Google Adwords bliver til Google Ads og nye features

Google Adwords rebranded til Google Ads og nye features.

Sidste måned afholdte Google deres Marketing Innovations Keynote, hvor de blandt andet bekendtgjorde en række kommende ændringer og features til Google Adwords. Disse ændringer kommer i forbindelse med et større rebrand, hvor Adwords i fremtiden vil udgøre en suite af 3 separate brands: Google Ads, Google Ad Manger og Google Marketing Platform. Ændringerne træder i kraft allerede fra 24. juli og det betyder også, at login til Adwords i fremtiden kan findes på ads.google.com fremfor adwords.google.com. Hvis du er gået glip af denne Keynote, så får du her en opsamling af nogle af de ændringer og features vi kan forvente i den nærmeste fremtid.

Google Adwords bliver til Google Ads

En af de mest gentagede vendinger var af Google Adwords bliver til Google Ads, hvilket Google også har bekendtgjort på deres egen blog. Adwords har i mange år tilbudt display, shopping, re-marketing og videoannoncer, hvorfor det nye og mere simplificeret navn bedre repræsenterer deres produkt og tilbud. Tro det eller lad vær, men det er faktisk 18 år siden af Adwords så dagens lys så der er naturligvis sket meget siden de helt traditionelle tekstannoncer. I forbindelse med denne rebranding vil Google Ads også få et nyt brugerinterface, som du måske allerede har stiftet bekendtskab med i din konto. Det nye brugerinterface bliver snart permanent, hvorfra det ikke længere vil være muligt at skifte over til det gamle brugerinterface.

Google går all-in med Machine Learning

Som marketingspecialister har vi altid set på Machine Learning som en hjørnesten hos Google. Machine Learning er i dag med til at forme deres søgealgoritmer og teknologien er igennem de seneste år, blevet integreret i flere af Googles egne produkter. Af nylige eksempler kan nævnes Gmail med ’Smart Compose’ og teknologien Google Duplex, der gør Google Assistant i stand til at lave aftaler og foretage reservationer over telefonen ved hjælp af deep learning og kontekstuel forståelse. Men Machine Learning har også været længe undervejs til Google Ads. Vi kender det f.eks. fra Smart display campaigns som blev offentliggjort i april sidste år. Også ved dette års Marketing Innovations Keynote blevet sløret løftet for en række nye features der er undervejs.

Google introducerer responsive søgeannoncer

Denne nye feature vil give annoncører langt større fleksibilitet, ved automatisk at mikse og matche forskellige overskrifter og beskrivelse for at finde den bedste kombination. Som annoncør angiver du 15 forskellige overskrifter som hver især kan være på 30 tegn. Derudover 4 beskrivelser som hver især kan være på 90 tegn. Længden på beskrivelsen er dermed også blevet øget fra 80 tegn. Google vil herefter bruge 3 af dine overskrifter og 2 af dine beskrivelser, for at generere den bedste kombination baseret på hvad der er mest relevant for brugeren. Responsive søgeannoncer er foreløbig i en beta-version og bliver først rullet ud til engelsksprogede brugere over de næste måneder.

Hastighed bliver en faktor på mobile landingssider

Er dine mobile landingssider ikke optimeret i forhold til hastighed, så er det langt fra sikkert at din annonce vil resultere i en værdiskabende konvertering. Særligt på mobile landingssider har hastighed vist sig at have en dramatisk indvirkning på resultaterne. Det nye Google Ads vil inkludere en ny kolonne under Landingsside side rapport for mobile annoncer. Dette vil assistere annoncører til at prioritere sider der har problemer med hastigheden.

Rapportering på tværs af enheder og re-marketing i Google Analytics

Det er ikke noget nyt at vi som brugere har tendens til at springe imellem flere forskellige enheder, når vi interagerer med den samme hjemmeside. Google Analytics vil i fremtiden give os mulighed for at måle engagement på tværs af enheder, ved at kombinere data fra flere forskellige sessioner på tværs af flere forskellige enheder! Denne information vil kun blive tilgængelig for brugere der tillader at dele det og Google konstaterer at personlige data aldrig bliver delt.

Google introducerer Smarte Kampagner

En anden feature som ruller ud til annoncører i løbet af året, er Smart Campaigns. Her er igen tale om en feature der drager fordel af Machine Learning, hvilket skal give annoncører endnu mere fleksibilitet. Annoncerne oprettes baseret på indhold fra websitet og bruger så Machine Learning i forhold til optimering. Men selvom det lyder forholdsvis simpelt, så sætter det helt nye krav til en effektiv hjemmeside, hvor der er godt indhold og en klar forståelse af ens forretningsmål. Igen for at vide hvad man optimerer imod og derigennem vide om man opnår et sundt investeringsafkast. Google udvider også Machine Learning med Smart Shopping Campaigns, for at skabe en bedre brugeroplevelse for annoncører. Dette vil f.eks. betyde automatiserede feeds for produkter, hvilket drastisk reducerer kompliceret ved opsætning af Google Shopping-kampagner.

Bedre sporing af offline mål

En anden interessant feature der ruller ud, er muligheden for at spore mål som sker ”real life” og ikke online. Dette kan være i form af fysiske besøg i din butik, branding m.v. Mere information om hvordan dette helt konkret virker følger i et særskilt indlæg.

Forbedret Google My Business administration med lokale kampagner

Den sidste opdatering jeg vil nævne i dette indlæg er, at det endelig bliver nemmere at finde og linke Google My Business-konti med lokale kampagner. Der var flere opdateringer på keynoten men dette var umiddelbart de mest interessante features på vej til Google Ads. Vi glæder os til at gå mere i dybden med dem i takt med de ruller ud og dele vores erfaringer med dig. Hvad synes du om de nye opdateringer?

Af Jesper Damtoft

Mit navn er Jesper og jeg er Adwords og SEO ekspert hos Citona. Jeg blogger flittigt omkring emner der omhandler søgemaskiner, annoncering og...
Se alle artikler af Jesper Damtoft

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Vi vil meget gerne ringe dig op til en uforpligtende dialog.

2785 0203 / man-fre, 9-17

Share This

Modtag vores nyhedsbrev

Vil du modtage gode tilbud, tips og nyheder indenfor SEO og online markedsføring via e-mail?

Samtykket kan til enhver tid kaldes tilbage. Vi behandler ovennævnte personoplysninger for at kunne sende dig nyhedsbrevet. Læs mere i vores persondatapolitik.