Nye regler for 3xx Redirects og PageRank

3xx redirects - 301, 302, 307 - overfører nu PageRank

Søgemaskineeksperter har i mange år været med til at diktere, hvordan redirects af URL’er bør håndteres i praksis – med god grund. Redirects handler nemlig ikke kun om at sende brugere og søgemaskiner videre til den rigtige URL. Det handler også om at fortælle søgemaskinerne hvordan den gamle og nye URL skal betragtes i forhold til deres indeks. Her har det snarere været reglen end undtagelsen, at benytte et 301-redirect, der fortæller søgemaskinerne at siden er permanent flyttet, modsat f.eks. et 302-redirect, der fortæller at siden er midlertidigt flyttet. Inden vi kigger nærmere på de nye regler for 3xx Redirects og PageRank, så får du lige en kort opsummering på de oprindelige regler:

  • 301 redirects: Resulterer i ca. 15% tab af PageRank, der blev bekræftet af Matt Cutts tilbage i 2013.
  • 302 Redirects: Videresender ikke PageRank, da 302-redirects er midlertidige, hvorfor søgemaskinerne håndterer dem anderledes.

Google opfordrer til brug af HTTPS

De oprindelige regler har særligt voldt problemer for mange webmastere siden august 2014, hvor Google i stigende grad begyndte, at opfordre webmastere til at beskytte deres website med HTTPS protokollen. Når man skal migrere et website fra HTTP til HTTPS, så involverer det ofte rigtig mange 301-redirects og når hver URL så står til at miste ca. 15% linkjuice, så er gevinsten ofte minimal ved en sådan operation. Dette selvom Google faktisk gjorde HTTPS til et ranking-signal, allerede tilbage i august 2014. Desværre har det også vist sig, at være et meget svagt ranking-sinal, hvorfor fordelene ved at skifte til HTTPS har været uden klar fordel, set fra et SEO-perspektiv. Samtidig har mange webmastere fejlagtigt brugt et 302-redirect frem for et 301-redirect i deres implementering, hvilket har skabt flere problemer. Google har på det grundlag været nød til at revidere redirect-reglerne.

3xx Redirects sender nu fuld PageRank

Tilbage i februar publicerede Googles John Mueller en længere FAQ, målrettet webmastere der overvejede at flytte til HTTPS. Her var et af besvarelserne, at hverken 301 eller 302-redirects ville miste PageRank, herunder linkjuice. Dette er også senere bekræftet af Googles Gary Illyes, hvor han i et Tweet den 26. juli skrev, at 3xx redirects nu kan anvendes uden tab af PageRank. Vi kan med andre ord drage flere paralleller, der støtter op omkring den fakta, at alle 3xx-redirects ikke længere har tab af PageRank. Lad os kort opsummere på reglerne:

  • 3xx redirects: Herunder bl.a. 301, 302 og 307-redirects der nu har 0% tab af PageRank, bekræftet af både John Mueller og Gary Illys.

Betyder denne ændring så, at du hurtigst muligt skal skifte til HTTPS og kan du vende det blinde øje til, når det kommer til valg af redirect-regel?

Pas på (endnu) ukendte parametre

Hvis der er en ting som vi har erfaret fra flere år i SEO-branchen, så er det at forholde sig kritisk til udtalelser fra Google, som ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Hvis du ikke har læst vores indlæg om 6 SEO myter som Google vil bilde dig ind, så snyd ikke dig selv for denne guide.

Google har nu bekræftet at de håndterer 3xx-redirects ens i forhold til PageRank, men det betyder ikke, at andre søgemaskiner eller medier vil gøre det på samme måde. Derudover det ingen garanti for, at 302-redirects altid vil have samme værdi som 301-redirects, hverken i forhold til linkjuice eller ukendte og fremtidige parametre. Linkjuice er ikke det eneste der overføres igennem et link. Sidst men ikke mindst, har der været været meget snak fra Googles side om, hvorvidt et midlertidigt redirect der havde været aktivt i en længere periode, skulle tolkes som et permanent redirect. Derfor anbefaler vi fortsat at implementere viderestilling efter disse redirect-regler.

Sådan bør du anvende redirects i praksis

  • Brug 301 når du flytter dit website og migrerer til f.eks. HTTPS.
  • Brug kun andre 3xx statuskoder når det er strengt nødvendigt.
  • Brug kun redirects til identiske eller semi-identiske sider – også for at undgå soft 404s i Search Console.
  • Brug kun redirects når det er nødvendigt, da de i ”large-scale” både kan reducere serverens svartid og fordi, at du altid løber en risiko når brugere og søgemaskiner skal viderestilles.

Jeg håber at du fandt guiden interessant, som du er velkommen til at dele den med dit netværk. Vi hører også gerne fra dig, såfremt du har brug for yderligere hjælp til SEO eller redirects.

Af Jesper Damtoft

Mit navn er Jesper og jeg er Adwords og SEO ekspert hos Citona. Jeg blogger flittigt omkring emner der omhandler søgemaskiner, annoncering og...
Se alle artikler af Jesper Damtoft

3 kommentarer til "Nye regler for 3xx Redirects og PageRank"

  1. Bo Lyhne den 28. november, 2016 kl. 00:20

    Selvom du skriver PageRank, så tænker du vel på linkjuice?

    Umiddelbart arbejder Google vel ikke længere officielt med Pagerank.

    Uanset, så er jeg enig i, at man får fuld valuta for pengene med redirects :-)

    • Jesper Damtoft (udgiver) den 29. november, 2016 kl. 16:37

      Hej Bo,

      Tak for din kommentar. Det er korrekt forstået og begrebet linkjuice bliver da også nævnt flere gange i artiklen. Der hentydes altså ikke til den såkaldte “Toolbar PageRank”, som Google officielt aflivede tilbage i Marts måned. Idag bliver kalkulationen af PageRank kun brugt internt hos Google, som en fortsat vigtig faktor i deres algoritme. :-)

      Vh Jesper

  2. Jeanette den 13. marts, 2017 kl. 21:22

    Super artikel! Jeg tænker dog at “nødvendigt” og “large-scale” er lidt svært, forstået på den måde at: hvornår betragtes noget som nødvendigt? Http til https, udgået produkt, tom kategori, optimering af url, omdøbning af kategori osv.

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Vi vil meget gerne ringe dig op til en uforpligtende dialog.

2785 0203 / man-fre, 9-17

Share This

Modtag vores nyhedsbrev

Vil du have gode tips, guides og nyheder indenfor SEO og online markedsføring?