Lokal SEO – 5 tips til bedre lokal synlighed

Lokal SEOLokal SEO eller Local SEO, bliver i større og større omfang en central del af enhver virksomhed, der ønsker langvarig succes i søgemaskinerne. Igennem de seneste år er interessen og mulighederne med Lokal SEO kun vokset, i takt med at vi idag er blevet langt mere mobile, og bruger vores mobile enheder til at søge informationer, købe ind og til at finde vej når vi er på farten. For at sætte lidt tal på hvor vigtigt lokal synlighed er blevet, kunne vi fra en analyse i 2011 konstatere, at over 40% af alle mobile søgninger havde lokale intentioner. Ifølge en anden undersøgelse fra Fresh Egg i 2013, bruger 4/5 brugere deres smartphone til at søge lokale informationer. 2/3 personer tog direkte handling imens 1/3 foretog et online køb direkte fra deres mobile enhed. Google har ligeledes offentliggjort tal der viser, at 1/3 af alle søgninger i USA nu er “lokale”.

Sagt på en anden måde, så er Lokal SEO kommet for at blive og det er aktuelt for såvel små som store virksomheder med en fysisk identitet, der ønsker at styrke deres lokale markedsposition. Inden vi går i dybden med konkrete tips, vil jeg gerne lige ridse et par indledende fakta op omkring Lokal seo.

Hvad er Lokal SEO?

Når vi taler om Lokal SEO, så refererer vi til processen der består i at sikre, at alle online elementer af din forretning er optimeret, så dine søgeresultater bliver præsenteret foran et yderst relevant publikum, på det tidspunkt hvor de aktivt søger efter dit produkt eller din service. I tilfældet af Lokal SEO, vil dine søgeresultater blive vist foran potentielle kunder der enten er, eller vil ankomme til, det samme lokalområde som din forretning.

Der findes i bund og grund 3 typer af lokale søgninger som du bør kende til:

  • Contextual
    Eksempel: Jeg sidder i Aarhus og søger med frasen “bageri i Aarhus”. Her kan Google nemt forstå at det er lokale søgeresulater i Aarhus som jeg er interesseret i.
  • Inferred
    Eksempel: Jeg sidder i Aarhus og søger med frasen “bageri i Silkeborg”. Her skal Google udlede, at jeg faktisk er interesseret i lokale søgeresultater fra Silkeborg, på trods af jeg sidder i Aarhus.
  • Intent
    Eksempel: Jeg sidder i Aarhus og søger med frasen “cupcake bageri” der altså ikke inkluderer nogen lokation. Jeg kunne her også virkelig sætte Google på prøve og blot søge efter “bageri”. Dette er ved at blive én af de mest populære søgetyper, i takt med Google bliver bedre og bedre til at forstå intentionen af en brugers søgning. Det er fortsat ikke altid de mest heldige resultater man får op via intent-baseret søgninger. Jeg vil dog stadig påpege, at resultaterne er blevet langt bedre med tiden.

Vigtige ranking-faktorer der er gældende for Lokal SEO

Hvor Lokal SEO før i tiden var meget opsplittet fra mere traditionel SEO, har vi idag en langt større sammensmeltning af ranking-faktorer, hvilket betyder, at der idag er meget mere overlap og flere ranking-faktorer der spiller ind, når et lokalt søgeresultat skal vægtes i Googles søgeresultater. Udover at Google kigger på den søgefrase du indtaster i søgefeltet, kigges der altså også på kvaliteten af dit site, relevansen af dit indhold, hvor mange der linker, hvordan du bruger dine sidetitler og meget mere. Google kigger også på hvor nemt det er at indeksere dit website, om det er mobil-venligt og kan endda tage faktorer så som brugeradfærd med i deres overvejelser, fra brugeren der foretager den konkrete søgning.

Af hensyn til omfanget af dette indlæg, vil jeg ikke gå i dybden med samtlige faktorer som Google tager i betragtning. Jeg vil istedet komme med 5 stærke tips, som jeg vurderer er de mest indflydelsesrige faktorer til gode rankings ift. Lokal SEO. Ved at arbejde målrettet med disse fem discipliner, er du allerede godt på vej til bedre lokale rankings!

#1. Google My Business

Tip nr. 1 består i at du skal have en Google My Business profil af høj kvalitet. Når du verificerer din virksomhed på Google My Business, opbygger du ægthed og autoritet på den kategori du vælger ved oprettelsen. Du giver Google et klar og tydeligt signal om din identitet, hvem du er og hvad du er om. Det er også vigtigt, at du vælger den rigtige kategori baseret på den type virksomhed du har og IKKE baseret på de produkter eller services du sælger. At tage sig tid til at skabe en fyldestgørende profil med tekst og billeder er et absolut must for at opnå de bedste resultater.

#2. Relevant on-page indhold

At have super relevant on-page indhold er ligeledes kritisk for god Lokal SEO. Hvis du på din Google My Business profil f.eks. har kategoriseret din virksomhed som værende et bageri, så er det vigtigt, at du rent faktisk bekræfter at du er et bageri, og gerne så konkret som det er muligt – f.eks. et cupcake bageri. Jo mere specifik og fokuseret du kan være jo bedre. Det er også her hvor mere traditionel on-page søgeordsoptimering kommer til sin ret. Det er nemlig vigtigst at du sørger for at dine sider kommunikerer optimalt til såvel dine brugere som søgemaskinerne.

#3. Citationer

Den tredje ranking-faktor som jeg vil anbefale, er vigtigheden af det der kaldes citationer. Dette handler i bund og grund om at lave noteringer af dit navn, adresse og telefonnummer (NAP) på omkringliggende websites. Dette kan være på autoritære websites så som Yelp, De gule sider, krak, lokale websites og mange flere. Det må også meget gerne være i kataloger og på lister der har relevans til din branche eller niece. Citationer er afgørende for din synlighed og er med til at bekræfte overfor Google, at du er den du siger du er. For at få succes, er det vigtigt at dine NAP-informationer altid er ens, på de websites hvor de bliver præsenteret.

#4. Links af høj kvalitet

Det er også vigtigt at du skaber indgående links til dit website, især hvis du er i en branche med højere konkurrence. Google vil vide at der er folk som rent faktisk er interesseret i dit website. Hvis du har andre kvalitetssites der linker til dig, så sender det et signal til Google herom. Jo flere gode links du har fra relevante kilder, jo mere autoritet vil du også opbygge i søgemaskinerne, og det vil ligeledes gavne din succes i de lokale søgeresultater. Med autoritet vil du altså have lettere ved, at komme til tops på søgeord i højere konkurrence.

#5. Anmeldelser / Reviews

Den femte og sidste faktor jeg vil anbefale dig er, at du arbejder på at få positive anmeldelser fra eksisterende kunder. Dette gælder ikke kun på din Google My Places profil, men også på lignende websites der tillader anmeldelser. Af eksempler kunne nævnes Yelp men der er også rigtig mange andre derude. Jeg vil ikke anbefale at du falder for at oprette falske anmeldelser, da der er sat systemer i verden for netop at bemærke snyd som dette. Bliver du taget i at snyde, vil det have store negative konsekvenser for din synlighed. Det er vigtigt at anmeldelserne kommer fra troværdige kilder og er autentiske. Du kan dog godt gøre dine kunder opmærksom på din tilstedeværelse på disse steder.

Du har i denne artikel fået indsigt i 5 vigtige ranking-faktorer der er af høj betydning, når det kommer til Lokal SEO. Ved at arbejde kontinuerligt med disse, og sikre at der er tematisk konsistens imellem dem, vil du opnå større synlighed i de lokale søgeresultater. Til sidst vil jeg minde dig om, at Lokal SEO også har mange ligheder med traditionel on-page SEO, hvorfor en god forståelse heraf også vil sikre dig de bedste resultater, når du arbejder med områderne i praksis.

Hvis du vil høre mere om hvordan Lokal SEO kan styrke din forretning, eller ønsker hjælp til såvel strategi som eksekvering, så udfyld formularen øverst til højre, hvorefter vi vil kontakte dig til en uforpligtende dialog herom.

Af Jesper Damtoft

Mit navn er Jesper og jeg er Adwords og SEO ekspert hos Citona. Jeg blogger flittigt omkring emner der omhandler søgemaskiner, annoncering og...
Se alle artikler af Jesper Damtoft

5 kommentarer til "Lokal SEO – 5 tips til bedre lokal synlighed"

  1. Michael Gjerding den 3. juni, 2015 kl. 17:58

    Jeg administrerer ovennævnte side, men kan ikke ændre kategorien fra “skrædder” til “buntmager”. Hvordan gør vi?

    • Jesper Damtoft (udgiver) den 4. juni, 2015 kl. 23:16

      Hej Michael :)

      Du ændrer kategori ved at gå ind under din Google My Business profil (My Business > Administrer denne side > “Om” > “Rediger virksomhedsoplysninger”)

      Her kan du knytte én primær og op til 9 sekundære kategorier til din profil. Google tillader desværre ikke længere at definere egne kategorier. “Buntmager” er desværre ikke på listen over forslag, hvorfor du ikke kan vælge denne.

      Vh, Jesper

  2. Lars Mikkelsen den 20. januar, 2016 kl. 14:50

    Hej Jesper
    Jeg vil bare lige nævne, at jeg med interesse har set hvad du skriver på dit site. Jeg er i gang med at bygge en webshop op på http://a24.dk og er meget usikker på om jeg gør tingene rigtigt. Jeg kunne godt finde på at bruge jeres firma på et senere tidspunkt når der bliver lidt penge i overskud. Jeg har ikke solgt noget endnu og det haster heller ikke… hm. Men det ville jo være fedt at komme øverst i søgeresultaterne. Når man skriver “høstsæde” er jeg med 2 gange på side 1. Så jeg er åbenbart registreret af Google. Godt så langt. Men hvor lang tid tager det typisk at komme op af rangstigen hos Google, altså hvis de kan lide min side ?

    • Jesper Damtoft (udgiver) den 22. januar, 2016 kl. 14:23

      Hej Lars,

      Godt at høre du kunne bruge guiden. :-)

      Hvor lang tid det tager at komme til tops, afhænger desværre af mange forskellige faktorer. Herunder bl.a. konkurrencen i markedet og hvor relevant dine sider er i forhold til de søgeord du vil findes på. Der er ligeledes forskellige parametre der skal arbejdes med, om du vil findes i de lokale søgeresultater (local pack) kontra de landsdækkende søgeresultater. Men arbejder du kontinuerligt på at øge kvaliteten af din nye webshop, f.eks. igennem godt indhold, øget brugervenlighed, navigation, multimedieindhold, rich markup og lignende, så vil Google med tiden også belønne dig i form af bedre synlighed. Derudover kommer selvfølgelig det løbende arbejde med citation- og linkbuilding, hvilket du kan læse meget mere om i et andet indlæg her på bloggen. :-)

      Vh, Jesper

  3. Johnny den 28. februar, 2016 kl. 16:57

    Hej Jesper,

    Tak for et rigtig godt oplæg i forhold til local SEO, der er ikke rigtig så meget information at finde der ude, så det er godt at se der er nogen der har fokus på området.

    Er selv igang med at sætte min google+ profil op i forbindelse med min hjemmeside: http://www.dodsbo-hjelpen.dk, så den står optimalt i forhold til local SEO på min googl+ https://plus.google.com/b/111660124958610409258/111660124958610409258

    Tænkte om du kunne hjælpe lidt her, evt. med nogle forslag eller andet?

    Har også lige 2 spørgsmål.

    1: Når du skriver at det er vigtig man vælger den rigtige kategori, hvad ville du anbefale mig at sætte min virksomhed ind under, vi beskæftiger os hovedsageligt med køb og rydning af dødsbo, har du et godt forslag her?

    2: Citationer, nu nævner du kort De gule sider, krak. har du nogle forslag til nogle gratis citationer, der kunne være værd at se på?

    Rigtig god søndag

    Johnny

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Vi vil meget gerne ringe dig op til en uforpligtende dialog.

2785 0203 / man-fre, 9-17

Share This

Modtag vores nyhedsbrev

Vil du have gode tips, guides og nyheder indenfor SEO og online markedsføring?