URL

Hvad betyder URL?

URL er en forkortelse for Uniform Ressource Locator og beskriver adressen til en bestemt lokation på internettet. URL’er bruges mest til at referere til websider (HTTP) men bruges også til filoverførsel (FTP), email, databaseadgang og mange andre applikationer.

En URL er designet til at erstatte de IP-adresser, som servere bruger til at kommunikere med hinanden. De identificerer også strukturen på et givent domæne. En URL består af en protokol, eventuel et subdomæne, et domænenavn og et ccTLD eller TLD:

  • Protokol: https://
  • Subdomæne: www
  • Domænenavn: Citona
  • ccTLD: .dk

Udover en URL kan pege på et dokument som udgør en webside, så kan den også pege på en bestemt fil så som et billede der kan vises direkte i din browser. Andre filer så som en DOCX og EXE-filer tvinger derimod brugeren til at downloade for at kunne benytte den pågældende fil.

Hvad betyder URL’er i forhold til SEO?

Der er 3 primære fordele ved en URL.

Brugeroplevelse: En kort og præcis URL giver både brugere og søgemaskiner en god indikation af hvad siden der tilgås omhandler. Det er derfor en god idé at undgå parametre og andre dynamiske tegn i URL’er, der ikke hjælper til denne forståelse. Ved at bruge permanente og gode URL-adresser kan man spare sig selv for mange problemer i forbindelse med søgemaskinerne.

Rankings: URL’er er en mindre ranking faktor som søgemaskinerne bruger til at fastlægge en sidens relevans i forhold til brugernes søgeforespørgsel. Det er derfor ofte en god idé at inkludere et vigtigt søgeord i URL’en. Dog er det vigtigt at forstå, at der også er rigtig mange andre faktorer der spiller ind, i forhold til at forbedre en sides synlighed.

Links: En velskrevet URL kan tjene som en god ankertekst, når der linkes fra eksterne sider, f.eks. fora, blogs, sociale medier og andre websider. Ankerteksten hjælper også søgemaskinerne med at få en bedre forståelse for siden men kan meget hurtigt overoptimeres. Det er derfor vigtigt at have en naturlig tilgang til brugen af ankertekster, da det ellers kan opfanges som spam.

Lad os ringe dig op

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Vi vil meget gerne ringe dig op til en uforpligtende dialog.

2785 0203 / man-fre, 9-17