Forbedrede kampagner i AdWords

Google lancerede den 6. februar en større opdatering i Google AdWords kaldet “Forbedrede kampagner”. På nuværende tidspunkt er det valgfrit om man vil opdatere til de nye kampagner men Google har meldt ud at opdateringen vil rulle ud til alle konti i løbet af juni måned. Skal du opdatere nu eller vente? Jeg vil her gå i dybden med nogle af de væsentlige ændringer i forbedrede kampagner.

Hvad er forbedrede kampagner?

Potentielle kunder søger efter din virksomheds produkter eller ydelser på både desktops, tablets og smartphones og brugsmønstret imellem desktops og tablets er ifølge Google begyndt at overlappe hinanden. Endvidere er det blevet langt sværere at skelne tablets og smartphones fra hinanden hvilket kun er med til at udviske grænserne imellem mobile enheder yderligere. Ikke mindst viser det sig at vi skifter meget imellem alle disse enheder når vi klikker rundt på nettet. Google har set denne trend komme og lancerer nu en kampagne type der skal håndtere den nye markedssituation.

Hvad har ændret sig?

Den største ændring med forbedrede kampagner er Googles skærpet fokus på kontekst. Forbedrede kampagner er Googles svar på hvordan vi håndterer den ”multi-device” verden vi lever i og integrerer de nuværende kampagner med alle de mobile features så annoncører fremover slipper for at skulle oprette nye kampagner for hver lokation og enhed i kombinationer – hvilket førhen var bedste praksis.

Forbedrede kampagner features

Fremadrettet vil kampagner derfor være forskellige på flere områder:

  • Nye bud-indstillinger:
    Med de gamle AdWords-kampagner er det muligt at byde mere når du holder åbent og mindre når du holder lukket hvilket giver god mening. Google udvider nu dette koncept og inkluderer nu også bud-indstillinger på basis af lokation. Dvs. at du f.eks. kan byde mere på søgninger tæt på din butik og mindre for byer der ligger længere væk. Det bliver også muligt at byde mere eller mindre på mobile søgninger. I stedet for at oprette flere geografi-målrettet og enheds-målrettet kampagner, kan du nu administrere alt fra én og samme kampagne
  • Smartere annoncer:
    Annoncer bliver langt klogere på brugerens kontekst. I samme kampagne kan du nu have annoncer for både desktop og mobile enheder. Google vil lave en note på hvilken enhed der foretager en søgning og udvælge den pre-defineret annonce. Annoncer og indstillinger vil med andre ord blive justeret for dig automatisk baseret på brugerens kontekt

Med forbedrede kampagner har Google taget de mobile annoncerings-features der også tidligere var tilgængelig og integreret dem på en ny og meget mere skalerbar måde for annoncørerne.

Nye bud-indstillinger: Geografi, tid og enheder

Forbedrede kampagner bud-indstillinger

Hvordan virker de nye bud-indstillinger så? Først og fremmest er det vigtigt at slå fast at alle de bud du idag har sat og kan sætte ikke har ændret sig.

På bud-indstillingerne for geografi og enheder har du mulighed for at angive en bud-justering fra -100% til +300%. Hvis du derfor helt vil ekskludere mobile enheder, så kan du lave en bud-justering der hedder -100%.

Tablet målretning forsvinder

En anden ting som har ændret sig med forbedrede kampagner er at Google dropper differentieringen imellem desktop og tablet søgninger. Som beskrevet tidligere viser trended at grænserne imellem disse 2 enheder bliver mere og mere udvisket.

Smartere annoncer

Forbedrede kampagner annonce

Den anden store feature-opdatering omhandler smartere annoncer hvor du vil have mulighed for at skræddersy dine annoncer til mobile enheder.

Måden du gør det på er at afkrydse en checkboks der hedder ”Mobil”. Systemet vil herefter sørge for at denne annonce kun bliver vist på mobile enheder med mindre du kun har én annonce i din annoncegruppe, så vil den blive vist på samtlige enheder. Resultatet? Annoncer til både mobile enheder og desktops kan du ”leve i harmoni” i samme kampagne!

For at give brugeren en endnu bedre oplevelse med annoncer har Google også et par nye features til annonceudvidelser. På opkaldsudvidelser, undersidelinks kan du nu specificere at du kun ønsker dem vist på mobile enheder eller desktops. Det giver større fleksibilitet og kan bidrage til større relevans i dine kampagner.

Slut med opkaldsafgifter

Tidligere gav Google annoncørerne mulighed for at se hvilket telefonnummer der ringede, hvornår og hvor længe opkaldet varede for en mindre afgift. Med forbedrede kampagner ønsker Google at alle skal kunne drage fordel af opkaldsstatistikken og de har derfor valgt at fjerne den omdiskuteret opkaldsafgift.

Forbedrede udvidelser

Med de nye kampagner vil det det være muligt at planlægge hvornår udvidelser så som sitelinks skal være aktive. Det er nu også muligt at oprette dem på annoncegruppeniveau og ikke kun på kampagneniveau som tidligere. Desuden er der forbedret rapportering så det er muligt at se hvor meget hver udvidelse genererer i form af trafik. I forhold til at se hvad hver udvidelse genererer af konverteringer, så er det ifølge Google på vej.

Nye konverteringstyper

ROI på mobile søgninger er under-rapporteret fordi konvertering er baseret på at brugeren finder bekræftelsessiden efter at have købt et produkt eller udfyldt en kontaktformular. I mobile søgninger, er CTA ofte at få brugeren til at foretage opkaldet så traditionel konverteringssporing er ikke fyldestgørende.

Med forbedrede kampagner introduceres en ny Mobil konverteringstype. Konverteringstypen er baseret på varigheden af opkaldet som specificeres af annoncøren. Eksempelvis, en annoncør kan sige at opkaldet skal vare mindst 1 minut før at det skal ses som en konvertering i dine rapporter.

Avanceret rapporter til at måle nye konverteringstyper:

  • Opkald: Tæl opkald som konverteringer med avanceret opkalds-sporing
  • Digital downloads: Hvor du kan spore APP-downloads som konverteringer (mulighed for sporing af bøger og musik-downloads på vej)
  • In-store purchases: Offline sporing fra Ad-extensions (kommer snart)
  • Kryds enheder konverteringer: Mål konverteringer der starter på én enhed og ender på en anden (kommer snart)

Fremtiden for Adwords?

Jeg tror på at Googles seneste ændring med forbedrede kampagner giver god mening. I takt med at vi ser flere og flere bruge deres tablet og smartphones som den primære enhed i hverdagen og browserne kun blive bedre, vil vi også se en naturlig vækst i køb og konverteringer fra mobile enheder. Derfor tror jeg også vi snart vil se at CPC for mobile enheder gå op og lægge sig tættere på den CPC vi i dag kender fra desktops i takt med konkurrencen vokser.

Lige nu er der mange annoncører der vælger at springe over det mobile marked fordi de fejlagtigt tror at der ikke er nogen ROI at hente via mobile enheder. De lever i den tro fordi de ikke forstår at drage fordel af de fantastiske mobile features som Google stiller til rådighed og fordi de finder disse features for krævende at forstå og vedligeholde. Her er en oplagt chance for dig at give dine konkurrenter baghjul.

Af Jesper Damtoft

Mit navn er Jesper og jeg er Adwords og SEO ekspert hos Citona. Jeg blogger flittigt omkring emner der omhandler søgemaskiner, annoncering og...
Se alle artikler af Jesper Damtoft

2 kommentarer til "Forbedrede kampagner i AdWords"

  1. Mathilde den 30. april, 2013 kl. 12:55

    Hej Jesper,
    Rigtig godt indlæg. Jeg er helt enig i, at disse forbedrede kampagner giver god mening, for ikke at sige, at de er nødvendige for at lave god markedsføring på mobile enheder. Det kommer til at gøre en forskel, da det bliver meget lettere at forstå, hvordan disse kan bruges og dermed gør det væsentlig mere anvendeligt end tidligere.

    • Jesper Damtoft (udgiver) den 2. maj, 2013 kl. 15:20

      Mange tak Mathilde! :-)

      Ja, det er én af de helt store opdateringer vi har set fra Google og de bedre muligheder for målretning på mobile enheder giver rigtig god mening i takt med at vi bliver mere og mere mobile i hverdagen. :-)

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Vi vil meget gerne ringe dig op til en uforpligtende dialog.

2785 0203 / man-fre, 9-17

Share This

Modtag vores nyhedsbrev

Vil du have gode tips, guides og nyheder indenfor SEO og online markedsføring?