sagt ved, at holde dig til white hat links. Herunder sikre links fra relevante og ikke mindst troværdige kilder. Med andre ord, hold dig fra lyssky links, hvis du vil undgå Google Penguin.
Hvis du har mistanke om, at du er blevet ramt af Google Penguin, så kan du som regel gendanne dit websites oprindelige tilstand, ved at rydde op i dine spammy links. Både manuelt og eventuelt ved at afvise unaturlige links, som peger på dit website.
Det er dog ikke altid så nemt og kræver ofte, at du får en ekspert ind over, der kan foretage en dybere gennemgang af dit website og linkprofil.
Vi har igennem vores mange års eksistens, hjulpet flere websites ud af suppedasen, som desværre tidligere har benyttet links af meget lav kvalitet.
Manuel søgemaskinestraf
En manuel søgemaskinestraf er nogen fra Google, der manuelt har pålagt dit website en straf. I modsætning til Google Penguin, så sender Google dig en besked via Google Search Console, hvis dette er tilfældet.
Som udgangspunkt er der ingen der ved, hvad der reelt trigger en manuel søgemaskinestraf. Det er formentlig en algoritme, der pinger Google om, at et website skal have en manuel gennemgang, hvis linkprofilen virker mistænkelig.
Den bedste måde til at undgå en manuel søgemaskiner er derfor, at du sikrer dit website har en ren linkprofil. Hvis du er blevet ramt af en manuel straf og har fået ryddet op dine lyssky links, så kan du anmode om en ny vurdering af Google.
Fremtiden for linkbuilding
Selvom Googles algoritmer fortsætter med at vokse i kompleksitet, så vil links fortsat blive brugt som et primært ranking signal i en overskuelig fremtid.
Faktisk fortalte Googles tidligere head of webspam, Matt Cutts, at Google havde eksperimenteret internt med, at “slukke” for links som et ranking signal og at det resulterede i dårlige resultater.
Som sådan har vi ikke en version, der er eksponeret for offentligheden, men vi har kørt eksperimenter som den internt og kvaliteten ser meget, meget dårligere ud. Det viser sig, at backlinks – selvom der er noget støj og bestemt en masse spam – for det meste stadig er en virkelig stor gevinst, med hensyn til kvaliteten af søgeresultaterne. Så vi har leget rundt med tanken om, at slå backlink-relevans fra og som det er lige nu, så hjælper backlink-relevans stadig virkelig meget med at sikre, at vi returnerer de bedste, mest relevante, mest aktuelle søgeresultater.
Linkbuilding vil derfor fortsætte med at være en stor og vigtig del af SEO fremadrettet.
Hvilke typer af links er fremtidssikret?
Redaktionelle links som er earned eller acquired, enten organisk eller igennem opsøgende kontakt, bør være sikre mod fremtidige opdateringer af Googles algoritmer. Med andre ord alle white hat-taktikker.
Hvad betyder linkbuilding?
Hvis du har et website og du ønsker trafik fra Google, så bør du konsekvent sikre gode backlinks fra relevante websites. Det betyder linkbuilding og det er især vigtigt, hvis du driver et website i en konkurrencepræget branche.
Hvad betyder links for søgemaskiner?
Links var den første, store off-site ranking faktor brugt af søgemaskiner.
Google var ikke den første søgemaskine til at tælle links som “stemmer”. De var dog den første til at stole på linkanalyser, som en måde til at forbedre relevansen på, da de i 1998 introducerede PageRank.
På trods af snak omkring andre signaler, så er links sammen med indhold, fortsat det vigtigste eksterne signal for Googles søgerangering. Men som du senere kan læse om i vores guide, så er nogle links mere værdifulde end andre.
Kan man få hjælp til linkbuilding?
Selvfølgelig! Vi har eksperter med mere end 15 års erfaring indenfor disciplinen, der hjælper virksomheder med, at bygge stærke links og gode placeringer i Google. Udfyld blot formularen på vores kontaktside og få en uforpligtende snak om mulighederne.
Linkbuilding
Lær mere
Godt gået! Du har nu læst guiden "Linkbuilding" og er sikkert blevet meget klogere. Du er klar til at kaste dig over den næste lektion.