Website arkitektur
Dit website har brug for en klar defineret website arkitektur. Den rette website struktur kan hjælpe brugere og søgemaskiner med, at finde hvad de søger, foruden bidrage til bedre SEO-resultater i Google.
Hvad er website arkitektur?
Website arkitektur handler om, hvordan siderne på dit website er organiseret og forbundet. En god website arkitektur gør det nemmere for både brugere og søgemaskiner, at finde det de søger, hvilket kan resultere i flere konverteringer.
Hvorfor er website arkitektur vigtig for seo?
Med den ideelle website arkitektur kan søgemaskiner problemfrit, crawle og indeksere alle siderne på dit website. Derudover vil en god URL-struktur hjælpe søgemaskinerne med, at forstå emnet på dine sider og dit website som helhed.
Hvis du har sider som er dybt begravet i din URL-struktur – dvs. flere kliks fra din hjemmeside – så kan Google have svært ved at finde og indeksere dem. Har du derimod har en flad website arkitektur, hvor alle sider er sammenkoblet, så vil søgemaskinerne kunne foretage en mere effektiv indeksering af dit website.
En anden fordel ved en god arkitektur er, at det sender linkautoritet (PageRank) rundt på dit website. Med interne links, kan du f.eks. hjælpe dine vigtigste sider højere op i Googles søgeresultater, ved at linke mere til dem.
Den rette arkitektur gør det også nemt for dine brugere, at finde de informationer, de leder efter. Og når brugeroplevelsen (UX) er god, så vil det i mange tilfælde, have en positiv indvirkning på din synlighed i Google.
Sådan opnår du en SEO-venlig website arkitektur
I de næste afsnit vil du lære, hvordan du opsætter en SEO-venlig website arkitektur. Dette vil ikke kun betyde en mere effektiv indeksering af dine sider, det kan også bidrage til bedre synlighed i Google og en bedre brugeroplevelse.
Anvend en flad website struktur
Grundlæggende virker en flad struktur bedre for både brugere og søgemaskiner. En flad struktur betyder, at der ikke er langt fra din hjemmeside – mindre end 4 klik – til alle øvrige sider på dit website.
Omvendt betyder en dyb struktur, at siderne der ligger dybest i din arkitektur, enten ikke bliver indekseret, eller bare ikke får særlig meget synlighed i Google – selv på longtail søgeord. Med dyb menes ofte sider som ligger mere end 4 klik fra hjemmesiden.
Med en flad struktur kan link autoritet nemmere flyde fra stærke sider, så som din hjemmeside, der ofte vil få mange backlinks. Interne links fra dine stærkeste sider kan så hjælpe dine undersider med at få større vægt i Google.
Link derfor til de vigtigste sider fra din hjemmeside. Det kunne f.eks. være dine produktkategorier, som så linker videre til dine produktsider. Dermed er der kun 2 klik ned til dine produkter.
En anden fordel ved en flad struktur er, at det maksimerer dit crawl budget. Crawl budget er kort fortalt den tid, som søgemaskinerne har dedikeret til at crawle dit website. En flad struktur giver Google tid til at komme omkring alle dine sider.
Undgå en kompleks struktur
I takt med at dit website vokser i størrelse og antal sider, bliver det vigtigere, at du opretholder en simpel og ukompliceret struktur. Kompleksitet kan opstå når det ikke er entydigt, hvor en side hører til eller i nogle situationer, falder udenfor kategori.
Denne kompleksitet kan f.eks. skabe interne links som er ulogiske og ligefrem kan forvirre søgemaskinerne. Det kan også resultere i redundante redirectkæder, der spiller linkautoritet og crawl budget.
Desuden ser vi ofte, at en kompleks struktur er skyld i såkaldte forældreløse sider (orphan pages). Disse sider er svære for søgemaskinerne at finde frem til, fordi de ikke indgår i den interne linkstruktur.
Sidst men ikke mindst er kompleksitet skidt for brugeroplevelsen. Hvis en bruger eksempelvis lander på en tilfældig side, så modsvarer siden og indholdet ofte ikke brugerens søgehensigt. Dermed slutter besøget.
En simpel struktur vil gøre det nemt for dine brugere, at finde hvad de søger. Det er enkeltheden i dit website hierarki der definerer, hvor godt brugerne vil tage imod dit website, nu og i fremtiden.
Brug kategorier
Dine kategorier er vigtigere end dine individuelle indlæg og sider. Kategorier gør det nemt, at organisere dit indhold og skabe en sund website arkitektur. Og god organisering gør en kæmpe forskel for, at Google kan sige hvad dit website omhandler.
Grundlæggende fungerer kategorier som “guider”, der peger søgebrugere i en specifik retning. Google elsker at sende trafik til kategorier, hvorfor du bør behandle dem som landingssider.
Uden kategorier ender du med tilfældige og forældreløse sider, hvilket som sagt resulterer i en kompleks struktur. Opretter du f.eks. et nyt produkt, så tilføj den til den rette produktkategori, som så linker til dit produkt.
Driver du en webshop med masser af artikler og produkter, så er det kritisk at bruger kategorier. Har du et meget lille website, så kan du muligvis undlade kategorier, såfremt du sørger for en god intern linkstruktur.
Pas dog på ikke at have alt for mange hovedkategorier. Som udgangspunkt anbefaler vi 2-7 hovedkategorier, med mindre du er et meget stort website så som Amazon. Hvis du føler du har brug for flere, så skal du måske overveje omfanget af din organisation.
Løft din interne linkstruktur
Interne links er kødet på benet, når et kommer til din website arkitektur. Det er derfor essentielt, at du løfter din interne linkstruktur. Her er 3 gode grunde til, hvorfor du skal tage dine interne links seriøst:
- De gør det muligt for dine brugere at navigere dit website.
- De hjælper med at etablere et informationshierarki for dit website.
- De hjælper med at sprede linkautoritet rundt på dit website.
Der er dog ingen grund til at gøre tingene kompliceret, når det kommer til interne links. Helt grundlæggende, så bør alle sider på dit website have links til og fra en anden side på dit website.
Din primære navigation bør linke til dine hovedkategorier og underkategorier. Herunder kan du linke videre til individuelle sider, tilknyttet den respektive kategori. Du bør dog også linke til dine vigtigste sider fra navigationen. F.eks. din profil, kontaktside m.v. Sørg for at alle dine links er i HTML, ikke javascript eller andre “smarte teknologier”.
Interne links er med til at fortælle søgemaskinerne, hvilke sider der er vigtige og hvordan man kommer dertil. Jo flere interne links du har på tværs af alle sider jo bedre.
Når du linker er det vigtigt, at du bruger sigende ankertekster. Linker du f.eks. til en kategori om blå okideer, så brug “blå okideer” i din ankertekst. Dette hjælper ikke kun din SEO, det hjælper også brugere med, at forstå emnet af din kategori.
Boost din navigation med brødkrummer
Brødkrummer fungerer som et effektivt visuelt hjælpemiddel, der angiver brugerens placering i dit websites hierarki. Brødkrummer forbedrer derfor brugeroplevelsen og resulterer ofte i en lavere afvisningprocent fra brugere.
Der er også flere fordele når det kommer til søgemaskiner. For det første hjælper brødkrummer Google med at forstå, hvordan dit website er struktureret.
Google kan tilmed inkludere dine brødkrummer i søgeresultaterne, hvilket gør dit link mere lokkende for brugere.
Derudover bidrager brødkrummer med, at sende link autoritet til vigtigere sider, som er placeret længere oppe i dit hierarki.
Undgå duplicate content
Duplicate content opstår når det samme indhold kan findes på tværs af flere URL’er. Dette gør det svært for Google at finde ud af, hvilken side der skal returneres på en given søgeforespørgsel. Dette er kort sagt noget skidt.
Og det bliver endnu værre, når folk linker til forskellige versioner af den samme side. Links er en indikator for tillid og autoritet og derfor ønsker du ikke, at de bliver delt imellem flere versioner.
Heldigvis findes der mange løsninger på duplicate content, afhængig af hvor problemet opstår i din website arkitektur.
logisk URL-struktur
At holde dine URL’er simple, relevante og nøjagtige er afgørende for, at både dine brugere og søgemaskiner forstår dem. En forudsætning for at rangere godt.
Dine URL’er bør være definitive men kortfattede. En bruger skal blot ved at kigge på din URL, have en god idé om, hvad han kan forvente på siden.
Når du adskiller ord i din URL, så benyt bindestreg (-). URL’er bør ikke bruger underscore eller andre karakterer til at separere ord.
Brug altid små bogstaver og undgå brugen af parametre hvis muligt. Disse kan i flere tilfælde skabe problemer med duplicate content. Her kan du f.eks. sætte dit CMS op til, at omdirigere alle URL’er, så de altid bruger små bogstaver.
Sidst men ikke mindst, så skal du have en logisk URL-struktur, der følger dine kategorier. Her er en opbygning som mange websites benytter sig af:
https://domain.dk/kategori/underkategori/søgeord
Forsøg såvidt altid, at bruge en URL-struktur der følger din navigation på websitet. Dette vil også være mest logisk for dine brugere.
Opnå en bedre indeksering med et sitemap
Søgemaskiner finder ikke automatisk alt på dit website. Google indrømme selv, at der kan være sider som de måske ikke opdager, eller URL’er som muligvis ikke opdages ved Googles normale gennemsøgningsproces.
Det er her at et sitemap kommer til nytte – især et XML sitemap.
Et XML sitemap skal ikke forveksles med et HTML-sitemap. Førstnævnte er til søgemaskiner imens sidstnævnte hovedsageligt er designet til brugere.
Når du tilføjer et XML sitemap til dit website er det vigtigt, at det kun inkluderer de sider som må indekseres. Derudover er det vigtigt, at du gør søgemaskinerne opmærksom på filen ved at uploade den til Google Search Console.
Få sitelinks med en god linkstruktur
Sitelinks – også kaldt websitelinks – er et format i Google, der viser dit websites hjemmeside sammen med flere interne links. Websitelinks er til for at hjælpe brugere med, at komme til det rette sted på dit website.
Websitelinks er en stor SEO-fordel. De forbedrer navigationen på sit site, peger brugere i den rigtige retning, styrker dit brand, forbedrer troværdighed, skaber øget organisk CTR og forkorter konverteringstiden. Websitelinks er fantastiske.
Søger du eksempelvis på “Citona” i Google, så vil du se, at der er flere websitelinks til undersider som Google anser som nyttige for deres brugere.
Google tildeler automatisk websitelinks, på baggrund af analyser af din websites linkstruktur. Derfor er en stærk website arkitektur afgørende for, om du får websitelinks eller ej.
Du kan ikke bruge strukturerede data til at opnå websitelinks. Følger du derimod de mange anbefalinger i denne guide, så skal du nok opnå denne fordel.
Teknisk SEO
Lær mere
Godt gået! Du har nu læst guiden "Website arkitektur" og er sikkert blevet meget klogere. Du er klar til at kaste dig over den næste lektion.