Outreach
Outreach er en strategi der sigter mod at finde personer og websites, der kan være interesseret i dit indhold. I forhold til SEO er målet backlinks men outreach kan også opbygge relationer i din branche og resultere i god omtale.
Hvad er outreach?
Outreach er processen med, at række ud til personer og websites. Indenfor content marketing og SEO, der handler processen om, at promovere et godt stykke indhold, med henblik på at opnå positiv omtale og backlinks.
Den mest brugte metode til at række ud til personer og websites er email. Derfor vil vi i denne guide gå i dybden med, hvordan du bruger email outreach til, at promovere dit indhold, med henblik på at opnå SEO-mæssige fordele.
Hvad er email outreach?
Email outreach er processen med, at opsøge folk igennem email. I forbindelse med content marketing er målet typisk, at promovere noget indhold, anmode om et backlink eller forsøge at indgå et samarbejde med en influencer.
2 metoder til email outreach
Der er 2 primære metoder, som du kan gøre brug af, når du opsøger andre blogs og websites på mail. Den første metode kaldes for “sniper” og den anden hedder “shotgun”. Lad os kigge nærmere på forskellen.
Sniper: Med sniper-metoden udvælger du omhyggeligt dine “mål” og sender meget personaliserede emails til hver af dem. Tilhængere af denne metode mener, at outreach handler om, at give en form for værdi til en relativ lille liste af folk og forventer derfor også noget til gengæld. Dette er tilgangen som vi gør brug af for vores kunder.
Shotgun: Med shotgun-metoden sender du masser af opsøgende emails til en bredere liste over “mål” og bruger samtidig lidt til ingen tid på personalisering af dine mails. Tilhængere af denne tilgang mener, at effektiv outreach handler om skalering. F.eks. at flere mails svarer til flere links.
Desværre er grunden til at mange outreach kampagner fejler, at mange stadig benytter sig af shotgun-metoden. Primært af den grund, at det kræver mindre tid og færre ressourcer. Shotgun-metoden gør det også svært, at opbygge værdifulde relationer med folk i dit netværk, hvorfor metoden må anses som en kortsigtet strategi.
Derudover har et studie vist, at personaliserede emails i gennemsnit modtager ca. 1/3 flere svar, sammenlignet med helt generiske emails.
Hvordan du personaliserer dine outreach emails til at opnå SEO-mæssige fordele, kigger vi på lidt senere i guiden.
Hvorfor er outreach vigtig for SEO?
Email outreach er stadig en af de bedste måder til at bygge backlinks. Og backlinks er vigtige for SEO, fordi de kan hjælpe dine sider højere op i søgeresultaterne.
Faktisk involverer de fleste linkbuilding taktikker som vi eksekverer, opsøgende kontakt igennem email. Af eksempel kan nævnes content marketing og brudt linkbuilding.
Derudover kan email outreach hjælpe dig med, at opbygge relationer med folk i din branche. Disse relationer kan lede til mange forskellige fordele så som et samarbejde, interviews, gæsteblogging muligheder og meget mere.
Med det rette indhold, så kan outreach også lede til god presseomtale. Dette gælder især hvis du kan sende målrettede emails til journalister, som dækker dit område eller har interesse for din branche.
Sådan bygger du backlinks med outreach
For at få folk til at svare på din outreach, så er du nød til at sende den rigtige type emails. Dette betyder med andre ord emails, som ikke får dig til at fremstå som en spammer men som rent faktisk bidrager med værdi til modtageren.
Step 1. Skab indhold
Successen med en opsøgende outreach kampagne er grundlæggende baseret på kvaliteten af dit indhold. Her er nøglen, at bidrage med mere værdi end det, der allerede findes på markedet.
Hvis du vil have mere inspiration til hvordan du gør det, så kan vi anbefale, at du kigger forbi vores store guide til content marketing. Her får du konkrete tips til, hvordan du skaber originalt indhold, som samtidig bringer noget nyt til bordet.
Step 2. Prospecting
Prospecting er processen med at søge efter personer og websites (prospects), som du vil gøre opmærksom på dit indhold, med henblik på få et backlink, samarbejde eller begge dele. Det er derfor vigtigt at vælge den rette person til at få tingene gjort.
Processen kræver dog, at du tænker lidt ud af boksen, fordi du skal vide, hvor du bedst finder prospects og hvordan du indsamler deres kontaktoplysninger.
Mange linkbuilding taktikker har bestemte måder at finde prospects på. Men hvis du kun søger indenfor hver af disse taktikker, så efterlader du mange potentielle backlinks på bordet. Her er 3 metoder til at finde flere prospects.
Folk som er fremhævet i dit indhold
Hvis du nævner og linker til nyttige ressourcer fra andre websites eller bloggere i dit indhold, hvorfor så ikke række ud og fortælle dem om omtalen?
Du kan enten gå igennem dit indhold slavisk og kigge efter links til eksterne kilder, eller du kan automatisere processen, ved at benytte et værktøj så som dette.
Husk at vælge “External” fra drop-down menuen og fjern flueben fra “Image” og “Meta tag”. Eksporter derefter resultaterne til en CSV-fil og slet eventuelt irrelevante prospects.
Folk som har skrevet artikler om det samme emne
Hvis nogen har skrevet en artikel om det samme emne, så kan du være helt sikker på, at emnet interesserer dem. Her er 2 måder til at finde disse prospects.
Google SERP: Start med en søgning på søgeord der relaterer sig til emnet for dit indhold. Saml herefter en liste over artikler, der vises i søgeresultaterne. Fordi folk generelt er mere interesseret i at opdatere friskt indhold, så kan du under Værktøjer og Ethvert tidsinterval vælge, kun at få vist søgeresultaterne for den seneste måned.
Du kan også benytte avancerede søgekommandoer, til at finde superrelevante resultater. Her er et gratis ark med eksempler som du kan bruge: Google Search Operators. Erstat nu ‘KEYWORD’ med dit søgeord eller søgeterm og øvrige ord i strengen fra engelsk til dansk. Du kan med fordel bruge søg/erstat funktionen til dette. Kør derefter de forskellige søgeforespørgsler i Google.
Herefter kan du eventuelt eksportere søgeresultaterne til en CSV-fil med Ahrefs SEO toolbar eller et andet værktøj, så som Simple SERP scraper.
Ahrefs Content Explorer: Et andet og effektivt værktøj til at finde relaterede artikler er Ahrefs Content Explorer. For at indsnævre dine resultater, så kan du prøve at sætte dit søgeord i citationstegn (“), vælge “In title” og “One page per domain”.
Vælg eventuelt også “Highlight unlinked domains”, for kun at se de websites som aldrig har linket til dig. Har du brug for at eksportere resultaterne, så kan værktøjet også gøre dette til en CSV-fil.
Folk som har linket til artikler om det samme emne
I Ahrefs Content Explorer kan du også søge efter indhold relateret til emnet i din artikel. Start med at sorter resultaterne efter “referring domains”, så de stærkeste domæner kommer først. Du kan også filtrere resultaterne, så det kun er domæner med mindst 10 referring domains der kommer op.
Herefter handler det blot om, at indtaste URL’en fra hver artikel i Ahrefs Site Explorer og undersøge artiklens backlinks en efter en. Hvis du samtidig tilføjer et “Dofollow” filter, så ser du kun de backlinks, som bidrager med størst SEO-værdi. Herefter skal du vurdere om der er en mulighed for, at tage kontakt til det linkende domæne.
Pro tip: I Ahrefs Content Explorer kan du desuden se, hvem der har tweeted artikler om det samme emne. Når du klikker på et af resultaterne, så vælg “Who tweeted” og sæt et filter til de seneste 7 dage eller 24 timer, så du kun får de seneste tweets op. Dette vil gøre det mere naturligt, når du henvender dig til personen på Twitter.
Får du få eller ingen resultater op, så kan du også prøve, at indtaste dit søgeord i Ahrefs Content Explorer og filtrere på artikler som er publiceret indenfor de seneste 7-30 dage. Vælg derefter “Published once” og sorter nu resultaterne efter Twitter shares. Dette skulle give dig en større liste med relevante artikler, der samtidig har nyere tweets.
Step 3. Sortering og filtrering
God outreach afhænger af ikke at behandle alle ens. Derfor er du nød til, at opdele dine prospects i grupper og efter indflydelse. Her er 4 grupper som vi anbefaler, at du starter med at sortere dine prospects i.
1. Hajer
Disse folk har et enormt publikum og bemærkelsesværdige resultater. Disse folk læser ikke emails fra fremmede. Din bedste chance for at forfølge dem er derfor igennem en personlig introduktion eller ved, at gøre noget særdeles kreativt.
Overvej derfor om det er bedre, at gå udenom disse prospects, da det vil blive svært at få deres opmærksomhed.
2. Store fisk
Disse folk er ikke så populære som hajerne, men deres publikum er stadig stort nok til, at det vil påvirke din egen virksomhed. Der er en god chance for at skabe kontakt med dem igennem en personlig email, dog ikke ud fra en standard emailskabelon.
Blot at bede om links fra store fisk er generelt et “no-go”. Du vil få meget mere værdi ud af dem, ved at bede om deres synspunkter/kritik af dit arbejde eller validere dine ideer. Hvis de finder dit indhold interessant, så vil de naturligt omtale eller linke til det.
3. Små fisk
Disse folk har ikke det store publikum endnu. Deres website er relativ nyt men de er aktive, når det kommer til, at promovere dem selv. Derudover bidrager de til branchen, f.eks. igennem nicheforums, ved at skrive gæsteindlæg eller deltage på events.
Disse folk svarer typisk på personaliserede, respektfulde og værdigivende emails, på trods af at de bygger på en løs emailskabelon. Selvom et link fra dem ikke bidrager så meget som et link fra store fisk, så er disse folk ivrige efter at opbygge relationer.
4. Rogn
Disse folk er lige startet i branchen og har endnu ikke opbygget et stort publikum. De vil ofte svarer på alle mails, også selvom de er 100% genereret fra en mailskabelon. Ofte vil et link eller omtale fra disse folk ikke bidrage med meget værdi til din virksomhed.
Filtrering
Du har nu grupperet dine prospects efter indflydelse. Det er derfor tid til, at segmentere listen. Her starter du med, at filtrere grupperne Hajer og Rogn. Noter nu Domain Rating (DR) på alle websites i din CSV-fil. Denne rating kan du trække fra Ahrefs.
Herefter filtrerer du Rogn-gruppen, ved at slette alle prospects med en DR under 20. For at filtrere Hajer-gruppen, sletter du alle prospects med en DR over 80.
Herefter mangler du bare at filtrere grupperne Store fisk og Små fisk.
Her filtrerer du Store fisk-gruppen, ved at slette prospects med en DR under 50. For Små fisk-gruppen anbefaler vi, at slette prospects med en DR under 30, så dem der er tilbage i denne gruppe har en DR på 30-50.
Husk på at ovenstående kun er en tommelfingerregel. Hvis du har en meget lille gruppe af prospects, så skal du måske være mindre restriktiv med den nedre DR-grænse.
Step 4. Find den rette kontakt
Successen med opsøgende e-mails afhænger af, at din email også når frem til den rette modtager. At finde de rette kontaktoplysninger kan være tidskrævende, samtidig med, at processen er svær at automatisere.
Hvis muligt, så bør du altid tilknytte dine prospects til en personlig emailadresse så som fremfor . Heldigvis findes der en række værktøjer, der kan hjælpe dig med at finde den rette emailadresse.
Hunter
Hunter.io er nok en af vores foretrukne værktøjer. Først og fremmest fordi det inkluderer email verificering. For det andet giver det dig mulighed for, at finde emailadresser fra din browser, hvis du installerer deres Chrome extension.
Der er bare et problem. Du ender ofte med en liste over mange folks emailadresser, uden at have en idé om, hvem du skal række ud til. Istedet bør du starte med et navn og websitet og så finde den specikke persons emailadresse.
Hunter har også et værktøj til dette kaldet Email Finder. Bedre endnu, de har en bulk version af værktøjet hvilket betyder, at du kan uploade en liste med navne og websites. Herefter vil Hunter forsøge at finde hver persons emailadresse.
Voila Norberg
Voila Norberg er et andet værktøj, der lader dig vælge specifikke folk, fremfor en liste med emails, som de har i deres database for det specifikke domæne. Dette er især brugtbart hvis du skal i kontakt med store websites.
Uanset hvilket værktøj du vælge til at finde kontaktoplysninger med, så bør du altid verificere dine emailadresse, før du sender dine mails ud. Det kan du gøre med værktøjer så som Neverbounce og Zerobounce.
Step 5. Forbered din pitch
Dette er tidspunktet hvor du skal forberede din emailskabelon. Når mange hører ordet “skabelon” så tror mange at det betyder, at sende en spammy besked til tusindvis af modtagere på samme tid. Lad være med at tro det.
Men skabeloner kan være enormt tidsbesvarende, hvis du bruger dem korrekt. Derudover har du brug for dem, hvis du vil have held med at skalere din outreach.
Med det sagt, her er hvordan du udvikler dine egne (personaliserede) skabeloner.
Start eventuelt med at kigge på nogle email skabeloner for inspiration. Lad dog være med at sende i mail i det eksakte format, som du finder online. Gør du det, så vil du ikke skille dig ud fra mængden og dit mail vil ligne alle andre.
Væk interesse med din emnelinje
Start med at være særlig opmærksom på din emnelinje. Hvis emnelinjen slår fejl, så kommer ingen til at åbne din mail og dit arbejde vil være spildt. Prøv at lave en emnelinje, der beskriver årsagen til din e-mail og fremkalder nysgerrighed. F.eks.:
Blogger outreach (5-trin proces)
Forsøg samtidig at holde din emnelinje så kort og venlig som muligt. Ellers bliver den afkortet i de fleste mailklienter. Og når du gør, så undlad at lyde kikset, sælgende eller som en robot i stil med:
Jens, kompliment til et af dine indlæg!
Du MÅ se dette!
Backlink anmodning
Du kan eventuelt prøve at forestille dig, at det er en almindelige email til en kollega.
Vis dem du kender dem
Tag dig tid til at lære lidt mere om de prospects og du vil opleve en langt højere svarfrekvens. At indsamle personlige data til at personliggøre din email er også en proces som vi kalder for berigelse. Hvordan finder du så disse data?
Du kan f.eks. lære mere om en person via deres sociale profiler på Twitter, LinkedIn eller måske en profilside på hjemmesiden. Og hvis du tidligere har været i dialog med personen, så kan du også forsøge at mindre personen om jeres tidligere relation eller inkorporere fakta derfra direkte i din emailskabelon.
Vi anbefaler at du viser dine prospects, at du kender dem, allerede i de første par linjer. Hvorfor? Fordi denne del vises som en “snippet”, allerede før modtageren har åbnet din email i de fleste emailklienter. Det er derfor en del af din førstehåndsintroduktion.
Undgå falsk smiger
Tomme komplimenter findes næsten i alle outreach mails og der er bare ikke behov for dem. I langt de fleste tilfælde, så narrer du ikke nogen med en usand erklæring. Enten bør du sige noget meningsfuldt eller helt undlade at sige noget.
Har du læst deres artikel og oprigtig synes om den, så er her 2 gode eksempler på sætninger du der som regel virker godt:
Jeg er vild med det du skrev om [emne] og vil helt sikkert gøre brug af det i denne måned.
Din historie om [emne] er enormt inspirerende. Jeg har lige delt det med flere af mine venner.
Husk at erstatte [emne] med noget personligt og ægte.
Forklar hvorfor du kontakter dem
Det er vigtigt at du gør det tydeligt for dine prospects, hvorfor du kontakter dem i begyndelsen af din mail. Du er med andre ord nød til, at komme med en reel grund, der kan resonere med dem.
Her er 3 eksempler på en sådan grund:
Jeg så at du skrev en artikel om [emne] forleden, så jeg tænkte, at du måske ville værdsætte at læse en anden mening om samme emne…
Jeg så at du skrev dette indlæg og bemærkede, at du ikke nævnte noget om [emne], som er et emne jeg omtaler i mit indlæg…
Jeg så at du linkede til denne artikel, da du skrev om [emne]. Desværre er informationerne i artiklen som du linker til ikke længere aktuelle. Min artikel har mere up-to-date…
Mange undlader denne kritiske information, fordi det kræver, at du bruger tid på research af dine prospects.
For at gøre det smartere og hurtigere, så kan du gruppere dine prospects, baseret på grunden til hvorfor du kontakter dem. Dette gør det muligt, at genbruge den samme mailskabelon, som kunne sættes op i stil med:
Hej [Fornavn],
Jeg kontakter dig fordi jeg så dig nævne “longtail SEO” i dit indlæg om [emne], hvor du beskriver dem som søgeord, bestående af to eller flere ord.
Hos Citona mener vi, at denne definition kræver en revidering i 2025, såvel som den faktiske strategi for at få trafik fra dem. Vi skrev derfor en artikel, som forklarede vores tanker.
Her er linket: https://www.citona.dk/viden/seo/longtail-soegeord
Med den rette grund vil du virke mere overbevisende, hvilket øger dine chancer for et positivt resultat markant.
Step 6. Afslut med en klar call-to-action
En call-to-action (CTA) er en udmelding designet til, at få et øjeblikkeligt svar fra den person, der læser det. Og nej, dette betyder ikke at du skal afslutte dine opsøgende emails med en udmelding så som:
Kan du venligst tilføje mit link til din artikel?
Er der mulighed for at jeg kan få et link?
Vores erfaring taler for, at der er mange der beder om et link allerede i første mail. Desværre virker det ofte upassende og kunne sammenlignes med, at du foreslå vedkommende, at gifte sig med dig, allerede fra første date. Et klart “no-go”.
Husk på at dit mål med din første outreach email ikke er, at lukke aftalen men snarere at starte en samtale.
Derfor er det langt bedre at afslutte din email med en udmelding i stil med:
Hvad synes du?
Er der noget jeg har overset?
Er du enig i vores konklusion?
Ovenstående eksempler er ret generiske, hvorfor det er vigtigt, at resten af din mail er unik og har en høj grad af personalisering for hver af dine prospects.
Step 7. Brug kun dit bedste indhold
Ligesom dine outreach mails skal sidde lige i skabet, så skal indholdet du promoverer også følge med. Det er derfor vigtigt, at du kun linker til de absolut bedste indhold, som bringer noget nyt til bordet. Men hvordan ved du om dit indhold er godt?
Du kan f.eks. se om dit indhold har fået mange kommentarer, sociale delinger, har modtaget “synes godt om” eller allerede er modtaget en række backlinks. Du kan også få hurtig respons, ved selv at dele det i nicheforums og på dine virksomhedsprofiler.
Husk også på hvilke personer du kontakter og hvorfor, når du vurderer dit indhold.
Du ved disse personer er interesseret i et bestemt emne. Du tror at de vil finde dit indhold værdifuldt. Samtidig ved du, at en email er den hurtigste og nemmeste måde, at introducere dem for dit indhold.
Step 8. Afsenddelse og opfølgning
Du har nu alt hvad du skal bruge, for at sætte din outreach email sammen. Sørg for at skimme hver mail igennem for at sikre dig, at alt giver mening og du undgår fejl, inden du trykker send.
Hvis ikke du har hørt fra dine prospects, så bør du foretage en opfølgning. Husk på at langt de fleste svar og links kommer fra opfølgning.
Dog ønsker du ikke at være en plage for folk med konstant opfølgning. Løsningen er derfor, at følge op én gang og det er alt. Her kan du f.eks. prøve at inkludere yderligere oplysninger eller bruge en anden vinkel.
Noget høfligt og ligefrem fungerer også godt:
Hej [Fornavn],
Bare en hurtig opfølgning, hvis du er gået glip af min mail.
Hvis ikke du har tiden, så er det ikke noget problem. Jeg vil ikke genere dig med det igen.
Det er alt og undlad at sende flere opfølgninger, da du blot risikerer at irritere folk og brænde broer.
Avancerede tips og strategier
Udover de teknikker som vi har gennemgået i denne outreach guide, så findes der også en række tips og strategier, som du selvfølgelig ikke skal snydes for.
- Tilføj LinkedIn, Facebook og Twitter i din emailsignatur. Studier viser, at dette kan gøre en kæmpe forskel i din responsrate.
- Brug kun kontaktformularer som din sidste udvej. Nogle gange kan det være umuligt at finde emailadressen på den person, som du ønsker at komme i kontakt med. I dette tilfælde er en kontaktformular det bedste alternativ. Når du kan bør du altid e-maile den person, som du vil have noget fra.
- Hvis du er helt ny til email outreach, så anbefaler vi at sende hver mail 1-1. På den måde kan du få en god idé om, hvad der virker og ikke virker. Derudover undgår du de fleste nybegynderfejl, som kan skabe en pinlig situation.
Email outreach kræver ligesom alle andre discipliner indenfor SEO, øvelse inden man mestrer eller får erfaring med processen.
Linkbuilding
Lær mere
Godt gået! Du har nu læst guiden "Email outreach" og er sikkert blevet meget klogere. Du er klar til at kaste dig over den næste lektion.