Pagespeed

Pagespeed er en måling af, hvor hurtigt indholdet på din webside indlæses. Søgemaskiner som Google har forpligtet sig til at gøre internettet hurtigere. Derfor er pagespeed både vigtig for din SEO såvel som for brugeroplevelsen.

Pagespeed

Hvad er pagespeed?

Pagespeed er mængden af tid, som det tager en webside, at blive indlæst i din browser. Din sides pagespeed score afhænger af flere faktorer – herunder sidens størrelse, komprimering, caching, hosting og meget mere.

Pagespeed (sidehastighed) kan grundlæggende måles på 3 forskellige måder:

Indlæsningtid: Den tid det tager at vise indholdet fuldt ud i din browser. Dette er den mest ligefremme måde at teste, hvor hurtig en side bliver indlæst.

Time To First Byte (TTFB): Den tid det tager for din browser, at modtage den første byte med information fra webserveren. Hvis du nogensinde er landet på en webside og oplevet en hvid skærm i få sekunder, så har du oplevet hvordan TTFB virker.

Time To First Byte

Første udfyldning af indhold / Første betydningsfulde udfyldning: Den tid det tager at indlæse tilstrækkelig ressourcer på siden, til at indholdet kan læses. Et eksempel kunne være en tung side, som tager 10 sekunder for fuld indlæsning.

Indlæsningstid - Pagespeed

Det tager dog kun 3 sekunder, før brugeren får det første læselige indhold vist på skærmen over folden, som er det indhold brugeren ser først.

Første betydningsfulde udfyldning

Brugeren kan dermed begynde at intergere med siden, allerede før siden fuldt ud indlæst. Dette kan også betyde, at brugeren ikke oplever siden som værende langsom.

Pagespeed er altså ikke så ligetil og du kan evaluere din sidehastighed på flere måder.

Derfor bør du også altid teste din side i flere værktøjer, som vi kommer omkring til sidst i denne guide. De anbefalede tools har alle fordele og ulemper og der ingen rigtig parameter, som overgår alle andre.

Hvorfor er pagespeed vigtig for seo?

Google har siden 2010 indikeret, at page speed er et rankingsignal, som bliver brugt til at rangere sider. Og senere øgede Google vigtigheden af dette signal, med deres speed update tibage i 2018.

Google speed update

Ifølge et studie foretaget af Moz, så måler Google formentlig sidehastighed baseret på Time To First Byte (TTFB). Dette også selvom om Google ikke officelt har meldt noget ud. I dag bruger Google formentlig en kombination af både indlæsningstid og TTFB, for at vurdere en websides sidehastighed mere præcist.

Derudover betyder en langsom sidehastighed, at søgemaskiner gennemgår færre sider på basis af deres tildelte crawl budget. Dette kan med andre ord også få en negativ indvirkning på din indeksering.

Page speed er også super vigtig for brugeroplevelsen. Langsomme sider har tendens til at give en højere afvisningsprocent og lavere gennemsnitstid på siden. Derudover har længere belastningstider vist, at det også kan påvirke konverteringer negativt.

Kort sagt: Et langsomt website kan skade din rangering i Google.

Sådan forbedrer du din pagespeed

For at forbedre din sidehastighed, er du nød til, at kigge hele vejen rundt om dit website. I de næste afsnit vil du lære, hvordan du forbedrer din sides pages speed, både fra et teknisk og indholdsmæssigt perspektiv.

Optimer billeder

En af de bedste forbedringer du kan lave er, at optimere dine billeder. Billeder tager som regel 50-90% af en sides størrelse og har derfor kæmpe indvirkning på din sides hastighed. Billedeoptimering er derfor et rigtig godt sted at starte.

Komprimer billeder for at forbedre din pagespeed

Når det kommer til billeder, så er der flere parametre du kan skrue på, med henblik på at reducere din sidestørrelse. Det første du bør tage stilling til er dit format.

  • JPEG: Godt til større fotos og illustrationer. Formatet giver også gode farver og klarhed med en relativ lille filstørrelse.
  • PNG: Godt vil hvis du vil bevare gennemsigtighed i baggrunden.
  • WebP: Giver resultater i høj kvalitet med mindre filstørrelser og er et alternativ til JPEG og PNG. Du kan bruge værktøjer som Squoosh til at konvertere dine billeder til WebP. I skrivende stund understøttes WebP ikke i Safari men understøttelse forventes at komme i fremtiden.
  • SVG: Godt til logoer og ikoner. Med hjælp fra CSS eller JavaScript, kan du administrere SVG-formatet. F.eks. ændre størrelsen på dem uden tab af kvalitet.

Hvis du kender de browsere og enheder, som dine brugere anvender, så kan du se om billedeformatet er understøttet på Caniuse.com. Du kan også følge med i, hvad Google anbefaler, når det kommer til næste generations formater.

Kompatibilitet af billede filformat

Næste skridt er komprimering af dine billeder. Bruger du WordPress, så kan du f.eks. bruge WP Smush, der siges at kunne reducere billedestørrelsen med 14,2%. Bruger du ikke WordPress findes der også masser af andre komprimeringsløsninger derude så Mass Image Compressor og Caesium.

Mange af disse komprimeringsværktøjer bruger tabsfri konvertering eller påvirker kun kvaliteten ganske lidt.

Udover komprimering bør du også undgå nedskalering af billeder. Forsøg at beskære billeder til den størrelse, som de skal i bruges på websiden. Eller hvis du ønsker at bruge det samme billeder i flere forskellige størrelser – f.eks. i et responsivt design – så kan du implementere responsive billeder.

<img src="pagespeed.png" alt="pagespeed"
     srcset="pagespeed-480.png 480w,
             pagespeed-800.png 800w,
             pagespeed-1500.png 1500w"
     sizes="(min-width: 0px) and (max-width: 480px) 480px,
            (min-width: 481px) 802px, 100vw">

I ovenstående eksempel bruges attributterne srcset og sizes i billedetagget til at definere, hvilket billede der skal indlæses i hvilken skærmstørrelse.

Aktiver komprimering

Ved at bruge Gzip komprimering, vil du reducere størrelsen på din HTML, CSS- og JavaScript-filer, som er større end 150 bytes. Gzip aktiveres i konfigurationen på din webserver.

Gzip komprimering

Du bør ikke brug Gzip på billedefiler. Her er det bedre at optimerer dem i et billedebehandlingsprogram, som beskrevet i foregående afsnit.

Minify CSS, JavaScript og HTML

Minificering er processen med, at minimere (minify) kode og HTML på dine websider samt i CSS- og scriptfiler. Minificering kan forbedre hastigheden, fordi man fjerner redundante data, uden at det påvirker hvordan de behandles af browseren.

Det man fjerner kan f.eks. være redundante kode-kommentarer, ubrugt kode og formatering. Minificering af ressourcer kan også ske ved brugen af kortere variabel- og funktionsnavne osv.

Når du renser din kode, vil du få siderne til at indlæse hurtigere.

Fjern ressourcer til blokering af gengivelse

Browsere skal bygge et såkaldt DOM-træ ved at analysere HTML, før de han gengive en webside. Hvis en browser f.eks. støder på et link til en javascript-fil under denne proces, så kan den blive nødt til at stoppe og udføre scriptet først.

Fjern ressourcer til blokering af gengivelse

Der er grundlæggende 2 metoder, hvorpå du kan håndtere eller eliminere render-blokerende ressourcer på:

  1. Du kan indlejre dine scripts, hvor indholdet af scriptet tilføjes direkte i HTML-koden på siden og indlæses kun, når det er nødvendigt. Dette er den foretrukne måde, hvis scriptet er lille og kun gælder for en enkelt side.
  2. Du kan udskyde mindre vigtige ressourcer. Dermed forsinker du ressourcen fra at blive indlæst, indtil den første gengivelse, eller indtil de mere væsentlige dele er indlæst. Denne metode er bedst, når scriptet ikke er afgørende og kan vente med at blive indlæst.

Bruger du WordPress, så kan du også benytter plug-ins så som WP Rocket, W3 Total Cache, Autoptimize og Speed Booster Pack til at løse dette problem.

Reducer redirects

Redirects kan have stor indflydelse på dit websites pagespeed. Hver gang en side omdirigerer til en anden side, står dine besøgende – og Google – overfor længere ventetid.

Endnu værre bliver det med såkaldte redirect kæder. Her går omdirigeringen igennem flere hop, før brugeren ender på landingssiden.

Redirect chain

For at undgå redirect kæder er det vigtigt, at du altid linker og omdirigerer til den endelige URL destination. Overvej derfor om redirects er nødvendige eller kan reduceres.

Opgrader til PHP 7+

Hvis du f.eks. bruger WordPress, så kører du måske på en forældet PHP-version, som trænger til en opgradering. Den senest anbefalede PHP-version kommer nemlig med masser has hastighed, ydelse og sikkerhedsfordele.

F.eks. er PHP 7.2 ca. 13% hurtigere end PHP 7.1. Og sammenligner vi med PHP 5.6, så taler vi en hastighedsforbedring på ca. 250%!

Opgrader din hosting

Dette er et område som mange desværre overser. Hvis du giver 10 kr. for hosting om måneden og deler server med tusindvis af andre websites, så kan du optimere dine websider nok så meget, uden at det giver en mærkbar effekt.

Opgrader hosting

Når det kommer til hosting, så får man hvad man betaler for. Du bør derfor overveje, at opgradere til en premium hosting med flere ressourcer eller endnu bedre, en dedikeret server. Dette kan ligeledes gøre en kæmpe forskel for din pagespeed.

Udnyt browser caching

Dette gør det muligt, at opbevare dele af dit indhold i brugerens browser.

Browser caching øger din pagespeed

At udnytte browser caching betyder generelt, at du angiver, hvor længe webbrowsere skal opbevare billeder, CSS, video JavaScript m.fl. ressourcer lokalt. På den måde vil browseren downloade mindre data, mens de navigerer gennem dine sider.

Så næste gang de besøger din side, så vil den blive indlæst langt hurtigere.

Browser caching gør siden hurtig for tilbagevendende brugere

Desværre betyder det også, at det ikke hjælper din side med at blive indlæst hurtigt for førstegangsbesøgende. Det er dog super rigtig effektivt for brugere, som tidligere har besøgt dit website.

Bruger du WordPress, så kan du opsætte browser caching i din .htaccess fil – eller bruge et caching plugin så som WP Rocket, der gør det tunge arbejde.

Brug et Content delivery network (CDN)

Ved traditionel hosting, der bliver indholdet på dit website leveret den samme server, uafhængig af brugerens fysiske placering. Dette kan reducere din pagespeed, særligt hvis din målgruppe er hele verden.

Traditionel hosting uden CDN

Et Content Delivery Network (CDN) er en nem måde til, at øge hastigheden på dit website. Et CDN virker ved, at stille dit websites indhold til rådighed fra en server, som er tættere på brugeren.

Boost pagespeed med et CDN

Rent teknisk gemmer CDN-udbyderen kopier af dit websted på flere geografisk placeret datacentre, så brugerne har en hurtigere og mere pålidelig forbindelse til dit website.

Der findes mange forskellige CDN-løsninger på markedet og priserne varierer meget. Nogle populære udbydere er Cachefly, Fastly, Microsoft Azure CDN, Google Cloud, Amazon CloudFront og CloudFlare.

Test med flere pagespeed tools

Når du har foretaget ovenstående optimering, så bør du altid teste effekten i flere pagespeed testværktøjer. Dette med henblik på, at give dig det bedste overblik. Nedenfor har vi samlet en række af de mest populære tools.

Google pagespeed insights

Googles PageSpeed Insights (PSI) måler hastigheden af en side på både mobil og desktop og giver derefter forslag til forbedringer. Værktøjet scanner både siden for problemer og muligheder.

Google Pagespeed Insights

Værktøjet kommer med mange anbefalinger og nogle giver måske ikke mening for netop dit website. F.eks. anbefaler Google, at vise billeder i formater af næste generation. I dette tilfælde menes der JPEG 2000, JPEG XR og WebP.

Problemet med disse formater er bare, at de i skrivende stund i ikke er understøttet af store browsere som Safari og Firefox. At skifte til disse formater uden fuld understøttelse er netop en god idé for din brugeroplevelse.

Pingdom

Pingdom Website Speed Test er muligvis et af de mest populære pagespeed tools på markedet og skal derfor også nævnes.

Pingdom website speed test

Deres rapporter er opdelt i 4 forskellige sektioner, der inkluderer en nedbrydning af vandfald, ydeevne, sideanalyse og historie.

WebPageTest

WebPageTest er et populært og gratis værktøj til måling af en websides ydelse. WebPageTest giver dig mulighed for, at teste din ydelse fra flere forskellige placeringer over hele verden og i et antal forskellige browsere.

WebPageTest.org

Det smarte ved WebPageTest er, at det indlæser din side i en faktisk browser. Det fortæller dig også, hvilke dele af din side, der tager længere tid om at indlæse.

GTmetrix

GTmetrix er et værktøj der går i detaljen, da det både analyserer sidehastighed og YSlow-målinger og tildeler din webside en karakter fra F til A.

Gtmetrix

Rapporterne er opdelt i 5 forskellige sektioner, herunder pagespeed, YSlow, vandfald, video og historie.

Google Test My Site

Google Test My Site er en hurtig måde, at teste dit websites ydelse på mobile enheder og på en mobil forbindelse så som 3G og 4G.

Værktøjet giver dit website en samlet rating og det er ligeledes muligt, at generere en rapport, med de forbedringer som er gennemført.

Google Analytics websitehastighed

Bruger du Google Analytics, så finder du en dedikeret rapport til websitehastighed. Rapporten viser generelt, hvor hurtigt dine besøgende er i stand til at se og interagere med dit indhold.

Pagespeed plugins

Vi har også udvalgt en række populære pagespeed plugins, som kan automatisere processerne med caching i WordPress. Med andre ord plugins der tager sig af det tunge arbejde. Du finder nogle af disse nedenfor.

  1. WP Rocket ($49 per site)
  2. WP Fastest Cache (Gratis)
  3. WP Super Cache (Gratis)
  4. WP Total Cache (Gratis)
  5. WP Comet Cache (Gratis)

Flere af disse plugins kan hjælpe med at booste din pagespeed.

Teknisk SEO

Teknisk SEO

Lær mere

Godt gået! Du har nu læst guiden "Pagespeed" og er sikkert blevet meget klogere. Du er klar til at kaste dig over den næste lektion.

Flere emner

Linkbuilding

Linkbuilding

User Experience

User Experience

SEO værktøjer

SEO værktøjer
Digital marketing

Digital marketing

Få eksklusive tilbud, nyheder og stærke marketingtips tilsendt på mail.

Tak for din tilmelding!