Søgeordsanalyser – forstå din målgruppe

En søgeordsanalyse er ét af de første områder du bør kaste dig over hvis du arbejder med SEO eller markedsføring på nettet. Du kan sammenligne en søgeordsanalyse med en lettere markedsanalyse. Det er her du får indsigt i hvem dine potentielle kunder er, hvilke af dine produkter eller ydelser der har størst efterspørgsel og til dels også konkurrencen i dit marked.

I arbejdet med søgeordsanalysen er det ligeledes essentielt at du arbejder med det udtryk der hedder “search intent”. Dvs. at du får en god forståelse for hvad brugernes intentioner er med den pågældende søgning. Jo bedre du forstår dine søgebrugers intent, jo bedre kan du målrette dit indhold og dermed opnå højere konverteringer på din hjemmeside. Omvendt undgår du at skyde med spredhagl hvilket kan koste dig dyrt, både i tid og penge.

Det starter ved en søgning

Søgeordsanalyser er et af vigtigste og værdiskabende aktiviteter du kan foretage dig indenfor seo og markedsføring på nettet. At være synlig på de rette søgeord kan groft sagt være forskellen på om din hjemmeside er en success eller fiasko. Med en søgeordsanalyse kan du ikke bare finde de rette søgetermer at målrette, du kan også lære utrolig meget om din målgruppe som en helhed. Det handler nemlig ikke kun om at få trafik til din hjemmeside men om at få den rette trafik.

6 søgeordsanalyser der giver indsigt

Der findes et hav af søgeordsværktøjer og metoder som du kan anvende til at foretage en søgeordsanalyse, og her er det netop vigtigt, at du sørger for at bruge mere end ét værktøj eller én metode. Ja, det kan blive til rigtig mange søgeord, og det er derfor også vigtigt, at du efterfølgende filtrerer, sorterer og analyserer dem for at nå frem til kernen, og en super relevant søgeordsliste.

1. Google Adwords søgeordsværktøj

OBS: Dette værktøj erstattes af Adwords Keyword Planner.

Googles søgeordsværktøj er et af de absolut bedste værktøjer til at hente søgeordsdate fra. Her kan du få søgeordsideer, et estimat på hvor meget trafik der findes på hver af dem og hvor konkurrenceniveauet i gennemsnit ligger i forhold til PPC annoncering. For at få et så nøjagtigt estimat af volumen, er det her vigtigt at du skifter søgeordstypen fra fleksibel til eksakt. Gennemsnittet finder du i kolonnen “Lokale månedlige søgninger”.

Google søgeordsværktøj

2. Google suggest (instant)

Google suggest, også kaldt Googles “search suggest”, er de real-time søgeforslag du får op når du begynder at indtaste en søgefrase i Googles søgefelt. Søgeforslagene vil komme frem i en dropdown lige under søgefeltet og ændre sig i takt med at du ændrer din søgestreng. Google suggest er interessant fordi du kan finde søgetermer som ikke nødvendigvis er inkluderet i Googles søgeordsværktøj. Signalerne som Google bruger til at bestemmer hvilke søgeforslag der skal komme frem bygger bl.a. på søgevolume, hvor søgeren er geografisk placeret, søgeord som Google finder nært beslægtede, henvisninger (mentions) rundt omkring på nettet mv.

Bonus tip: Kigger du ligeledes i bunden af søgeresultatssiden kan du finde andre søgetermer som Google finder relateret til din søgning.

3. Google Trends

Med Google Trends kan du se hvordan interessen på søgeord eller termer udvikler sig over tid og hvor interessen er størst rent geografisk. Det kan med andre ord give dig en idé om hvornår det er bedst er være synlig på et givent søgeord og i hvilke geografiske områder hvor du f.eks. bør fokusere din online markedsføring.

Google Trends

4. Übersuggest

Et andet søgeordsværktøj der er nævnelsesværdigt er Übersuggest som har udviklet sig hastigt og som idag kan bidrage med en enorm mængde søgeordsdata indsamlet fra Google suggest. På samme måde som med de andre værktøjer kan du med Übersuggest finde endnu flere variationer af dine primære søgeord. Herefter kan du f.eks. bruge Google søgeordsværktøjet til at tjekke den aktuelle volume.

Übersuggest søgeordsværktøj

5. Site Search

Langt de fleste hjemmeside benytter idag en intern søgefunktion. Lov mig at du gør dig selv den tjeneste at spore hvad der indtastes i dit søgefelt, så du i dit analyseværktøj, kan se hvad brugerne leder efter. Ikke nok med giver dig dig værdifuld input til din søgeordsanalyse, det er også en vejviser til, hvad du måske bør arbejde på at gøre mere synlig og lettere tilgængelig på din hjemmeside.

6. Involver organisationen

En anden og desværre tit overset måde at finde værdifulde søgeord på, foregår ved at kigge indad i organisationen og involvere dine medarbejdere i søgeordsanalysen. Prøv f.eks. at få alle medarbejdere til at notere hvilke søgeord de oplever eller tror dine kunder benytter over en bestemt periode. Du kan f.eks. også instruere kundeservice eller salgsafdelingen til at spørge kunderne, hvordan de fandt frem til produktet når de ringer ind, f.eks. via en bestemt søgefrase i Google. Denne process kan ofte åbne op for mange værdifulde og konverteringsdygtige søgeord.

Brug Excel til at blive endnu klogere på din målgruppe

Når du har opbygget en god liste med søgeord fra forskellige værktøjer, kan du vælge at tage skridtet videre og f.eks. importere dem i excel. Med lidt funktionsberegning kan du bl.a. opdage flere vigtige detaljer om dine søgebrugere og komme med et velbegrundet bud på forventet output. Her er nogle af de spørgsmål som du bl.a. kan få svar på ved en dybere analyse af dine søgeordsdata:

  • Bruges der oftest en- eller flertalsform i søgninger?
  • Hvad er brugernes intentioner med den pågældende søgning?
  • Bruges der oftest head- eller longtail søgefraser og hvor mange ord i gennemsnit?
  • Hvor mange besøg og konverteringer kan du ca. forvente at få i en given periode i forhold til din konverteringsrate?
  • Hvad er den forventet søgeordsværdi i kr. og øre mv.?

Disse data vil alle bidrage til et samlet billede af dine søgebrugers købscyklus og give dig et grundlag til forventet output. Det er ligeledes essentielt at du indimellem opdaterer din søgeordsanalyse i takt med at dit marked udvikler/ændrer sig og nye søgeordsvarianter dukker op.

Af Jesper Damtoft

Mit navn er Jesper og jeg er Adwords og SEO ekspert hos Citona. Jeg blogger flittigt omkring emner der omhandler søgemaskiner, annoncering og...
Se alle artikler af Jesper Damtoft

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Vi vil meget gerne ringe dig op til en uforpligtende dialog.

2785 0203 / man-fre, 9-17

Share This

Modtag vores nyhedsbrev

Vil du have gode tips, guides og nyheder indenfor SEO og online markedsføring?