Remarketing med Google Analytics & Adwords

Har du beskæftiget dig med Google Adwords før, så har du måske allerede stødt på begrebet “remarketing”, men vidste du også at det er blevet langt smartere og nemmere i kombination med Google Analytics? Som annoncør giver Remarketing dig en unik mulighed for at markedsføre dine produkter til en gruppe brugere som tidligere har vist interesse for din forretning og derfor er det også yderst interessant for de fleste!

Remarketing træder for alvor i kræft når dine brugere forsvinder fra din hjemmeside eller webshop. Herfra kan du målrette denne gruppe af brugere igennem Googles store displaynetværk eller direkte i Googles søgeresultater via Adwords. Remarketing-kampagner har allerede vist sig at være særdeles effektive til at genoptage forbindelsen med især de besøgere som tidligere var interesseret, men som aldrig gennemførte den ønsket handling som vi håbede på.

Juster din Google Analytics trackingkode til Remarketing

Denne artikel handler som sagt om brug af Remarketing igennem Google Analytics. Det er derfor ikke nødvendigt at sætte Remarketing-koder ind på én eller flere sider. Istedet kan vi nøjes med at lave en mindre justering af vores allerede eksisterende Analytics trackingkode hvilket er hurtigt og nemt. Mere præcist, så er det denne linje kode som skal ændres for at dine Remarketing-lister kan begynde at indsamle data:

Ændres fra:

Ændres til:

Ovenstående ændring vil sørge for at sætte en Cookie på vores besøgers computer og knytte dem til én eller flere Remarketing-lister som beskrevet i næste afsnit. Ændringen skal endvidere kun foretages én gang på trods af vi har mere end én Remarketing-liste. Med tilpasningen på plads kan vi nu begynde at definere vores Remarketing-lister – også kendt som målgrupper.

Opret dine Remarketing lister (målgrupper)

Med Remarketing til Google Analytics er vi ikke længere tvunget til at opsætte vores lister fra Adwords-interfacet. Dette gøres nu direkte i Google Analytics under Administrator > Remarketing (se ejendom) > Lister, definere vores målgrupper (lister) under knappen “+Ny liste til fornyede markedsføring”:

Remarketing til Google Analytics lister

Det første du skal beslutte dig for når du opretter en liste er, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at en bruger må kommer på vores Remarketing-liste. Udgangspunktet er disse 4 valgmuligheder:

  • Alle mine websitebesøgende
  • Besøgende, der har besøgt en bestemt side eller et bestemt afsnit på mit website
  • Alle besøgende, der gennemførte et konverteringsmål
  • Opret min egen remarketingtype ved hjælp af besøgssegmenter

Citona - remarketing listetyper

De 3 første siger mere eller mindre sig selv. Du kan vælge at målrette samtlige besøgende på hjemmesiden, f.eks. hvis du ved din målgruppe i forvejen er meget lille. Du kan også vælge at målrette de besøgende som har besøgt en bestemt side, f.eks. en produktkategori. Eller du kan vælge de besøgende som allerede har gennemført en bestemt handling på dit website, f.eks. hentet en brochure eller tilmeldt sig et foredrag.

Den sidste er dog den synes er mest interessant og ofte den jeg foretrækker at arbejde med, nemlig besøgssegmenter. Her kan vi for alvor udnytte den robuste data i Google Analytics til at skabe nogle yderst relevante segmenter. Vi kan oprette vores lister baseret på dimensioner og målinger så som brugernes besøgstid på websitet, lokation, mål mv. og i kombination! Vi kan tilmed kigge på sekvenser hvor vi optager brugerne til vores lister baseret på den måde de navigerede rundt!

Remarketing besøgssegmenter

Alle disse kombinationsmuligheder tillader os at være meget mere præcise i den måde vi forsøger at genetablere forbindelsen med vores potentielle kunder. Jo mere præcise vi er, jo mere relevans kan vi også opnå med de annoncer som vi forsøger at genvinde disse brugere med.

Når vi har defineret hvilke kriterier der skal være opfyldt for at en bruger kommer med på vores remarketing-liste, kan vi også definere hvor længe den besøgendes Cookie skal forblive på listen. Udgangspunktet er 30 dage men har du en meget snæver målgruppe, kan du f.eks. vælge at ændre dette til 540 dage (maksimum) for ikke miste brugere fra listen for hurtigt og hurtigere nå det antal Cookies der er krævet for at dine annoncer bliver vist (mere om adgangskrav i sidste afsnit).

Remarketing med Google Analytics Cookies

Jeg anbefaler at du tager dig god tid til at finde ud af hvilke brugere du præcis ønsker at målrette og hvordan du bedste henvender dig til dem igennem dine målrettet annoncer. Sørg også for at være skarp når du opsætter dine kriterier, pas på ikke at blive for bred. Har du f.eks. brugere der har kigget på en produktkategori for bukser fra Levi’s, så sørg for at sende relevante annoncer deres vej, evt. med en rabat der får dem til at tage skridtet videre imod et endeligt køb.

Opret Remarketing kampagner til Displaynetværket og/eller Search Ads

Med dine målgrupperne på plads kan du nu begynde arbejdet med at opsætte dine kampagner i Adwords. Her kan du vælge at målrette dine remarketing-lister med annoncer igennem Displaynetværket der består af mere end én million websites, videoer og apps rundt omkring på nettet. Du kan også vælge Search Ads der er Googles egne søgeresultater og Googles seneste tilføjelse til Remarketing-familien. Begge har et adgangskrav der skal opfyldes for at dine annoncer kan blive vist til din Remarketing-liste.

Når du opsætter dine Remarketing-kampagner i Adwords, er det ligeledes vigtigt at du helt adskiller Displaynetværket og Search Ads i din kampagnestruktur. Det giver dig klart flere indstillingsmuligheder og vil alt andet lige gøre arbejdet med den efterfølgende optimering meget nemmere fremadrettet. Har du flere mål så opret en ny kampagne for hvert mål for at øge relevansen af dine kampagner. Du bør desuden differentiere dine annoncetekster imellem de to kampagner da måden du målretter dine lister på også vil være forskellig.

Her er nogle andre vigtige parametrer du bør fokusere på i din Adwords optimering til Remarketing:

  • Split-test dine annoncer
  • Benyt brugerdefineret kombinationer
  • Frekvensstyring – Antal gange dine annoncer vises til den samme bruger dagligt
  • Budgivning
  • Split-test dine landingssider

Adgangskravene til annoncering med Remarketing

For at køre Remarketing på Displaynetværket skal din liste have mindst 100 unikke besøgende tilknyttet imens Remarketing til Search Ads kræver 1.000 besøgende. Google har valgt at øge denne limit for at beskytte deres brugers privatliv og for at sikre at dine annoncer har en tilpas stor målgruppe for at kampagnen vil have en effekt.

Vil du vide mere, så kan du her finde mere information om Remarketing fra Google her og ønsker du hjælp til opsætning/vedligeholdelse af dine Remarketing kampagner, så er du altid velkommen til at få en uforpligtende snak med mig.

Af Jesper Damtoft

Mit navn er Jesper og jeg er Adwords og SEO ekspert hos Citona. Jeg blogger flittigt omkring emner der omhandler søgemaskiner, annoncering og...
Se alle artikler af Jesper Damtoft

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Vi vil meget gerne ringe dig op til en uforpligtende dialog.

2785 0203 / man-fre, 9-17

Share This

Modtag vores nyhedsbrev

Vil du have gode tips, guides og nyheder indenfor SEO og online markedsføring?