Case: Dyscon

Dyscon valgte Citona som foretrukken samarbejdspartner på Search Engine Marketing

Citona indledte i 2013 et strategisk samarbejde med Dyscon, som er en landsdækkende organisation, der bl.a. yder professionel behandling af akutte alkoholproblemer. Løsningen består primært af SEO og Adwords, men har sidenhen udviklet sig til også at inkludere indholdsoptimering. Resultaterne heraf taler for sig selv:

  • 60+ topplaceringer i Googles organiske resultater
  • Lavere pris per konvertering i Adwords – med højere CTR
  • Flere henvendelser og en stærkere markedsposition i Danmark

Udfordringen: Øget konkurrence i søgemaskinerne og problemer med Google Panda

I takt med at konkurrencen i markedet voksede, oplevede Dyscon et fald i antallet af henvendelser fra især søgemaskinerne. Samtidig var udviklingen på flere af deres søgeordsplaceringer enten gået i stå eller faldet tilbage i de organiske søgeresultater. På Adwords var der ligeledes flere områder som ikke var blevet optimeret og der manglede konkrete målsætninger og ordentlig integration med deres Analytics. På indholdssiden var der ligeledes problemer i forhold til Google, der senere gjorde at domænets synlighed blev begrænset af Google Panda (domænestraf).

Løsningen: Målrettet Adwords- og SEO strategi samt indholdsoptimering

Igennem løbende sparring med Dyscon, opbyggede vi en god forståelse for både deres forretning, kunder og unikke egenskaber. Dette resulterede i en konkret plan og SEM strategi for, hvordan vi skulle styrke Dyscons forretningsgrundlag i søgemaskinerne, og atter få vind i sejlene igen.

Med Adwords opbyggede vi først en ny og forbedret kampagneopsætning, der både inkluderede søgenettet og en Display-kampagne, der for alvor skulle sætte fokus på Dyscons sellingpoints og ydelser. Vi foretog bl.a. en grundig søgeordsanalyse, der klar og præcist afdækkede, hvem deres målgruppe var i søgemaskinerne, så vi havde et præcist billede af målgruppen, og heraf kunne foretage en effektiv målretning af kampagnen. Vi optimerede ligeledes deres landingssider for større effektivitet, og vi hjalp dem til opsætning af konkrete KPI’er samt mål i Analytics. Dette skulle bl.a. sikre en mere effektiv optimering og større gennemsigtighed af deres investeringsafkast.

Med SEO byggede vi ovenpå vores allerede gode forståelse af forretningen. Vi hjalp Dyscon med alt fra intern optimering af hjemmesiden til løbende linkbuilding, der både skulle øge deres relevans og popularitet i søgemaskinerne. Da meget af Dyscons indhold i sin tid var skrevet med fokus på søgeord og ikke brugere, var der også en udfordring i forhold til Google Panda. Vi identificerede hurtigt problemet og begyndte herefter, at udbedre skaden i form af grundig indholdsoptimering. Efterfølgende har vi målrettet arbejdet på, at forbedre kvaliteten yderligere igennem nye indholdstyper.

Resultatet: 60+ topplaceringer, lavere CPA og flere henvendelser fra SEO og Adwords

Igennem vores Adwords løsning oplevede Dyscon kort tid efter, en markant fremgang i antallet af henvendelser. Samtidig kunne vi konstatere en markant udskilelse fra konkurrenterne, hvilket resulterede i en højere click-through-rate (CTR), lavere klikpriser og heraf en lavere konverteringspris. Samtidig havde vores indholdsoptimeringer på hjemmesiden betydet, at brugerne valgte at blive længere på siden og samtidig var mere kontaktsøgende. Alt i alt har Dyscon idag, en langt mere effektiv udnyttelse af deres annoncebudget.

Igennem vores SEO løsning oplevede Dyscon en markant forøgelse af deres organiske synlighed og trafik i søgemaskinerne. Herunder for de vigtigste 60 søgeord, der var med til at øge både engagement og antallet af henvendelser på hjemmesiden. Bedre blev det også, da vi begyndte at foretoge konkret indholdsoptimering af deres artikler. Dyscon slap hurtigt ud af Google Panda-algoritmen, hvilket resulterede i en markant forøgelse af deres synlighed på stort set samtlige søgeord. Efterfølgende har vi haft en stærk fokus på at skabe forbedringer på både eksisterende og nye søgeord, samtidig med at der arbejdes målrettet på at levere nye indholdstyper på hjemmesiden med fokus på brugerne.

Lad os ringe dig op

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Vi vil meget gerne ringe dig op til en uforpligtende dialog.

2785 0203 / man-fre, 9-17

SEM strategi


Andre cases


Modtag vores nyhedsbrev

Vil du have gode tips, guides og nyheder indenfor SEO og online markedsføring?