Få flere leads med kundeformularer i Google Ads
Driver du en forretning hvor du tilbyder services og er dybt afhængig af leads (kundeemner), så får du her et rigtig godt tip. Med Google annoncering kan du nemlig få potentielle kunder til at sende dig en henvendelse, allerede før de besøger din hjemmeside – direkte fra Googles søgeresultater.
Hvad er kundeformularer i Google Ads?
Udvidelser til kundeformularer er en ofte set uudnyttede feature i Google Ads, som giver brugere mulighed for at udfylde en kontaktformular, helt uden at forlade søgeresultaterne i Google. Funktionaliteten er tilgængelig for alle annoncører som opfylder kravene fra Google.
Udvidelsen kom blandt andet som modsvar til et studie, der viste et lavere antal konverteringer på mobile enheder kontra desktop.
Ved at gøre brug af udvidelsen i dag kan du skille dig mere ud fra dine konkurrenter og samtidig starte en tidlig interaktion med brugere, allerede før de klikker sig ind på din hjemmeside. Derudover kan denne optimering bidrage til en bedre kampagneeffektivitet.
Annoncer som gør brug af denne udvidelse giver potentielle kunder mulighed for at indtaste deres kontaktoplysninger direkte i annoncens pop-up-formular:
Annoncetypen er sammenlignelig med leadannoncer fra Facebook og LinkedIn, der også tillader indsamling af kundeemner igennem en såkaldt lynformular.
Hvordan virker udvidelser til kundeformularer?
Kundeformularer forenkler processen med at indsamle brugeroplysninger ved at indsætte en pop-up-formular direkte i annoncen. Dermed kan dine potentielle kunder forpligte sig til at modtage dit tilbud med det samme. Hvis brugeren samtidig er logget på sin Google-konto, så kan felterne i formularen autoudfyldes med deres oplysninger. Denne sekvens gør det muligt for dig at indsamle et kundeemne med bare et enkelt klik.
Det tager med andre ord kun få sekunder for en bruger at foretage en Google søgning til der er oprettet kontakt til din virksomhed. Og for dig som annoncør, så er det heller ikke svært at tilknytte en kundeformular til dine annoncer. Fra din Google Ads-konto klikker du på fanen ”Annoncer og udvidelser”, vælger ”Udvidelser” og klikke på ”+” for at tilføje en ny udvidelse. Herefter vælger du ”Udvidelse til kundeformular”, hvilket tager dig til oprettelsen.
Udvidelsen gør det muligt at vælge, hvilke oplysninger du ønsker at indsamle fra potentielle kunder – herunder ved brug af følgende felter efter dit behov:
- Navn (kan tilpasses som Fornavn og efternavn eller Fulde navn)
- Telefonnummer
- By
- Postnummer
- Delstat/provins
- Land
- Virksomhedsnavn
- Stilling
- Arbejdsmail
- Arbejdstelefonnummer
Og så får du mulighed for at vælge den mest fængende opfordring til handling med disse:
- Abonner
- Anmod om demo
- Ansøg nu
- Book nu
- Download
- Hent tilbud
- Kom godt i gang
- Kontakt os
- Mere info
- Se info
- Tilmeld
- Tilmeld dig
Din opfordring kan desuden suppleres med en kort og valgfri beskrivelse, som bliver vist lige under knappen.
Du har også mulighed for at tilføje et baggrundsbillede, som bliver vist sammen med formularen. Her anbefales det at vælge et baggrundsbillede som er 1.200 x 628, i et billedformat på 1,91:1.
Formularens specifikationer
Når du opretter din kundeformular, så skal du blandt andet overholde disse specifikationer:
Virksomhedsnavn: 25 tegn
Overskrift: 30 tegn
Beskrivelse: 200 tegn
Bortset fra at Google tillader dig at indsamle kundeemner igennem dine annoncer, så har udvidelsen også følgende fordele.
Fordele ved udvidelser til kundeformularer
Med udvidelsen kan du helt undlade at sende brugeren til en anden side og få henvendelsen med det samme. Dog har du også mulighed for at tilføje et link til din hjemmeside, som potentielle kunder kan besøge for at finde mere information om dit tilbud eller din virksomhed.
Når kundeemnerne kommer ind i din Google Ads-konto, så har du mulighed for at downloade dem som en CSV-fil. Google gemmer dog kun dine kundeemner i 30 dage, hvorfor du regelmæssigt skal ind og downloade dem. Vil du have dem sendt til en anden destination så som en e-mail eller dit CRM-system, så kræver det en mere avanceret Webhook-integration.
Bonus tip: Send kundeformulardata direkte til dit CDM-, CRM-system eller e-mail via Webhook-integration
En af ulemperne ved Googles udvidelser til kundeformularer er, at du manuelt skal downloade kundeemnerne i din Google Ads-konto indenfor de seneste 30 dage. Vi ser desværre rigtig mange eksempler på annoncører der glemmer dette, hvilket kan betyde, at du mister muligheden for at konverterer henvendelsen til en kunde.
Med en webhook-integration slipper du for det manuelle arbejde, ved at automatisere leverancen af kundeformulardata til enten dit CDM-, CRM-system eller en valgfri e-mailadresse i virksomheden. Hos Citona har vores Google Ads specialister hjulpet mange virksomheder med både opsætning, optimering og integration af Googles nye kundeformular og vi hjælpere naturligvis også gerne din virksomhed.
Flere emner
Kommer snart
Kommer snart
Kommer snart



